Flere store rejseselskaber er så utilfredse med den hjælp, de foreløbigt har fået af regeringen, at de truer med at tage drastiske skridt.
I et åbent brev til erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver de, at de med regeringens hjælpepakke ser sig nødsaget til at forlade Rejsegarantifonden, som er den fond, der dækker rejsendes tab, hvis et rejseselskab går konkurs.
»Vi har altid bakket op om Rejsegarantifonden, men vi kan ikke påtage os en overvældende milliongæld, der ligger langt over, hvad vi selv har lånt under låneordningen«, skriver selskaberne i brevet.
Problemet er nemlig, at den nye hjælpepakke på 1,5 milliard kroner kan ende med at blive en voldsom dyr affære for en del af de danske rejseudbydere. For støttepakken er konstrueret som et lån, som alle medlemmer af Rejsegarantifonden herhjemme skal være med til at betale tilbage – også de selskaber, der fravælger at tage del i lånepakken.
Det vil sige, at hvis et rejseselskab låner 5 millioner kroner for at kunne holde skindet på næsen, vil det i sidste ende risikere at skulle betale et langt højere beløb tilbage.
»Udfordringen er, at jeg skal betale det tilbage, som alle mine konkurrenter har lånt. Hvis jeg ikke har behov for at låne penge, så skal jeg stadig betale tilbage«, siger Bjarke Hansen, der ejer selskabet Primo Tours og er medunderskriver på brevet.
»Låner jeg 5 millioner, betaler jeg selvfølgelig de 5 millioner kroner plus renter tilbage. Vi kan også godt leve med at betale en smule for vores konkurrenter, men som det ser ud nu, så snakker vi store beløb«.
Regningen kan blive endnu større
De ti rejsekoncerner, der har underskrevet brevet, tæller derudover navne som Apollo, Albatros, Aclass, Kilroy, Kulturrejser Europa, Nilles, Profil Rejser, Skinetworks samt Aller Leisure, der omfatter Nyhavn, Stjernegaard og Gislev.
De omsætter for 6,5 milliarder kroner årligt og står dermed for næsten halvdelen af den omsætning, der er grundlaget for Rejsegarantifondens indtægter.
Der er i dag i omegnen af 650 selskaber, der er med i Rejsegarantiordningen. Det er antallet af medlemmer i 2021, der afgør, hvor stor en gæld de enkelte medlemmer kommer til at hæfte for.
Derfor ser rejseselskaberne bag brevet ingen anden udvej end at melde sig ud af ordningen. Dermed kan regningen ende med at blive endnu højere for de tilbageværende selskaber.
»Som ansvarlige ledere har vi ikke anden mulighed«, skriver selskaberne.
Da rejsegarantien er en EU-ordning, kan selskaberne registrere virksomhederne i et andet EU-land og tilslutte sig det pågældende lands garantiordning.
I en mail til Politiken skrev erhvervsminister Simon Kollerup (S) for en lille uges tiden siden, at regeringen følger situationen og den nye ordning tæt og er i løbende dialog med branchen og Folketingets erhvervsordførere.
»Vi er derfor bekendt med den bekymring, som folk i branchen har rejst i forbindelse med den kollektive tilbagebetalingsmodel, herunder at større dele af branchen nu ønsker, at tilbagebetalingen skal foregå individuelt«, lyder det.
Simon Kollerup skrev desuden, at der vil være fordele og ulemper ved både en kollektiv og en individuel tilbagebetalingsmodel, og parterne bag aftalen har forsøgt at ramme den rette balance med aftalen.
»Men den bekymring, som vi hører fra branchen, er selvfølgelig med i vores vurdering af ordningen, de tanker vi gør os om en eventuel forlængelse og behovet for måske at justere ordningen«.
fortsæt med at læse
