0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ifølge SAS' netop offentliggjorte kvartalsregnskab var der lige under tre milliarder danske kroner tilbage på kistebunden, da april løb ud.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analytiker: SAS skal bruge 7 mia. for at komme gennem krisen

Den svenske stat har kig mod udgangen, og det kan meget vel være, de vil sælge deres andel til den danske stat, vurderer Sydbanks luftfartsanalytiker Jacob Pedersen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronakrisen har sendt luftfartsbranchen i knæ og dermed også skandinaviske SAS, der i sit regnskab torsdag skriver, at selskabet drøfter en mulighed for at få tilført kapital.

Og det kan muligvis fremtvinge et dansk-svensk split i ejerkredsen før tid, peger Sydbanks luftfartsanalytiker, Jacob Pedersen på.

»For mig at se er SAS på jagt efter omkring syv milliarder kroner. Det bliver det, man har brug for for at komme gennem den her krise, siger han.

»Og jeg tror, at SAS er på jagt efter, at Danmark og Sverige hjælper til. Det tror jeg ikke, at man kan klare sig uden. Så vi skal til lommerne herhjemme og skyde flere penge i SAS.

En måde at få flere penge i kassen på kunne være at sælge nye aktier i SAS. Det vil i så fald fortynde de nuværende aktionærers ejerandel.

Og det er her regeringerne i Danmark og Sverige kommer ind i billedet. Begge sidder på omkring 15 procent.

Svenskerne flirter

Oprindeligt var den norske stat også ejer i SAS, men i 2018 solgte den norske stat sine aktier i SAS og forlod ejerkredsen. Og den svenske regering har flirtet med lignende tanker, forklare Jacob Pedersen.

»Svenskerne har for noget tid siden indikeret, at de ikke er langsigtede investorer i SAS«, siger han.

Modsat kan han se for sig, at den danske stat har interesse i at øge sin kontrol over, hvad der sker med SAS.

Og hvis en aktieudvidelse er på trapperne, kan det meget vel føre til, at de to landes regeringer går hver sin vej, siger analytikeren.

»Jeg tror godt, at man kan forestille sig, at den danske regering øger sit engagement og ejerandelen for at få mere kontrol«, siger Jacob Pedersen.

»Der bliver det ekstra spændende at se, hvordan den kapitalforhøjelse som efter alt at dømme er på vej vil udspille sig. Jeg kan sagtens se en situation, hvor svenskerne måske sælger sin andel til danskerne. Det er et åbent spørgsmål. Jeg kan ikke forestille mig, at svenskerne øger sin ejerandel. Det kan jeg sagtens se hos danskerne«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden