Nye ruter, nye flyselskaber og rekordsalg af rejser i efterårsferien. Turismen og luftfarten er – om end langsomt – ved at genvinde pusten efter en hård coronanedtur, og intet tyder på, at bekymringer for klimaet får danskerne til at holde igen med at flyve.
En række eksperter forudser, at flytrafikken vil vende tilbage til tiden før corona, hvis sygdommen ikke gør comeback, eller der bliver skruet på afgifterne.