0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-domstol afviser færgeselskabers appel i sag om Femern-støtte

Scandlines tager afgørelse fra EU-Domstolen med »ophøjet ro« og har fokus på fremtidige sager om statsstøtte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-Domstolen afviser færgeselskaberne Scandlines og Stena Lines appel i en sag om statsstøtte til forbindelsen under Femern Bælt. Færgeselskaberne mener, at det var behæftet med fejl, da EU-Retten, der er domstolens førsteinstans, afsagde dom i sagen i 2018. Men det afviser EU-Domstolen altså i sin afgørelse af appelsagen.

Færgeselskaberne Scandlines og Stena Line havde anlagt sag mod EU-Kommissionen for dens afgørelse om at nikke ja til dansk statsstøtte til den faste forbindelse over Femern Bælt. De mente, at den skulle annulleres. Scandlines har flere ruter mellem Danmark og Tyskland, blandt andet en over Femern Bælt. Selskabet har over en længere årrække kæmpet imod statslig støtte til den fremtidige konkurrent: den faste forbindelse under bæltet. Stena Line har flere ruter mellem Sverige og Tyskland.

Scandlines afventer ny dom i anden sag om statsstøtte

I 2018 gennemgik EU-Retten flere spørgsmål i sagen. Og den afgørelse var ifølge Scandlines fyldt med fejl og mangler.

EU-Retten slog i 2018 fast, at EU-Kommissionen havde håndteret sagen korrekt ved blandt andet at sige, at støtten til forbindelsens landanlæg hverken vil fordreje konkurrencen eller påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Og at denne støtte derfor ikke udgør statsstøtte. Denne dom bakker EU-Domstolen altså op om, hvorfor appelsagen afvises.

Det tager Scandlines imidlertid ikke så tungt. Færgeselskabet er ikke overrasket over afgørelsen, da generaladvokaten, der er en slags rådgiver ved EU-Domstolen, tidligere er kommet frem til samme konklusion.

Derfor bliver afgørelsen taget »med ophøjet ro«, fortæller kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen. Hun oplyser, at sagen blot er en del af et samlet sagskompleks om statsstøtte til den faste forbindelse. Derfor er fokus rettet mod en sag fra 2020, hvor EU-Kommissionen igen godkendte statsstøtte til projektet, og som Scandlines igen er gået ind i. Og her har Scandlines større tiltro til, at afgørelsen går deres vej.

ritzau

Læs mere: