Lyt til artiklen
Det er mørkt, da vi kører gennem hårnålesving op ad bjerget, mens lysene i dalen krymper og bliver til små lysende knappenålshoveder. Undervejs fortæller hotelejer Peter Unterlechner, hvordan hans farfar for mere end 100 år siden, og inden der var en vej, fældede fyrretræer på bjerget for at bygge huset.
Da vi stiger ud af hotellets minibus, bliver vi ramt af stilhed, og jeg kan næsten ikke vente, til det bliver morgen, og jeg kan se udsigten. En forventning, der træder i baggrunden, da jeg kommer ind og bliver omfavnet af lyset og varmen fra det store bjælkehus.
