Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Næste:
Næste:Næste:
Foto:
Jens Hartmann Schmidt
Museumslandskabet er under forvandling fra opbevaring og udstilling af kulturarvsgenstande til kommercielt tænkende oplevelsescentre. Politiken har besøgt det nye prisbelønnede Tirpitz og det trængte Fiskeri- og Søfartsmuseum ikke langt derfra og fortæller historien om, hvordan museerne ruster sig til fremtiden.
Pressede museer er tvunget til at tænke nyt:
I Blåvand knækkede de koden med Bjarke Ingels og en gammel nazibunker. I Esbjerg er de stadig i krise
Strømmen af offentlige kroner til landets museer tørrer ud. Derfor skal museerne tiltrække massevis af gæster, der kan skæppe i kassen. Konkurrencen er hård. I Blåvand slår det nyt kraftcentrum Tirpitz sekser efter sekser, mens det 50 år gamle Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er slået hjem og nu satser på en plan til 300 mio. for at komme ind i gamet igen.
Boom! En mine springer, så sandet ryger mange meter op i luften på en gulv til loft-stor video. Gæsterne fortrækker ikke en mine. Det sker, hver gang nogen træder på bestemte skjulte klinker i gulvet.
»Mads, træd lige der igen«, siger en lyshåret pige til sin storebror.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Da en eksplosion ramte Libanons hovedstad, Beirut, var det ikke kun facaderne på husene, der blæste af. Eksplosionen blotlagde den svaghed, som gennemsyrer hele det libanesiske samfund, og nu har befolkningen fået nok. Men hvad er det i Libanon, der gør det umuligt at få noget til at fungere?
USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.
3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
Henter…
I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.
Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?
