»Vi er jo trådt tilbage i tiden«, udbryder min rejsekompagnon, da vi kommer ind i Hotel Dagmars lobby.
Store vægmalerier pryder det mørke rum, og en lysekrone bidrager til følelsen af at befinde sig i en anden tidsalder.
Her skråner gulvet stejlt, dørkarmene læner sig til siden og de tunge træmøbler hælder. Da vi ligger et rundt glas på et bord i lobbyen, begynder det at trille. Det får mere og mere fart på, og til sidst ruller det med stor hastighed udover bordkanten. Da vi bevæger os op ad de skæve trapper til vores værelse, er det svært at ryste følelsen af at gå i et hurlumhejhus helt af sig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
