Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Det sønderjyske kaffebord med mindst 11 bløde og 11 hårde kager er berømt og berygtet, men man kan også få alt fra økologiske marsklam til pølser og hjemmebrygget øl.

Tag på kulinarisk rejse i Sønderjylland

MÆÆH. En flok økologiske marsklam følger landmand Hans Christian Hansen - måske er der mere tilbage i madspanden.
MÆÆH. En flok økologiske marsklam følger landmand Hans Christian Hansen - måske er der mere tilbage i madspanden.
Lyt til artiklen

Boller med smør, hjemmebagt kringle, sprøde goderåd-småkager som minder om tynd pandekagedej og i gamle dage blev bagt i et specielt goderådsjern, og endelig afslutningen med en brødtorte, der er en typisk sønderjysk lagkage, hvor melet er erstattet af reven rugbrød. Traktementet skyldes ned med kaffe – rigeligt med kaffe. Og så er vi endda sluppet billigt, forsikrer Ruth Lorenzen i Den Gamle Digegreves Gård i Ballum, mens hun skænker endnu en kop kaffe: »Til et rigtigt synnejysk kaffeboe hører 11 slags bløde kager som boller, kringle og torter eller lagkage efterfulgt af 11 hårde kager altså småkager«.Måske er det årsagen til, at den tyske forfatter Sigfred Lenz har skrevet en underholdende bandbulle mod sønderjydernes traktement og sine trængsler ved kaffebordene i form af novellen ’Sønderjysk kaffebord’. På den anden side fremhæver forfatteren Peter Seeberg i novellen ’Slaraffenland’ det sønderjyske kaffebord frem for det franske køkken. Seeberg fremhæver specielt én ting: Der er altid rigeligt. Og det selv om et traditionelt sønderjysk kaffebord normalt kun har syv bløde og syv hårde kager og ikke nødvendigvis behøver 11 eller flere af hver slags. På Ruth Lorenzens synnejyske kaffeboe er der også rigeligt, selv om hun kun serverer fire smagsprøver. Sammen med sin mand Christian driver hun på slægtsgården et Bed & Breakfast, eller som hun selv siger det »et D&D eller Dyne & Davre«. I virkeligheden hedder gården Klægager, men fordi Christian Lorenzens far og bedstefar var digegrever eller formænd for digelauget, som var ansvarlig for pasning af digerne, passer navnet derfor til parrets Dyne & Davre med seks værelser. Men Den gamle Digegreves Gård er langt mere end bare et D&D, forklarer Ruth Lorenzen. »Vi er et oplevelses- og ikke bare et overnatningssted. Gæsterne efterspørger f.eks. informationer om det sønderjyske kaffebord, vadehavsprodukter, kulturen, stærenes dans i form af Sort Sol og egnen, og fortællingen er blevet en større og større del af et besøg. Derfor afholder vi også fire højskoledage i løbet af året«. For at illustrere ånden i gården springer Ruth Lorenzen straks op og læser digtet ’Et Synnejysk Kaffeboe’ højt, men Turengårtil.dk nøjes med at citere første vers:»Te å begynn mæ fik vi bolle mæ et tyk lau smø,så va dæ kringel, sum det sig hø’,dæ va sokeladeplaekach å søstekaech,å det hele sku vi da smaech«.

Lam et grønt produkt

Pølsesnak i Højer

Se mere på www.vadehavsprodukter.dk

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her