Officielt skiftede byen navn i 1996 – fra Bombay til Mumbai – men i praksis bliver begge navne stadig brugt om to sider af den samme by. Bombayites bor i højhuse. Mumbaikars bor i de midlertidige småbygninger rejst på de tomme pladser mellem husene. Nogle kalder dem slum, men mange af bygningerne er ældre end højhusene.
I Bombay betaler man danske priser for et måltid på de fine restauranter med mad fra hele verden. I Mumbai, to gader fra den fine restaurant, kan man slippe med en tiendedel af prisen for en pav bhaji – curry med en bolle – ved en vejsiderestaurant.
LÆS OGSÅ Her finder du ro i Indiens kaos
Bombayites er flersprogede, kosmopolitiske og fra alle dele af Indien. De føler sig hjemme i byens replikaer af London og New York på en måde, som mange af dem aldrig følte det, da de boede i London eller New York. Her er de på hjemmebane.
Mumbaikars er primært fra de omkringliggende delstater, de har ikke været i udlandet og kommer det heller ikke. De taler lige så mange sprog som ’kosmopolitterne’, bare ikke magtens og pengenes. De kører taxierne, reparerer vandforsyningen og laver mad i Bombays huse for de mere velhavende bombayites, hvis arbejdsdag i reglen ligger på 12-14 timer.
Vi besøger Mumbais slum og Bombays firestjernede hoteller samt stederne, hvor de ’to’ byer mødes.
Fredag
1. Klokken 15: Tjek ind i Colaba
Colaba er Sydmumbais spids. Her er højhuse i beton, gotiske bygninger i sandsten og turister af alle nationaliteter. Småpiger iført sølvlamé som tiggerprinsesser følger besøgende rundt i hele timer og står på hovedet for penge. Nogle gange i følge med deres mor. Andre gange ikke.
Vi tjekker ind på Gordon House Hotel, hvor man blot skal huske at bede om et værelse, der ikke ligger oven på stedets natklub, Poly Esther’s.
Gordon House Hotel, Battery Street 5.
Med husbåd i Indien uden at forhaste sig2. Klokken 17: Solnedgangstur
Marine Drive er det sydlige Mumbais lange vestvendte havnepromenade, hvor kærestepar, familier og vennegrupper samles ved solnedgangstid og snakker, pjatter og hviler sig, mens vinden blæser, og mørket sænker sig.
Og selv om kontorfolkene ikke snakker med studinerne i sommerkjoler og da slet ikke med daglejerne i billige kopijeans, er dette et af de få steder i Indien, hvor de overhovedet opholder sig samme sted.
3. Klokken 17.15: Eksotisk is
Hos Natural Ice Cream fremstiller de is på sitaphal-frugten, der ligner en artiskok og smager som æble og frisk marcipan. Her er også is fremstillet på friske figner, og tre forskellige mango-is: kesar-mangoen, som vi kender fra danske supermarkeder, den kartoffellignende badami-mango og Mumbais signaturmango, den lille alphonso med orange kød.
Natural Ice Cream, på hjørnet af Veer Nariman Road og Marine Drive.
4. Klokken 19: Girgaum Chowpatty
Chowpatty betyder strand på marathi, mumbaikarernes sprog. Om dagen ligner den et stykke glemt sand i den forurenede bugt, som kun få bader i. Men efterhånden som mørket gemmer de sværtede betonbygninger, tændes der lysreklamer hele vejen omkring stranden og oplyser den i hubba-bubba farver, der genspejles magisk i vandet.
Slummen gjorde Jette klogere på IndienSå haler gruppen, der holder til i den sydlige ende af stranden, deres rekvisitter frem. De bor i telte af presenninger og improviserede huler gravet ud i sandet under de nærmeste betonbygninger og ernærer sig ved at riste majskolber over transportable kulgrill og skubbe de besøgendes børn rundt i overdimensionerede legetøjsbiler af plastik.
Førhen boede de i træskure og holdt heste, som de gav rideture på, men politiet rev skurene ned, og dyreværnsfolk klagede over hestenes leveforhold. Boligerne byggede de bare op igen, men for at undgå bøvl købte de legetøjsbiler i stedet for dyr.
5. Klokken 21: Drinks på The Dome
På toppen af Hotel Intercontinental ligger The Dome som et behageligt alternativ til strandkarnevallets kaos. Fra tagterrassen er der fri udsigt over hele Marine Drive, og lægger man sig ved poolen, kan man få eksotiske drinks som kamille mai-tai og mojitos med Johnnie Walker Black Label whisky.
The Dome beværter Indiens overklasse, og blandt dem er de tidligere koloniherrers traditionelle drink stadig den foretrukne: whisky.
Hotel Intercontinental, Churchgate 135.
Lørdag
6. Klokken 9.15: På slumtur i Dharavi
Man kender stedet fra oscarvinderen ’Slumdog Millionaire’ fra 2009. Dharavi er Mumbais største slumområde bygget på et sumpet landareal, ingen førhen ville have, skønt det med tiden har ændret sig markant. Entreprenørerne står nu i kø for at bygge højhuse i Dharavi, men hvad stiller man så op med de knap 1 mio. mennesker, der bor i områdets huse, som ofte ligner almindelige indiske middelklassehjem mere end slummens klassiske blikskure? Men hvor den manglende planlægning giver et hulter til bulter- udseende og den manglende kloakering en umiskendelig lugt.
Her møder Portugal IndienGuiden fra Reality Tours venter ved Churchgate Station, og herfra går turen med det super tætpakkede lokaltog op til stationen Mahim og videre ind i Dharavis småindustri. I genbrugsværkstedet bliver nye plastiksåler smeltet på gamle gummisko i hånden, og olietønder bliver til kufferter, mens småkagebageriet og poppadam-fabrikken forsyner hele Mumbai med bagværk.
Vi går op på et tag, hvorfra hele den labyrintiske struktur kan ses, og derfra ned til undervisningscenteret bygget af organisationen bag turene.
Dharavi med Reality Tours.
7. Klokken 12.15: Gadekunst på indisk
’The Wall Project’ ved Mahim Station kunne vække mindelser om Berlins East Side Gallery, blot er kunsten her malet på en lang betonmur, der skiller vejen fra togbanen. Her er alt fra Banksy-inspirererede, politiske, sort-hvid cutouts, til en cheesy hyldest til Michael Jackson og nationalistiske slogans om Indiens storhed. Alle fra den lokale børnehave til Mumbais undergrundsmiljø har malet, og det kan ses.
Fra West Tulsi Pipe Road (Senapati Bapat Marg) ved Mahin Station løber den langs den vestlige bane til Matunga Road. Tjek ’the wall project’ på Facebook.
8. Klokken 13: Frokost med truckere
Papa Päncho ligger i bydelen Bandra og er indrettet med indisk lastbilsæstetik: ’Horn ok, please’-skilte, og pailletforhæng og malede borter. Maden er punjabi med kebabber, fladbrød og kikærte-curries.
Stedets navn er inspireret af lastbilchaufførernes typisk ret grovkornede sprog. Siger man päncho hurtigt, kan det lyde som ’bhenchod’, et ukvemsord, som betyder, at man har kønslig omgang med sin søster.
Bandra, Gaspar Enclave, Dr. Ambedkar Rd., nær ved Rupee Bank. Papapancho
Rejs til den asiatiske by, der buldrer frem9. Klokken 15: Shopping blandt de rige
Bandra er Mumbais Hellerup med landets højeste ejendomspriser og største frekvens af kendisser. Det er kun på grund af den fordelagtige vekselkurs mellem kroner og rupier, at almindelige danskere kan betale sig fra at shoppe her.
Vi deler os ved Pappa Päncho. Nogle går mod Jogger’s Park, hvor de arrangerer latteryoga, der er terapeutisk gruppegrin, mens andre går mod skoboderne på Linking Road, hvor alverdens piratkopierede pumps, klipklappere og sneakers er hængt op på rækker af krydsfinersplader ud til hovedvejen.
10. Klokken 19: Cafe Mondegar
Tilbage i Colaba står den på sundowners og snacks. Café Mondegar er en franskinspireret café med høj bar, croque monsieur på menukortet og overdimensionerede tegneseriefigurer på væggene. Cafeen er langtfra så eksklusiv som hotelbarer, og da kønskvotienten er ca. fifty-fifty, og klientellet urbant, bliver stemningen aldrig lummer.
Hjørnet af Mahakavi Bhusa Road og Colaba Causeway.
Bliv væltet omkuld af Indiens kaos på en trehjulet cykel11. Klokken 23: Kebabber på køleren
Bademiya er en institution. I gaden bag det store Taj Mahal Hotel bliver spydstegte kebabber langet over disken sammen med lommetørklædetynde fladbrød kaldet ’romali rotis’. Tilbehør: tyk, brun makhani linse-curry, lyserøde, syltede løg og stærk mintsovs. Restauranten har åbent til klokken 03.
Her er få siddepladser, da de fleste kunder spiser i eller på bilen, inden de kører hjem – også dem, der har været på bar. Vi bestiller ved disken og kaprer et bord.
BK Booman Behran Marg.
12. Klokken 24: Paan – indernes snus
Paan er indernes mundfrisker. Den består af et betelblad, som man folder om forskellige ingredienser og tygger. For nybegyndere er det bedst at starte med en sød variant, ’metha paan’, som er lavet på kokos i stedet for tobak. Tager man den stærkere tobakspaan, bliver man nødt til spytte saften ud.
Sælges lige over for Bademiya.
Indien lemper stramme visumregler for danske rejsendeSøndag
13. Klokken 10: Pandekager til morgenmad
På gode hoteller er morgenmaden inkluderet, og det skal være dosa – en stor, sprød, usødet pandekage lavet af en blanding af linse- og rismel og serveret med kokoschutney. Efter måltidet drikker vi sydindisk filterkaffe med mælk og sukker af en rustfri stålkop med høj underkop. Sydinderne blander sukkeret i bunden af koppen ved at hælde kaffen op i underkoppen og tilbage igen et par gange, før de drikker.
14. Klokken 12: Kunst i cylinderen
Mumbais nationalgalleri har til huse i den smukke Sir Cowasji Jehangir Public Hall. De skiftende udstillinger er placeret på etager, der hver fylder halvdelen af bygningens cylindriske form, sådan at de har udsigt over etagen nedenunder.
Indien vil rette op på flosset ryI bygningens kuppel giver de buede vægge en helt surreal, rumlig fornemmelse understreget af den specielle akustik, der får voksne mennesker til at knipse diskret eller tale i abrupte sætninger, så de kan høre det specielle ekko uden at få en reprimande fra kustoden.
Hjørnet af M.G. Road, S.P. Mukherjee Chowk. www.ngmaindia.gov.in
15.Klokken 14: Cricketkamp på Maidan’en
Sydmumbais ’fælledpark’ hedder Maidan’en og ligger som et grønt bælte ned gennem byen omringet af smedejernshegn. Om søndagen er hver en kvadratmeter optaget af kricketspillere, der kaster, skyder og griber på livet løs.
LÆS OGSÅ Jaipurs elefanter er skønhedsdronninger for en dag
Nogle er klædt i hvidt til semiofficielle kampe med faste hold, andre i søndags-T-shirts til en mere uformel kamp.
fortsæt med at læse
