Den lille, magre, senede mand griber om cykelstyret og læner sig frem for at lægge hele sin vægt bag tråddet.
På bagsædet af hans rickshaw sidder jeg og en rejsefælle - to velvoksne kvinder. Et sekund overvejer jeg at stå af, så cyklen ikke er så tung for den stakkels hårdtarbejdende mand, men inden jeg når så langt, hopper han i sadlen, stiller sig op på pedalerne og får hjulene langsomt i gang.
LÆS OGSÅ
Vi er i bydelen Old Delhi i Indiens hovedstad og næststørste byområde Delhi, hvor vi har sat os til rette på bagsædet af en cykelrickshaw, for at tage en sightseeingtur rundt i bydelen.
Hvor New Delhi er kendetegnet ved brede boulevarder, med grøn rabatter, der oser af overskud, er Old Delhis gader nærmest gyder - små, smalle og snirklede.
Det er svært at se mere end få meter frem mellem sansebombardementet af mennesker, cykler, ledninger, butikker og små gadekøkkener.
Vores chauffør er tavs på hele turen, så det er op til os selv at suge indtryk til os. Og dem er der mange af.
En million rickshaws
Cykler og vogne læsset meterhøjt med kasser, der faretruende hænger ud over siderne, fortil og bagtil, bliver trukket gennem de hullede gader, og smyger sig forbi vores rickshaw, så nært, at man tvivler på, at det går.
Men det gør det. For modsat os turister er de lokale vant til at færdes i dette slidte kaos.
Det anslås, at der findes omkring en million rickshaws i Delhi, men tallet er usikkert, da det er langt fra alle rickshaw-chauførere, der har fået deres jern-taxi registreret.
Oprindeligt var en rickshaw en vogn, der blev trukket af en mand. I dag er der kommet forhjul og pedaler på og det må godt nok have lettet jobbet som rickshawchauffør uanset om det er lokale, turister eller en ladfuld kasser, der skal transporteres.
Helle fra gadesælgernes pres
På bagsædet af vores rickshaw føles det ikke helt som nok med det 20 centimeter lave ryg- og armlæn af firkantede jernrør, der skal holde os på cyklen.
Men sædet er præcist bredt nok til, at to danske kvindenumser i størrelse voksen sidder i spænd, og jeg er overbevist om, at det kun er vores egen størrelse, der redder os her.
Huller i vejen giver en hård cykeltur, og på trods af at vi skyder en fart, der er en skildpadde værdig, får jeg nervøse trækninger, hver gang cyklen gynger over den ruflede overflade, og jeg klamrer mig til en cykelslange min hånd finder bundet fast under mit sæde.
Hvem bekymrer sig om muligheden for bakterieinfektioner, når der er risiko for at falde ud af rickshawen og blive trampet ned af uopmærksomme turister og travle forretningsdrivende på vej med varer?
Alle steder er der noget at se på. Guirlander, blomsterkæder og stof i de klareste farver, du kan forestille dig. Gule, røde, grønne, blå, lilla stoffer ligger lag på lag på lag på hylde efter hylde.
Indtil nu har vi oplevet, at alle steder vi står stille i Delhi, bliver vi hurtigt omringet af insisterende gadesælgere, der presser på for, at vi skal fylde kufferten med små skæve elefanter, perlebesatte kuglepenne, farverige køleskabsmagneter, små rejseskakspil og alt muligt andet lir.
