Tonerne fra en gammel harmonika og lyden af folk, der klapper i takt til tangomusikken, er ikke til at gå fejl af. Den argentinske tangoskole, La Escuela del Tango, har nok at se til, når Buenos Aires hvert år i november holder festivalen Queer Tango Festival.
Musikken og stemningen siver ud fra tangoskolens åbne franske altandøre på 3. sal, og den glade stemning er det første, man støder på, når man drejer ind ad San José-gaden for at finde tangoskolen. Hvert år under festivalen slår skolen dørene op for diverse tangoworkshops for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner, og hvem der ellers er interesseret i at danse tango et sted, hvor rollerne ikke på forhånd er fast defineret som ved den traditionelle tango.
LÆS ARTIKEL
Følger man traditionen, fører manden, og kvinden bliver ført. Sådan er det. Rollerne er ikke til diskussion. Men sådan er det ikke under Queer Tango Festival. Her er boldene kastet op på ny, og man ved ikke, om man skal føre eller føres, når man bliver budt op til tango.
»Ideen bag festivalen er, at der skal være frihed til, at man ændrer på de normale roller ved tangoen. Man kan være fører eller blive ført, og mænd kan danse med mænd og kvinder med kvinder, eller man kan danse som normalt. Men manden skal også kunne blive ført af kvinden, hvis mand og kvinde danser sammen«, fortæller festivalorganisator Mariana Docampo, mens 20 mennesker fra forskellige lande danser på dansegulvet bag hende og lærer om at føre og blive ført.
Åbent tangomiljø
Mariana Docampo står bag Tango Queer-bevægelsen i Buenos Aires og har forsket i kønsstudier ved Buenos Aires Universitet. Ifølge hende hænger Queer Tango-dansen snævert sammen med samfundets syn på homoseksuelle. Argentina har, som det første latinamerikanske land, sidste år åbnet op for, at to mænd eller to kvinder kan blive gift og få samme rettigheder som heteroseksuelle par.
GUIDERå og charmende - Læs vores nye guide til Buenos Aires
»For fire år siden, før vi skød den første festival i gang, var alt meget anderledes end nu. Jeg tror, at festivalen har været med til at ændre på meget i Argentina. For tangoen er tæt knyttet til vores kultur. Når man ændrer ved den traditionelle tango og rollerne er mere frie, sender det et stærkt signal«, siger Mariana Docampo og fortsætter med at forklare, hvorfor festivalen er vigtig for landet:
»Her i Buenos Aires giver festivalen noget andet. Selv om tangomiljøet er ved at være mere åbent, er det stadig ikke normalt at se to mænd eller to kvinder danse sammen. Man bryder altid reglen, hvis man gør det. Nogle steder vil de stoppe én og sige, at man ikke må danse sådan. Men vi tilbyder et sted med andre regler. Og det er meget vigtigt, hvis samfundet skal ændres. Det er stort, at vi har fået ægteskab for homoseksuelle og synet på homoseksuelle har ændret sig. Det er vores festival også et udtryk for«.
LÆS ARTIKEL
Det samme er dansegulvet bag hende. Her er par, singler og venner mødt op for at lære de latinamerikanske trin. Der er både folk fra Buenos Aires, Rio, Washington DC, Stockholm og fra Berlin, der i 2010 var inviteret som æresgæstby, netop som København er det i år. Hver dag i løbet af festivalugen er der forskellige undervisningstimer i dansetrin, teknik, musik og om, hvordan man leder og bliver ledt:
»Som leder tager jeg min partner med mig overalt. Uanset hvor jeg er på dansegulvet, viser jeg ham, hvor vi skal hen. Det er lidt, ligesom når vi er ude at handle i supermarkedet med indkøbsvognen. Her bliver du også hele tiden nødt til at dirigere vognen rundt. For den ved ikke, hvor du vil hen. Vil du fra mælkeafdelingen til kødafdelingen, drejer du din vogn og skubber den for at få den med dig. Det samme gør du med din partner på dansegulvet«, siger en af de andre organisatorer bag festivalen, Augusto Balizano, der har været med til at bringe tangoen for homoseksuelle par til Europa.
