Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Madby. Napoli har cirka 500 stenovne og er enhver pizza-elskers vådr drøm.
Foto: Ty Stange

Madby. Napoli har cirka 500 stenovne og er enhver pizza-elskers vådr drøm.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Napoli: Tag på opdagelse i pizzaens hjemby

En befriende, anarkistisk stemning, verdens bedste pizza og italiensk gadekunst. Giv dig hen til Napolis hektiske tempo, og lad Italiens næststørste by åbenbare sit skatkammer af oplevelser.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gadekunsten gløder, morliller mumler hedenske besværgelser, ting skifter hænder i skyggerne, madonnaen – og Maradona – tilbedes ved gadealtre. Med en million indbyggere og Europas højeste befolkningstæthed er Napoli en evigt voksende lagkage af kunstneriske, religiøse og arkitektoniske lag, der giver mulighed for anderledes oplevelser.

Skal man opleve Italien og ikke det turistede Støvleland, er Napoli stedet. Byen kæmper med sine udfordringer – størst er måske omverdenens fordomme om Napolis kriminalitet, livsfarlig trafik og stinkende bjerge af affald.

Over for turister er de fleste napolitanere både nysgerrige og hjælpsomme – så længe samtalen ikke handler om fodbold, politik, den napolitanske mafia Camorraen eller San Gennaro.

Italiens sorte får slår sig i tøjret over for alt, hvad der lugter af bureaukrati og statslig indblanding. En lokal myte fortæller, hvordan napolitanerne, hver gang der udstedes strenge dekreter om at huske sikkerhedsselen, i stedet iklæder sig hvide T-shirts med en sort skråstreg fra skulder til hofte som en strittende langfinger til politikerne.

Anarkismen stikker dybt: Siden grækerne i 900 før vor tidsregning grundlagde Neapolis – den nye by – har befolkningen gentagne gange måttet se sig underlagt stormagter udefra. Størst indflydelse har spanierne og borbonerne, der regerede her fra 1200- til 1800-tallet, haft på byen. Blandt andet byggede de Quartieri Spagnoli, men de holdt også byen og oplandet i et feudalt jerngreb, hvilket forstærkede napolitanernes egenrådige karakter.

Napolis visuelle potentiale er i 00’erne blevet understreget af reetableringsprojekter for byens kirker og klostre. En kommunal prioritering af byens æstetiske arv har affødt nye kunstmuseer og gallerier af internationalt format.

Fredag i Napoli

Kl. 15: Fra asken til ilden
Turen med lufthavnsbussen til Napolis myretuelignende hovedbanegård på Piazza Garibaldi giver det første glimt af byens berømte trafikkaos, der spidser til, jo nærmere man kommer centrum.

Ved Garibaldi vimser motorvirtuoser på scootere, nonner i Fiat 500 og brølende lastbiler belæsset med oplandets grøntsager på fascinerende vis ud og ind mellem hinanden i en dødsforagtelig koreografi.

Rumler maven allerede efter mad eller søde sager, finder du frelse i bageriet Fratelli Attanasio i Vico Ferrovia, som laver byens lækreste sfogliatelle, muslingeformede kager fyldt med ricotta.

L’Alibus Capodichino, Piazza Municipio.

Kl. 16: Dit eget palazzo
Efter at have kæmpet sig igennem Napolis farverige centro storico – det historiske centrum – er det himmelsk at tjekke ind hos signor Brangi, hvis B&B har til huse i et 300 år gammelt palazzo lige over for kirken San Lorenzo Maggiore.

Luftige værelser med lange hvide gardiner og enkle, moderne møbler giver øjet en balsamisk pause fra byens barokke forfald. Inden du bevæger dig ned i mylderet, kan du orientere dig fra husets tagterrasse, der åbner sig ud mod Napolis tage.

Zia Maria Home Hotel, Piazza San Gaetano 322.

Kl. 18: Gadekunst
Via dei Tribunali er en af Napolis mest pittoreske gader. I stræderne omkring Spaccanapoli – det folkelige navn for den en kilometer lange færdselsåre, der deler Napolis historiske centrum i to – gløder murene med gadekunst af både lokale og internationale kunstnere, som Kaf, Cyop, Iabo og selveste Banksy, genrens ukronede superstar fra England, hvis plakater og stickers i dag sælges til millioner.

Napolitanernes kærlighed til relikvier og madonnafigurer inspirerer til religiøse gademotiver fulde af ironi. Gå ikke glip af blandt andet Banksys sort-hvide madonnafigur ’Santa Teresas Ecstacy’ i menneskestørrelse, som er sprayet to steder i gaden.

Via dei Tribunali og Via dei Tribunali på hjørnet af Vico dei Girolimi.

Kl. 21 : Pizza hos Ernesto
Der er cirka 500 stenovne i Napoli, som hver dag fodrer byens utrætteligt pizzapjattede befolkning. Gå ligesom dem efter klassikerne ’Margherita’ og ’Marinara’ – de fås overalt. Byen er ophav til den nu verdensomspændende spise, der vitterlig ikke fås bedre end i Via dei Tribunali, hvor man blandt andet finder Il Pizzaiolo del Presidente. Stedet drives af Ernesto Cacialli, der har lavet pizza, siden han var syv år.

Er der stuvende fuldt hos Ernesto, er Di Matteo lige ved siden af et godt alternativ. Prøv deres pizza med mozzarella di bufala d.o.p. og friske tomater til 5 euro. Er køen lige så lang, så lad dig blot skrive op på bagerknægtens kundeliste, og snup en friturestegt dims fra montren, mens du venter.

Il Pizzaiolo del Presidente, Via dei Tribunali 120-121.

Kl. 22 : Bohemestemning

Lige inden Via Enrico Pessina bliver til shoppingstrøget Via Toledo, finder du en af Napolis hyggeligste pladser, Piazza Bellini. Her samles byens universitetsstuderende og bohemer over en aperitivo og et panino, inden cafeerne omkring den grønne oase rykker loungemøblerne udenfor til de cocktailtørstige.

Tag en drink på litteraturcafeen Intra Moenia, hvor napolitanere i alle aldre nyder stedets hippe antikvariatstemning, som understreges af bøger og reoler fra gulv til loft.

Piazza Vincenzo Bellini.

Lørdag i Napoli

Kl. 10: Morgen i byen

Signor Bragnis morgenmad er ikke af de mest opfindsomme, så spring den over, og gå ud i byen sammen med napolitanerne selv.

Skal det gå stærkt, ligger Mazzaro lige nedenunder. Er du heldig, står den finurlige Ciro bag disken, hvis gangsteragtige ansigt lyser op i et stort grin, når Napoli scorer over den knasende radio. Kaffebaren stammer tilbage fra 1947, og Ciro laver selv byens signaturkager, babá og sfogliatelle. Spørger du pænt, kan du se hvordan i bageriet på 1 sal.

Er der energi til en gåtur før espressoen, bør den gå til Napolis berømte Caffè Gambrinus. Siden 1840 har stedet ligget i Napolis absolutte centrum lige bag ?Piazza Plebiscito og Palazzo Reale og har tiltrukket byens intellektuelle og politikere, der kommer for at inspicere stedets aviser – og hinanden. Betjening og priser er arrogante, og stemningen uimodståelig.

Gran Caffé Gambrinus, Via Chiaia 1-2, Piazza Trieste e Trento.

Kl. 11: Byens smukkeste rum
Napolis arkæologiske museum er en imposant, lyserød kasse, der indeholder de seneste 300 års fund fra Pompeji. Trods det bombastiske ydre er bygningens indre forbløffende elegant.

Napolis måske smukkeste rum befinder sig på museets 1. sal, den såkaldte Gran Salone Della Meridiana. Den enorme hal fra 1700-tallet er sirligt bemalet med gult, lyset strømmer ind fra store ovenlysvinduer, og over dit hoved svæver datidens kong Ferdinand IV af Napoli og hans dronning Maria Carolina på pink og lyseblå skyer i et mesterværk af et loftsmaleri, udført af den lokale kunstner Pietro Bardellino. Herinde føler folk sig ofte opmuntret til at lægge sig ned på marmorgulvet for at beundre loftets mønstre og pasteller, og du kan sagtens gøre det samme uden at frygte emsige kustoder og overraskede blikke.

Museo Archeologico Nazionale, Piazza Museo Nazionale.

Kl. 12.30: Frokost i slummen
Det er i Quartieri Spagnolis slum, at man kan opleve Napolis sande sjæl – på godt og ondt. Siden barokkvarteret blev bygget i 1600-tallet, har gyderne været byens moralske smertensbarn, og kriminaliteten trives lystigt på de 800.000 forpinte m2. Midt på dagen er stedet dog et livsbekræftende gadeteater med beboere, der kommunikerer med heftig gestik og grimasser, mens udtilbens enker firer spande ned fra balkonen for at få hjælp til at handle, og frokosten indtages helst bænket midt i mylderet på Nennella.

Regn med, at alt kan ske, når brødrene Ciro, Enzo og Guglielmo klovner og slås sig igennem serveringen. Jeg har set Enzo give en gæst en kindhest, fordi hun ikke spiste op, kokken sætte en gruekedel pasta foran et barn med en glubende appetit, og en advokat skælde ud, fordi han fik serveret sin frugt i en opvaskebalje.

Trattoria Nennella, Vico Lungo Teatro Nuovo 103.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kl. 14: Fra vulkanens top

Panorama. Udsigt til Vesuv.
Foto: Ty Stange

Panorama. Udsigt til Vesuv.

Det er nu på tide at prøve kræfter med Europas farligste vulkan, Vesuv. I modsætning til Etna, der løbende får lettet trykket med små lavastrømme, har Vesuv slumret siden sit seneste udbrud i 1944. Katastrofen indtræffer dog næppe under din ferie, så overvind frygten ved at besejre vulkanens krater til fods.

Få et kig lige lukt ned i vulkanen på den guidede tur ’Il Gran Cono’, der følger krateret hele vejen rundt. Turen starter på grænsen til kraterets nøgne og sorte top, hvor tåge om foråret og efteråret ofte svøber stedet i stemningsfulde skyer. Det tager tre timer, kræver moderat kondition og koster 8 euro.

Parco Nazionale del Vesuvio

Kl. 21: I månens skær
Napolis smukke beliggenhed i bunden af bugten mellem Pozzuoli og Sorrentohalvøen kommer allerbedst til sin ret, når den beundres ved aftentide, og har man hang til romantik, er promenaden langs slottet Castel dell’Ovo et godt sted at gøre det fra.

Slottet blev bygget i 1400-tallet af Charles af Anjou, som herskede over Syditalien. Når mørket falder på, lyses bygningens sandstensvægge op, og de mange restauranter langs slottets lille lystbådehavn gør klar til gæster.

Prøv en zuppetta di frutti di mare på Ristorante La Scialuppa, der har ligget her siden 1860. Længes man efter pasta, skal stedets signaturret, linguine alla scialuppa, opleves.

Ristorante La Scialuppa, Piazzetta Marinari 5.


Kl. 22.30: San Carlo Opera
Napoli var i 1700-og 1800-tallet et obligatorisk stop på nordeuropæeres dannelsesrejse, og fra denne tid stammer det imponerende Teatro San Carlo, som ved indvielsen i 1737 kunne bryste sig af sin tids største scene. Teatret kan rumme op til 3.000 feststemte gæster og er perfekt til opera på grund af sin særligt fine akustik.

I dag er San Carlo Europas ældste fungerende teater og har tjent som kulisse for uropførelser af blandt andet Verdi, Bellini og Rossini. Kostumerne er et kapitel for sig og har været kreeret af genier som Coco Chanel og Emanuel Ungaro. Teatret er i dag også en vigtig eksponent og promotor for byens større kulturelle begivenheder.

Teatro San Carlo, Via San Carlo 98.

Søndag i Napoli

Kl. 10: Kirkekaffe
Mens den pompøse kirke, duomoen, er ved at klæde sig på til sine fire daglige søndagsmesser, kan morgenmaden indtages på klassisk stående vis på den anden side af gaden sammen med de øvrige kirkegængere i den lille café A figlia do caffetiere – kaffemagerens datter.

Godt nok består interiøret af det vanligt kitchede plastik, der karakteriserer 90 procent af Napolis barer, men lige præcis her består en vigtig forskel af stedets eminente nøddekaffe, caffè nocciola. Kaffen laves af hasselnødder, som barens ejer selv plukker, rister og maler til en blød masse. Nødderne blandes ved disken med sukker og espresso og serveres i et gennemsigtigt glas. Snup en sfogliatella til, og trøst dig med, at kaloriesynden kan forlades i kirken overfor.

A figlia do caffetiere, Via Duomo 150.

Kl. 11 : San Gennaros blod
Den gotiske katedral i Napoli er centrum for befolkningens religiøse identitet. Byen er propfyldt med kirker, men netop denne er omgærdet af stor respekt og mystik på grund af San Gennaro-miraklet.

19. september, 16. december og anden lørdag i maj fyldes duomoen til bristepunktet af napolitanere, der ser deres kardinal fremvise to glasampuller med skytshelgenens blod, som med et slag bliver flydende.

Miraklet er heldigvis sket så længe, man kan huske. Skulle det størknede blod ikke flyde, ville det betyde Vesuvios udbrud, jordskælv og Napolis evige udelukkelse fra serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til daglig opbevares blodet i Reale Cappella del Tesoro inde i duomoen, og helgenens jordiske rester i en krukke i krypten nedenunder, hvor der kan bedes. Søndagsmessen holdes 12.30 og 18.30.

Duomo di Napoli,Via Duomo.

Kl. 14 : Kunst i front
New York Times udråbte i 2010 Napoli som Italiens vigtigste kunstby, næst efter Torino, fordi vigtige gallerier og museer som Hermann Nitch Museum, P.A.N. og MADRE, Museo d’Arte Contemporanea Donna Regina er skudt op i centrum i 00’erne.

Sidstnævnte huser udstillinger af kunstnere som Brian Eno, Georg Baselitz, Robert Wilson og Piero Manzoni i de store haller, der engang rummede klosteret Donna Regina. Husk at gå op på museets tag for at se bysbarnet Mimmo Paladinos stenhest fra 2006 skue ud over Napoli.

I 1960’erne besøgte genier som Andy Warhol, Robert Rauschenberg og Cy Twombly i øvrigt jævnligt Napoli for at blive inspireret.

M.A.D.R.E, Via Luigi Settembrini 79.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden