Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Var berygtet konge barnemorder eller reformivrig?

En ny, fængslende udstilling fortæller historien om fundet af kong Richard III's jordiske rester under en p-plads i Leicester.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den massive gravsten er formet som en kiste – med et kors skåret dybt ind i stenen for at understrege den afdødes tro. Den har fået en fornem placering i Leicesters domkirke som den eneste kongegrav på stedet. Under kirkegulvet ligger skelettet af manden, der i slutningen af 1400-tallet var Englands kontroversielle konge i to år, og som fortsat skaber uenighed blandt historikere.

Var han en kupmager og en barnemorder eller en reformivrig og gudfrygtig hersker, hvis eftermæle blev besudlet af kongerne, der fulgte efter ham? Richard III var måske lidt af hvert. Noget tyder i hvert fald på, at han ikke udelukkende var den intrigante krøbling, som William Shakespeare godt 100 år efter hans død i 1485 gjorde Richard III til i den klassiske tragedie, der bærer kongens navn.

Berømte skuespillere har i tidens løb ydet deres bidrag til Richards tvivlsomme eftermæle. Laurence Oliviers version af en ondsindet Richard III blev udødeliggjort på filmlærredet i 1955, og i en senere film er handlingen henlagt til 1930’erne med kongen som fascistisk enehersker.

Disse fortolkninger indgår i en relativt ny udstilling kun et stenkast fra Leicester Cathedral. En tidligere skolebygning over for domkirken ved den parkeringsplads, hvor kongens skelet blev fundet i 2012, blev i fjor omdannet til King Richard III Visitor Centre. Her kommer den besøgende på en dramatisk og ofte forbløffende rejse gennem Richards liv, død, eftermæle og jagten på hans jordiske rester.

De forsvundne prinser

Udstillingen lægger ud i stueetagen med en kort videointroduktion, hvor skuespillere i rollen som bl.a. Richards mor kaster lys over hans sammensatte personlighed. I de næste udstillingsrum følger en række vigtige fakta om kongens liv, der endte på slagmarken i 1485.

Richard III kom til magten kun to år forinden i en alder af 30 år under kontroversielle omstændigheder. På det tidspunkt var England hærget af en blodig fejde om tronen, kendt som Rosekrigene, mellem to rivaliserende adelshuse, Lancaster og York. Egentlig var Richards 12-årige nevø, Edward, tronarving, men han blev aldrig kronet. Richard var drengens værge, men lod ham og hans lillebror anbringe i Londons Tower og blev selv konge i stedet. Edward blev stemplet som uægte barn angiveligt for at legitimere Richards krav på tronen.

WEEKENDGUIDE

De to drenge forsvandt i løbet af 1483, og deres skæbne er forblevet et mysterium. Både i samtiden og eftertiden mistænkte man deres onkel for at have skaffet dem af vejen. I Shakespeares stykke bliver ’prinserne i Tower’ kvalt med puder på Richards ordre, men som udstillingen understreger, er der aldrig fundet bevis for, hvad der skete med dem.

Mistanken om, at han skulle have stået bag mord på prinserne, prægede i høj grad Richard III’s omdømme, men i sine kun to år ved magten gennemførte han også en række vigtige reformer. Han fremmede bl.a. brugen af det engelske sprog og bidrog til at gøre det engelske retssystem mere upartisk.

Mens Richard III i dele af befolkningen var populær, var hans korte tid som konge også præget af oprør. I sommeren 1485 samlede Henry Tudor, en af Richards rivaler fra det konkurrerende Lancaster-hus, en hær, og 22. august udkæmpede han og kong Richard det afgørende slag ved Bosworth nær Leicester.

Slaget, der ændrede historien

Kongens hær var klart større end modstanderens. Ikke desto mindre blev Richard på et afgørende tidspunkt, formentlig som følge af forræderi i egne rækker, isoleret på slagmarken og dræbt. Det var her, Shakespeare lod ham formulere de udødelige ord: »En hest. En hest. Mit kongerige for en hest!«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

GUIDE

Slaget ved Bosworth er livagtigt skildret på udstillingen. Det blev skelsættende, da det førte til afslutningen på både Rosekrigene, middelalderen og Plantagenet-dynastiet, der havde regeret England i 300 år. Det bragte Tudor-slægten til magten, og uden et af dens mest fremtrædende medlemmer, kong Henry (Henrik) VIII, ville England formentlig være forblevet katolsk. Og – nok så vigtigt i forhold til Richards eftermæle – det gav sejrherren mulighed for at sværte taberen til.

Mens Richard III efter sin død fik et stadig mere plettet ry, på grund af både historikere med sympati for Tudor-dynastiet og Shakespeares tragedie, fik hans jordiske rester lov til at hvile i fred i over 500 år. Han blev begravet i et kloster i Leicester, og i årtierne derefter vidste man, hvor han lå, men så blev klostret revet ned, og erindringen om kongegraven forsvandt.

I 2012 fandt arkæologer et skelet under en parkeringsplads i det centrale Leicester. Året efter kunne man ved hjælp af moderne metoder slå fast, at det var resterne af kong Richard III. Udgravningen kom i stand takket være en gruppe Richard III-entusiaster med ildsjælen Philippa Langley i spidsen, der satte sig for at finde ham og give ham et værdigt sidste hvilested.

Beretningen om jagten på Richards jordiske rester er en detektivhistorie, der næsten kan måle sig med kongens eget dramatiske liv. Forløbet er fornemt beskrevet på udstillingen i Richard III-centret. Her får man indblik i de metoder – ikke mindst dna-test – der blev brugt til at identificere ham, og her kan man bl.a. konstatere, at kongens rygsøjle rent faktisk var deform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udstillingsbygningen har også inkorporeret Richards oprindelige grav; i marts i år blev han flyttet fra graven under p-pladsen og under stor mediebevågenhed genbegravet i domkirken.

Fundet af Richard har pustet liv i debatten om hans eftermæle. Udstillingen giver ikke noget definitivt svar på, om den berygtede konge var en blodtørstig barnemorder eller et offer for eftertidens smædekampagne. Uanset hvad sandheden er, vil historien om Richard III forblive en kilde til fascination.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden