Temarejser

Oplev verdens koldeste, mest uberørte kontinent i kajak

Antarktis er stadig en ukendt ødemark, men turister kan følge i sporet på store opdagelsesrejsende og se kontinentet fra vandsiden.

Temarejser

Publikum er iført kjole og hvidt og følger nysgerrigt kajakkerne, men bifaldet er sparsomt.

Tilskuerne er nemlig æselpingviner, og kajakroerne lægger fra på en stentange i Yankee Harbour på øen Greenwich, som er en del af Antarktis.

Langsomt padler den lille flotille ud mellem de små isflader og -bjerge i bugten omgivet af bragende og knagende gletsjere.

Snart mister pingvinerne interessen for de forbipasserende kajakroere og fortsætter deres travle gerning med at fodre og opfostre de krævende unger.

Som Duracell-kaniner vandrer de på overskidte pingvinhovedveje mellem reder og hav for at skaffe føde til næste generation.

Uanfægtet svømmer og dykker de sort-hvide fugle ved siden kajakkerne, mens roerne med beundrer de små elitesvømmere.

Ukendt vildmark

Antarktis er ikke alene verdens koldeste, tørreste og reneste kontinent. Det er også den sidste ukendte og uberørte vildmark, som de fleste kun kender fra beretningerne om store polarforskere som Roald Amundsen, Ernest Shackleton og Robert Falcon Scott.

I dag følger op mod 40.000 turister årligt i kølvandet på de store opdagelsesrejsende for selv at udforske det antarktiske kontinent.

På Petermann Island på Antarktis finder man verdens sydligste pingvinrede. Kilde: politiken.tv / Janus Engel

Krydstogtskibet ’Fram’ har transporteret os fra verdens sydligste by, Ushuaia, i det argentinske Ildlandet på den sydlige spids af Sydamerika.

I to døgn er vi sejlet gennem det 1.000 kilometer brede Drakestræde, som heldigvis har forholdt sig roligt.

Undervejs har ikke alene synet af de første hvaler og svævende albatrosser vakt begejstring blandt ’Fram’s 224 passagerer fordelt på 24 nationaliteter, heriblandt syv danskere, men passagererne er også blevet underholdt eller rettere orienteret af eksperter inden for biologi, geologi, ornitologi, mammalogi og historie.

’Fram’s passagerer opfatter ikke sig selv som turister, men som rejsende, der er på opdagelse. Kaptajn Arild Hårvik og hans besætning beskriver heller ikke ’Fram’ som et krydstogtskib, men som et ekspeditionsskib.

Når Antarktis-farere vælger skib, er det vigtigt, at fartøjet har under 500 passagerer. Skibe med 500 passagerer eller derover får ikke lov til at sætte passagerer i land.

Blå time

Kajakturen er et eksempel på de mange ekspeditioner og aktiviteter, som Antarktis-turen tilbyder. Før hver landgang må deltagerne en tur under dæk for at klæde om. Til kajakturen får vi udleveret et sæt termoundertøj, selv om vi alle er iklædt lange underbukser og langærmede undertrøjer i forvejen, og en tørdragt.

De fleste har også lejet Muck Boots – forede, vandtætte gummistøvler – der også har en velegnet sål til vandreturene i Antarktis.

Efter omklædningen bliver vi sejlet ind til Yankee Harbour i små både, hvor guider venter med kajakkerne.¨

I fem tomandskajakker og to enmandskajakker drager vi på eventyr i bugten, som for en stor dels vedkommende er omgivet af tårnhøje gletsjere.

Jared Pierce fra Portland i den amerikanske stat Oregon er Politikens styrmand og sørger for, at vi ikke støder ind i de små, azurblå isbjerge, som flyder rundt i bugten.

Yankee Harbour er navngivet efter Jareds landsmænd. Bugten blev opdaget af den amerikanske sælfanger og opdagelsesrejsende Nathaniel Palmer i 1820 og efterfølgende brugt af amerikanske sælfangerskibe, når de skulle søge ly for Antarktis’ barske storme.

Denne sommerdag i januar står solen imidlertid højt, og vi nærmer os blåhvide sukkerknalder, som bliver til parcelhuse, når vi kommer helt tæt på isbjergene.

Dødelig is

Naturguiden Stian Aadland advarer om ikke at komme for tæt på, hvis isbjerget pludselig ruller rundt og skaber en tsunamiagtig bølge, som kan få kajakken til at kæntre. Og de flydende ismasser er ikke den eneste fare.

Stian Aadland giver os besked om at holde os mindst et par hundrede meter væk fra gletsjerne. Hvis de kælver, risikerer vi ikke alene en kolossal bølge, som kan slå os omkuld. En kælvende gletsjer kan også sende isstykker af sted med raketfart.

»For et par år siden gennemborede en sådan iskugle en kvindes hoved ved Esmark-gletsjeren på Svalbard, og hun faldt død over på sin mand«, fortæller naturguiden.

Efter det skrækscenarie er årernes ’svup’ den eneste hørbare lyd bortset fra gletsjernes knagen og bragen.

Men snart er truslen fra kælvninger glemt, for nu er vi på vej tilbage til stentangen, hvor syv sæler ligger uforstyrret og soler sig i vandkanten.

»Hold afstand. Det er søelefanter, unge hanner omkring et år gamle. Hannerne kan blive op til fire ton, så de er ikke til at spøge med«, fortæller biologen Tomasz Zadrozny, der har overvintret to gange i Antarktis og har en for fortid som leder af Polens antarktiske forskningsstation.

Skulpturparken

At sejle i farvandet omkring øerne Danco og Cuverville er som at bevæge sig gennem en udstilling af isskulpturer i tusindvis af blå nuancer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Isbjergene flyder rundt i vandet i faconer, som selv en Picasso næppe har tænkt på. Kajakkerne er nu udskiftet med polarcirkelbåde med seks passagerer i hver.

På flere isbjerge tager de ellers så travle pingviner et hvil og pudser sig, inden de igen kaster sig i vandet for at skaffe føde til ungerne.

Et par krabbeædersæler soler sig på isen og lader sig ikke forstyrre af de klikkende kameraer.

Pludselig får vi øje på en stor søleopard, som tager sig en lur på et lille isbjerg. Da vi sejler rundt om ismassen, åbner den øjnene og betragter os med et satanisk grin i det grimme fjæs. Den gaber dovent og viser os sit kæmpegab med de sylespidse tænder og kraftige kæber. Søleoparden er et glubsk rovdyr og har kun én fjende: spækhuggeren. En vis nervøsitet breder sig i båden, for går uhyret også efter mennesker?

Søleopardens hovedernæring er lyskrebs, fortæller Zadrozny, men den tager også pingviner. I nyere tid er kun ét menneske dræbt af en søleopard.

»Det var en britisk havbiolog (Kirsty Brown i 2003, red.), som snorklede ved den antarktiske halvø. Sælen trak hende under vandet, så hun druknede. Efter min mening var hun selv skyld i tragedien, fordi hun kom ind på søleopardens territorium og ignorerede hans advarsler«, beroliger Tomasz Zadrozny, som også er guide på denne tur.

Zadrozny har flere gange oplevet søleoparder angribe en gummibåd. Biologen siger, at de ikke bider hul i bådene, men bare bider sammen for at smage på båden. Polarcirkelbådene er lavet af et meget stærkt plastprodukt, som selv søleopardernes skarpe tænder ikke kan gennemtrænge ifølge Zadrozny.

Hvaljagt

Videre fortsætter polarcirkelbåden langsomt gennem drivisen ud mod åbent farvand. Vi er på jagt efter hvaler, men selv om vi tilbagelægger ret store afstande, har vi ikke heldet med os.

Det har derimod en af de andre både, fortæller svenske Urban Lennartsson, som har inviteret sin far til Antarktis.

»Vi så syv pukkelhvaler, og en af dem var legesyg og dykkede under båden«, siger en begejstret Urban, mens vi andre lytter misundeligt.

Hvaler ser vi masser af fra ’Fram’, men vi opnår ikke at komme helt tæt på dem som Urban Lennartsson.

Heller ikke da vi forsøgte at lande med polarcirkelbådene på begyndelsen af turen ved Elephant Island. Selv om vi blev ledsaget af hvaler på alle sider af ’Fram’ på vej til øen, var de som pist forsvundet, da vi nåede frem og gik i polarcirkelbådene.

Langsomt nærmede vi os Point Wild på Elephant Islands nordkyst, hvor 22 mænd fra Ernest Shackletons mislykkede Endurance-ekspedition 1914-1916 ventede i fire en halv måned på at blive reddet.

Det vinterkolde helvede sluttede først 30. august 1916, da den chilenske kaptajn Luis Pardo endelig nåede frem med sit skib ’Yelcho’.

En buste af Pardo er placeret midt på Point Wild omgivet af en ildelugtende og larmende koloni af rempingviner.

Polarcirkelbådene forsøgte at nå Point Wild gennem drivisen, men vi måtte opgive at gå i land på grund af blæsten og vandforholdene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Solskin i Antarktis

Heldigvis har vi ikke problemer med at lande kajakkerne på Yankee Harbour, for solen står højt, og det er vindstille i den arktiske højsommer. Faktisk driver sveden af os i vores tørdragter og redningsveste. Endnu en solskinsdag i Antarktis – og dem er der mange af på en 14 dage lang ekspedition.

På stentangen venter velkomstkomiteen i form af æselpingviner, som skvaldrer løs og ligner Danny DeVitos groteske Pingvin-skurk i filmen ’Batman vender tilbage’.

I modsætning til DeVitos ’Pingvin’ er æselpingviner dog helt uskadelige, og snart genoptager de deres daglige dont med at skaffe føde.

Politiken var inviteret af Hurtigruten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden