Lyt til artiklen
At sætte sig ned til frokost med over 50 fremmede mennesker, der ikke siger et ord til hinanden, er en temmelig akavet oplevelse. I hvert fald de første par gange.
Ved vores første tavse frokost sidder vi bænket i små grupper på Kopan-klosterets terrasse og prøver alle at undgå øjenkontakt med hinanden. Uden øjenkontakt er det nemlig nemmere at undgå samtale. Lyden af skeer mod bliktallerknerne er det eneste, der bryder stilheden.
