»Hej Star Tour. Tilbyder I hoteller sydpå, hvor der kun er nordiske gæster?«
Sådan lyder et spørgsmål til rejsebureauet, der netop har skiftet navn til TUI, på Facebook. Og afsenderen af beskeden er ikke alene om det spørgsmål. Danske rejsebureauer oplever nemlig, at deres gæster efterspørger at dele buffet, pool og bar med deres nordiske naboer.



























