Det var bestemt ikke faglig vækst, Lars H. Dreiøe manglede på Novo Nordisk. »En fantastisk arbejdsplads med masser af både faglige og personlige udviklingsmuligheder«, kalder han det. Men da han rundede 40 år, fik han alligevel brug for at komme videre. »Jeg tror, at nogle tager en ironman på det tidspunkt – jeg tog en MBA«.
LÆS OGSÅ
De fleste, der tager en MBA, har nogle rimeligt ambitiøse job, fortæller Lars Dreiøe:
»Så når man skal læse og skrive nogle helt vilde opgaver 20-30 timer om ugen, så er det ved siden af et krævende job. Novo betalte, men Novo forventede også, at jeg blev ved med at levere i mit fuldtidsjob under forløbet. Man oplever pres fra skolen, fra kammerater på skolen, fra arbejdet og fra familien.
Der er sociale omkostninger, fordi man altid læser eller skriver opgaver, og man får let oplevelsen af, at man ikke slår til nogen steder. Men under så voldsomt pres kommer man også hurtigere ned til de ting, man skal arbejde med, og man får en meget ekstrem arbejdsmoral«, mener Lars Dreiøe, der kort tid efter sin MBA skiftede fra Novo Nordisk til medicinalkoncernen Alk, hvor han i dag er øverste chef for kvalitetsområdet. Dyre programmer Det er en kendt problematik omkring MBA-programmerne, at de er dyre – Lars Dreiøes uddannelse kostede hans tidligere arbejdsgiver en halv million kroner – og at de nyslåede MBA’er alligevel forlader den virksomhed, der har betalt, kort efter eksamen.
