Hun går på den mørke vej til lyden af sin egen dybe vejrtrækning.
Hun går, fordi hun ikke kan sove.
Forinden har hun tabt en kamp, som hun på papiret burde have vundet. Med lav stemme fortæller hun, at hun i lang tid har forbundet det at vinde med sit værd som person. At enhver, der kender hende, kender hende, fordi hun er tennisspiller. Spørgsmålet, der plager hende, er, om hun er en god tennisspiller eller ej. For hun har viet hele sit liv til sporten. Så hvad vil det betyde, hvis hun ikke var det?
Ordene kommer fra Naomi Osaka. Et øjeblik, som vidner om en smerteligt selvkritisk, ung kvinde. På tidspunktet har tennisstjernen allerede leveret flere imponerende resultater. Hun har besejret sin barndomshelt Serena Williams. Hun har cementeret sit navn på de største scener. Men det er gået hurtigt. Det har været voldsomt. For voldsomt.
