Fodboldlandskampe mod besættelsesmagten. Svømmestjerner, der flyttede til Nazityskland. Et brydelandshold, der accepterede at stille op uden jøder. Og Danmarks Idræts-Forbund (DIF), som i 1943 nægtede at underskrive protesten mod jødeforfølgelse i Danmark. Det er et dystert billede af dansk idræt under Anden Verdenskrig, professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet, Hans Bonde, tegner i et 500 sider langt værk, ’Fodbold med fjenden’, der udkommer på fredag. For DIF havde ifølge Hans Bonde så travlt med at pleje forholdet til den tyske besættelsesmagt, at der var tale om et »aktivt samarbejde«: »Først var det tyskerne, der lagde pres på danskerne for at mødes til idrætsarrangementer, men det ændrede sig, så det blev dansk idræt, der tiggede tyskerne om eksempelvis fodboldlandskampe«. Men DIF’s valg om et samarbejde falder vel i tråd med den holdning, der prægede resten af Danmark i starten af krigen. DIF handlede vel i god tro? »Det er klart, at langt de fleste danskere troede, at tyskerne ville vinde krigen i de første år. Men der er forskel på, om man ville resignere sig ind i den nye tyske verdensorden, eller om man aktivt forsøgte at tilpasse sig det – DIF ville aktivt spille fodbold med fjenden«, siger Hans Bonde, der i sin bog også afslører, hvordan dansk sportspresse – med legendariske Gunnar Nu Hansen i spidsen – var dybt fascineret af det nazistiske Tyskland.
DIF-formand er kender svigt
I Danmarks Idræts-Forbund erkender formand Kai Holm, at idrættens daværende ledere svigtede deres »moralske ansvar over for landet«. Kai Holm siger, at DIF i dag ikke kan stå til regnskab for fortidens beslutninger, men han er glad for, at idrættens rolle under krigen bliver belyst, for fortiden kan alle lære af: »Man må formode, at idrættens ledere har handlet efter den gældende politik i Danmark. Men når man ser på de beslutninger, der blev truffet, er der i mine øjne ingen tvivl om, at dansk idræt moralsk set ikke kan være sig selv bekendt«. Også kulturminister Brian Mikkelsen (K) beklager dansk idræts rolle under krigen. Kulturministeren siger, at idrætten har stået i det samme dilemma, som resten af Danmark gjorde, og peger på, at »store dele af idrætten gik for langt i sit samarbejde med tyskerne«. »Jeg tænker blandt andet på det meget store antal landskampe, der blev arrangeret inden for forskellige idrætsgrene, og DIF’s afvisning af at skrive under på jødeprotesten. Det bedrøver mig naturligvis også, at en stor dansk sportsjournalist som Gunnar Nu Hansen tilsyneladende i en periode blev forblændet af den tyske stormagt. Men sådan er det jo altid, når historikerne går til værks. Så brister nogle illusioner. Til gengæld bliver vi klogere på vores historie«, siger Brian Mikkelsen.
