I morgen har Team Danmark inviteret eliteidrættens parter, lige fra landstrænere til forskere og elitekommuner, til et seminar om, hvordan elitesport i bl.a. Japan, New Zealand og Australien foregår. Her spiller biomekanikken en afgørende rolle.Menneskets evne til at yde er ved at være kortlagt af forskerne. Men der er stadig afgørende tid og energi at spare i menneskets samspil med maskinerne. Eller for eliteidrættens vedkommende, samspillet mellem en atlet og sportsrekvisitten – f.eks. cyklen, sejlet, båden, skoen, badmintonketsjeren eller pagajen. Derfor vil eliteorganisationen Team Danmark, i en tid, hvor kapløbet om medaljerne bliver hårdere og økonomien mindre, have optimeret samarbejdet mellem idrætten, forskerne og de virksomheder, der har evner og økonomi til at udvikle på området. »De fleste lande har fundet ud af, hvordan træningen skal tilrettelægges og på hvilket tidspunkt. Der, hvor der sker rigtig meget lige nu, er på det teknologiske område, hvor der udvikles nye materialer og nye undersøgelsesmetoder«, fortæller Lone Hansen, der leder det sportsfysiologiske team i Team Danmark, hvor bl.a. biomekanik indgår. Nøje analyser Her ved forskere og cykelryttere udmærket, hvordan den optimale cykel ser ud, fortæller Lone Hansen. Men det kræver nøje analyser at finde den optimale cykel til hver enkelt cykelrytter. F.eks. blev der forud for OL og VM analyseret på cykelrytternes siddestilling, og fremadrettet forventer forskerne, at der kan være noget at hente ved at se på vindmodstanden ved hjælp af en vindtunnel, på hjelmens form og materiale og f.eks. på, hvor hårdt dækkets binding til hjulet skal være, for at kraften bruges mest mulig til at skabe fart i stedet for at blive overført til banen. Viden kommer hurtigt Det er blandt andet muligt at undersøge, fordi computerkraften er steget enormt på kort tid. Det giver forskere, atleter og trænere mulighed for at undersøge deres træning og træningsmetode på ny og meget hurtigere vis. »For bare et par år siden tog det dage at regne på en vinkelbevægelse, nu skal vi måske vente en time på computeren. Og i elitesport er det vigtigt, at vi agerer hurtigt – det nytter ikke, at det tager tre måneder«, siger Lone Hansen, der, inden hun kom til Team Danmark, forskede i biomekanik på universiteterne i Odense og København. Biomekanikerne kan f.eks. lave en analyse på kuglestøder Joachim B. Olsens hånd og bevægelsen, han støder kuglen med, men det tager lang tid. Med bedre software kunne den viden, som biomekanikerne kan analysere sig frem til, måske udnyttes direkte i træningssituationer. »Vi er endnu ikke så gode til at udnytte, at teknologiområdet er i rivende udvikling. Det kræver samarbejde med ingeniørerne, og de har ikke i samme grad været opfattet som samarbejdspartnere i elitesport, men det er de nu«, siger Lone Hansen. Millisekunder og millimeter At teknologien er en væsentlig spiller i elitesport, er for længst bevist. Og den er konstant med til at flytte grænser, også på områder, som man ellers opfattede som udtømte. »Tag svømningen, hvor der havde været mange år uden de store tidsrekorder. Så kom der nye svømmedragter, og til OL i Beijing sprøjtede, især dem i nye dragter, rekorder ud«, fortæller Lone Hansen. Det er millisekunder og millimeter, som teknologien kan hjælpe atleterne med at hente, og det er specifik viden på en mængde forskellige områder, som skal kombineres. På analyseområdet er det især metoder, som softwareindustrien udvikler, der kan trækkes ned på et niveau, hvor programmerne er så tilgængelige og brugervenlige, at en atlet eller en træner kan nøjes med at trykke på et par knapper og få et brugbart svar. Økonomien begrænser Men begejstringen over teknologiens landvindinger følges af et suk over de økonomiske rammer. Og dog. For det tvinger eliteorganisationen til at samarbejde med private virksomheder, og det kan fint blive til samarbejder, som begge parter vinder på. »Vi peger på områder, hvor der er noget at hente, og så forsøger vi at gøre virksomhederne interesserede i at udvikle sammen med os«, siger Lone Hansen. Samtidig er der forskellige uddannelser, hvor de studerende kan gøres interesserede i området, der er et fint samarbejde med universiteterne og f.eks. det nyåbnede Active Institute i Århus, der håber at blive centrum for samarbejdet mellem idrætsforskning, erhvervsliv, det offentlige system og idrættens organisationer. Uopdyrket samarbejde Hos Active Institute i Århus fortæller projektleder Jens Bundgaard, at der især løbes efter det potentiale, der ligger i det uopdyrkede samarbejde mellem virksomheder, der beskæftiger sig med sport, og selve idrætten. »Selv når du snakker med virksomheder, der udvikler produkter til sport, så er der langt mellem idrætten og virksomhederne. Det kan lyde simpelt, men samarbejdet sker bare ikke, så vi tror, at der er brug for os som bindeled«, siger Jens Bundgaard. Instituttet, der er blevet til med penge fra Region Midtjylland, Århus Kommune og Kulturministeriet – og ligger på Institut for Idræt i Århus, var blandt andet med til at teste gps-systemet TracTrac ved ungdoms-VM i jollesejlads i Århus. Fuldstændigt datamateriale Det affødte reaktioner fra både Japans olympiske komité, der vil have trackingsystemet med i deres bud på OL 2016 – for med det så de en mulighed for at få idrætsgrene, der er svære at følge med i, på afstand, f.eks. orienteringsløb og sejlsport, tættere på publikum. Og andre mente, at gps-systemet var optimalt til træningsoptimering, fordi det gav et fuldstændig datamateriale at analysere en given træning eller konkurrence på. Samarbejdet gav således bonus både for atleterne og i en større international målestok, præcis, hvad instituttet higer efter. Og der er flere velfungerende samarbejder i gang, der både er til fordel for virksomheden og atleterne, fortæller Lone Hansen fra Team Danmark. F.eks. arbejdes der med at finde ud af, præcis hvilken stivhed en badmintonketsjers skaft skal have, så det passer optimalt til f.eks. Tine Rasmussen, for den optimale stivhed i skaftet afhænger af den hastighed, hun har i sine slag. Og i kajaksporten testes der på, hvilken form den del af pagajen, der går i vandet, skal have for at passe optimalt til OL-sølvvinderen René Holten Poulsen, der tog sin medalje i klassen K-2 over 1.000 m. »Nogle gange er det småting, vi kigger på, andre gange er det lidt mere vanskelige spørgsmål, men vi sætter dem i spil og prøver dem af«, lover Team Danmarks sportsfysiologiske leder.