0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medaljerne skal i fremtiden vindes på viden

En fjerdeplads kan måske blive til en medaljeplads, hvis samspillet mellem ’menneske og maskine’ optimeres. Team Danmark vil have biomekanikken i fokus og opfordrer til øget samspil mellem forskere, virksomheder og eliteidrættens aktører.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

Det er muligt at analysere kuglestøder Joachim B. hånd og bevægelsen, han støder kuglen med. Med bedre software kunne denne viden udnyttes i en træningssituation. Arkivfoto.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I morgen har Team Danmark inviteret eliteidrættens parter, lige fra landstrænere til forskere og elitekommuner, til et seminar om, hvordan elitesport i bl.a. Japan, New Zealand og Australien foregår. Her spiller biomekanikken en afgørende rolle.Menneskets evne til at yde er ved at være kortlagt af forskerne. Men der er stadig afgørende tid og energi at spare i menneskets samspil med maskinerne. Eller for eliteidrættens vedkommende, samspillet mellem en atlet og sportsrekvisitten – f.eks. cyklen, sejlet, båden, skoen, badmintonketsjeren eller pagajen.

Derfor vil eliteorganisationen Team Danmark, i en tid, hvor kapløbet om medaljerne bliver hårdere og økonomien mindre, have optimeret samarbejdet mellem idrætten, forskerne og de virksomheder, der har evner og økonomi til at udvikle på området.

»De fleste lande har fundet ud af, hvordan træningen skal tilrettelægges og på hvilket tidspunkt. Der, hvor der sker rigtig meget lige nu, er på det teknologiske område, hvor der udvikles nye materialer og nye undersøgelsesmetoder«, fortæller Lone Hansen, der leder det sportsfysiologiske team i Team Danmark, hvor bl.a. biomekanik indgår.

Nøje analyser
Her ved forskere og cykelryttere udmærket, hvordan den optimale cykel ser ud, fortæller Lone Hansen. Men det kræver nøje analyser at finde den optimale cykel til hver enkelt cykelrytter.

F.eks. blev der forud for OL og VM analyseret på cykelrytternes siddestilling, og fremadrettet forventer forskerne, at der kan være noget at hente ved at se på vindmodstanden ved hjælp af en vindtunnel, på hjelmens form og materiale og f.eks. på, hvor hårdt dækkets binding til hjulet skal være, for at kraften bruges mest mulig til at skabe fart i stedet for at blive overført til banen.

Viden kommer hurtigt
Det er blandt andet muligt at undersøge, fordi computerkraften er steget enormt på kort tid. Det giver forskere, atleter og trænere mulighed for at undersøge deres træning og træningsmetode på ny og meget hurtigere vis.

»For bare et par år siden tog det dage at regne på en vinkelbevægelse, nu skal vi måske vente en time på computeren. Og i elitesport er det vigtigt, at vi agerer hurtigt – det nytter ikke, at det tager tre måneder«, siger Lone Hansen, der, inden hun kom til Team Danmark, forskede i biomekanik på universiteterne i Odense og København.

Biomekanikerne kan f.eks. lave en analyse på kuglestøder Joachim B. Olsens hånd og bevægelsen, han støder kuglen med, men det tager lang tid. Med bedre software kunne den viden, som biomekanikerne kan analysere sig frem til, måske udnyttes direkte i træningssituationer. »Vi er endnu ikke så gode til at udnytte, at teknologiområdet er i rivende udvikling. Det kræver samarbejde med ingeniørerne, og de har ikke i samme grad været opfattet som samarbejdspartnere i elitesport, men det er de nu«, siger Lone Hansen.

Millisekunder og millimeter
At teknologien er en væsentlig spiller i elitesport, er for længst bevist. Og den er konstant med til at flytte grænser, også på områder, som man ellers opfattede som udtømte.

»Tag svømningen, hvor der havde været mange år uden de store tidsrekorder. Så kom der nye svømmedragter, og til OL i Beijing sprøjtede, især dem i nye dragter, rekorder ud«, fortæller Lone Hansen.

Det er millisekunder og millimeter, som teknologien kan hjælpe atleterne med at hente, og det er specifik viden på en mængde forskellige områder, som skal kombineres.

På analyseområdet er det især metoder, som softwareindustrien udvikler, der kan trækkes ned på et niveau, hvor programmerne er så tilgængelige og brugervenlige, at en atlet eller en træner kan nøjes med at trykke på et par knapper og få et brugbart svar.

Økonomien begrænser
Men begejstringen over teknologiens landvindinger følges af et suk over de økonomiske rammer. Og dog. For det tvinger eliteorganisationen til at samarbejde med private virksomheder, og det kan fint blive til samarbejder, som begge parter vinder på.

»Vi peger på områder, hvor der er noget at hente, og så forsøger vi at gøre virksomhederne interesserede i at udvikle sammen med os«, siger Lone Hansen.

Samtidig er der forskellige uddannelser, hvor de studerende kan gøres interesserede i området, der er et fint samarbejde med universiteterne og f.eks. det nyåbnede Active Institute i Århus, der håber at blive centrum for samarbejdet mellem idrætsforskning, erhvervsliv, det offentlige system og idrættens organisationer.

Uopdyrket samarbejde
Hos Active Institute i Århus fortæller projektleder Jens Bundgaard, at der især løbes efter det potentiale, der ligger i det uopdyrkede samarbejde mellem virksomheder, der beskæftiger sig med sport, og selve idrætten.

»Selv når du snakker med virksomheder, der udvikler produkter til spor