»Det er da i orden, at vi har fået alle de gamle togvogne herover. Der er alligevel så få, der bruger dem«. Så var han der igen. Taxachaufføren, der sætter det hele på plads med en enkelt, tør konstatering. Men nu handler denne historie altså om, at der lige netop er nogen, der rent faktisk har taget turen til Esbjerg. Endda med planer om at blive hængende i en længere periode. Træneren flyttede for 20 år siden Måske ikke lige så længe som Bo Jacobsen, der for tyve år siden drog vestpå for at blive træner for den lokale svømmeklubs største talenter, men Bo Jacobsen er ikke desto mindre en medvirkende årsag til, at Amalie, Pernille og Pernille ikke længere bor i velkendte familierammer i Espergærde, Næstved og Aarhus, men i en lille etværelses ude på den vindblæste jyske vestkyst. Med hver sin vidt forskellige baggrund forsøger de nu at indfri deres buldrende sportslige ambitioner med ni-ti ugentlige besøg i Svømmestadion Danmark, hvor flere hundrede blå plastiksæder udgør erindringen om, at Esbjerg skam også har været et olympisk centrum dengang i 1999, da Louise Ørnstedt blandt andet svømmede så stærkt ved ungdoms-OL i det selvsamme bassin, at hun som 14-årig kvalificerede sig til det ’rigtige’ OL. Det gælder OL - nu eller senere Olympisk kvalifikation er også den primære drivkraft hos 17-årige Amalie Emma Thomsen, den jævnaldrende Pernille Juel og 19-årige Pernille Larsen. »Hvis ikke næste år, så i 2016«, som Amalie Emma Thomsen konstaterer med en tålmodighed, der helt harmonerer med hendes valg af 400 meter fri som favoritdisciplin. Pernille Juel er sprinteren, der trods valget af disciplinerne, hvor den internationale konkurrence er den klart skrappeste, via en allerede kvalificeret holdkap i 4x100 meter fri har den umiddelbart bedste mulighed for at finde et hurtigt smuthul til en plads på næste års olympiske hold, mens det for rygcrawleren Pernille Larsen gælder om at genfinde niveauet fra 2009 – dengang hun selv var 17 år. Forældrene var sportsfolk Selv om de tre klubkammerater altså bevæger sig i hver sin retning i bassinet, så har nordsjællænderen, sydsjællænderen og østjyden stor glæde af hinanden. »Vi bruger ikke hinanden så meget i vandet. Det er nok mere uden for bassinet, hvor vi kan bakke hinanden op og hjælpe hinanden«, påpeger Pernille Juel. Sydsjællænderen var den første af de tre, der valgte at prioritere sporten over dagligdagen med familien, men med forældre, der begge selv har dyrket eliteidræt, var opbakningen hjemmefra total. Søren Juel høvlede bolde i kassen dengang i 1980’erne og 1990’erne, da Næstved var en etableret del af den bedste danske fodboldrække, og mor Sanne har som svømmer været dansk juniormester. Næstved-Ringsted tur-retur Uden en lokal svømmeklub med et elitemiljø var Pernille Juel i en tidlig alder tvunget til at søge til Ringsted for at udvikle det åbenlyse talent. »Min far var så sød at køre mig frem og tilbage til træning fra Næstved til Ringsted. Det er en tur på 35 minutter, som vi tog syv-otte gange om ugen, men til sidst blev det for hårdt for mig at bo og gå i skole i Næstved og træne i Ringsted, og det fungerede heller ikke rigtig til sidst«, fortæller Pernille Juel, hvis ankomst i Ringsted kan aflæses på listen over klubrekorder. Syv af rekorderne for 14-årige tilhører Pernille Juel, der senere også nåede at snuppe 17 klubrekorder på seniorplan, inden hun for lidt over et år siden følte sig nødsaget til at skifte klub. Svømmerne bor sammen »Jeg satte mig ned med mine forældre og min træner (Carsten Ramsdahl, red.) for at finde den bedste løsning, og vi kom frem til, at Esbjerg vil være det bedste sted at kombinere svømning og skolegang. Det har været enormt fedt. Jeg bor lige derovre i den blå bygning, hvor syv af de fjorten beboere er svømmere, så hjælpen er nær, hvis der er et eller andet galt«, siger Pernille Juel med en hovedbevægelse i retning mod en boligblok placeret mellem Blue Water Arena, der faktisk er et fodboldstadion, og Svømmestadion Danmark, hvor vandet kun forekommer at være blåt. Da kvalifikationen til VM i Shanghai var overstået, havde Danmark en kvartet under kravtiden i 4x100 meter fri, men den kunne ikke udtages, fordi Pernille Juel som den fjerdehurtigste individuelt ikke havde svømmet under Finas B-krav. Ledig plads på OL-holdkappen I Shanghai blev Jeanette Ottesen, Pernille Blume og Mie Ø. Nielsen i stedet suppleret af Lotte Friis, hvilket resulterede i både en sensationel VM-finale og dermed også en af de første tolv nationspladser til OL.
LÆS ARTIKEL Hovsa-finale gav en fantastisk VM-start
Lotte Friis skal definitivt ikke svømme holdkappen til OL, så nu er det op til Pernille Juel at bevare pladsen som den fjerdehurtigste dansker og samtidig opfylde et nationalt krav på 55,8 sek., hvilket er 1,2 sekund hurtigere end hendes personlige rekord og med Pernille Juels egne ord inden for mulighedernes grænse.
Det samme er OL-kravet i 400 meter fri på 4.09,35 min. for Amalie Emma Thomsen, der sidste år vandt sølv ved junior-EM og med 4.14,61 min. tog den danske juniorrekord fra selveste Lotte Friis, men der er løbet meget vand i Bellehøjbadet siden den bedrift.
I er blevet for tykke
To måneder efter at have deltaget ved det ’rigtige’ EM i Budapest blev Amalie Emma Thomsen ufrivilligt omdrejningspunktet i en meget omtalt sag om lidt for overvægtige svømmere på elitecentret.
»Lotte Friis og jeg fik en mail fra landstræneren (Paulus Wildeboer, red.) om, at vi efter ferien var blevet for tykke, og at vi skulle tabe os, hvis vi skulle udtages til internationale mesterskaber. Paulus er en sindssygt dygtig træner, ingen tvivl om det, men fra det tidspunkt handlede det mere om, hvad vi vejede, end hvordan vi havde det, og hvordan vi præsterede til træning, og jeg syntes, jeg fandt mig i for meget. Jeg videresendte mailen til mine forældre, og de reagerede meget stærkt. Min storesøster var stoppet med at svømme, fordi hun var blevet ramt af bulimi, og de ville ikke risikere, at deres anden datter også skulle ende med en spiseforstyrrelse«, forklarer Amalie Emma Thomsen.
To meget forskellige trænere
Hun flyttede øjeblikkeligt sin daglige træning til VAT på den københavnske vestegn, men som hun havde forudset, fungerede det ikke optimalt, og derfra var der ikke langt til beslutningen om at flytte til Esbjerg, hvor Bo Jacobsen og Thomas Stub har ansvaret for et velfungerende elitemiljø.
»Det har været hårdt at flytte hjemmefra. Jeg er meget afhængig af mine forældre. Ikke fordi jeg ikke kan klare mig selv med mad og så videre, men jeg er socialt meget knyttet til min familie, og jeg savner dem utroligt meget. Men det er et valg, jeg har taget, fordi jeg gerne vil noget med min svømning. Det er det her, jeg gerne vil«, siger Amalie Emma Thomsen.
»Hver evig eneste dag står der to trænere på bassinkanten, der bakker dig op, lige meget hvad. De er meget forskellige. Hvis man en dag har brug for at snakke, så kan Stub også fungere som en slags psykolog, mens Bo er sådan lidt mere hård i filten, men det hele fungerer perfekt. Herovre kan man træne, gå i skole og bo inden for to kilometer. Det hele går op i en højere enhed, og jeg er godt i gang med at komme ned på mit tidligere niveau«, lyder det fra Amalie Emma Thomsen på et svømmesprog, hvor lavere niveau betyder hurtigere tider.
Træneren forsvandt
Også for Pernille Larsen gælder det om at finde tilbage til det niveau, der kulminerede i 2009 med semifinaler i både 100 og 200 m rygcrawl ved VM i Rom og blev kronet med en overrumplende bronzemedalje ved EM på kortbane i december.
Da træneren Niels-Jørgen Jørgensen først var sygemeldt og senere blev fyret i AGF, manglede Pernille Larsen en fast støtte i dagligdagen, som hun har genfundet i Esbjerg.
LÆS ARTIKELMismodig EM-svømmer savner sin træner Som den eneste af de tre er Pernille Larsen indehaver af danske seniorrekorder, 200 m rygcrawl på både kort- og langbane samt 100 m rygcrawl på kortbane, og i alle tilfælde har hun snuppet rekorderne fra Louise Ørnstedt, der vandt VM-sølv i 2003 og nåede tre OL-finaler i 2000 og 2004. Skal Amalie Emma Thomsen og Pernille Juel sætte danske rekorder, skal de overgå Danmarks to regerende verdensmestre, Lotte Friis og Jeanette Ottesen. Lotte Friis afskrækker ikke Amalie
