Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

42,195. Tusindvis af motionister løb de mange kilometer ved Copenhagen Marathon i maj – nu retter doping-jægerne øget fokus på netop den gruppe. Ingen af løberne på billedet er mistænkt for at have gjort noget forkert.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

42,195. Tusindvis af motionister løb de mange kilometer ved Copenhagen Marathon i maj – nu retter doping-jægerne øget fokus på netop den gruppe. Ingen af løberne på billedet er mistænkt for at have gjort noget forkert.

Sport

Dopingjægere slår alarm over motionsløbere

Det frygtes, at der er større problemer med doping blandt motionister og amatører end i eliten.

Sport

Pludselig dukkede dopingkontrollanterne op. Sidst i marts 2014 var omkring 30 mænd og kvinder mødt op til endnu en træningsaften i Houlkær Løb og Motion. Det havde de gjort så mange gange før – men det var første gang, at Anti Doping Danmark (ADD) kom på besøg. Kontrollanterne udtog tre personer til at afgive en urintest, og få dage efter lå resultaterne klar:

To prøver var negative, men den tredje viste spor af doping. En 42-årig mand fra Viborg-egnen havde øget sin ydeevne ved at tage præstationsfremmende midler, selv om han ikke var i nærheden af at være en del af den danske elite. Et par år tidligere var han bare sluttet som nummer 289 i Copenhagen Marathon – knap 3 kvarter langsommere end vinderen.

Læs også

Nu, godt 2 år efter den positive prøve, er mandens dopingkarantæne netop udløbet, men det har ikke udryddet det problem, som hans historie er udtryk for. Dansk Atletik Forbund (DAF), en forsker og ADD slår alarm over medicinsk snyd, der har spredt sig fra eliten til bredden. Til mænd og kvinder, som tager forbudte stoffer i jagten på at vinde over sig selv og få et diplom eller en buket blomster.

»Omkring 2 procent af alle eliteidrætsudøveres tests er positive, men jeg er ret sikker på, at den procentuelle andel er større, hvis man dykker ned i motionsfeltet. At dopingproblemet er større der end i eliten«, siger Jakob Larsen, direktør i DAF.

Forskning antyder stort problem

Det bygger han bl.a. på, at der har været en del positive dopingprøver blandt de mere end 100.000 såkaldte supermotionister i Danmark – personer, der træner hårdt næsten hver eneste dag. Ud over løberen fra Houlkær har der været flere sager om medicinsk snyd blandt cykelveteraner og senest en triatlet.

I Danmark er det ikke undersøgt nærmere, hvor mange supermotionister der doper sig, men Jakob Larsen læner sig op ad udenlandske resultater. For eksempel spurgte en gruppe tyske forskere i 2013 knap 3.000 amatørtriatleter, om de havde benyttet forbudte præstationsfremmende midler. Det havde cirka 13 procent, konkluderede undersøgelsen. Også et schweizisk litteraturstudie fra 2013 nåede frem til, at 5-15 procent af supermotionister dopede sig. Mest mænd. De tog stoffer som steroider, væksthormon og epo.

Læs også

»Der er grund til at være opmærksom på doping blandt motionsløbere – det er givetvis et voksende fænomen«, siger Ask Vest Christiansen, idrætsforsker og lektor ved Aarhus Universitet, før han drager et tredje studie ind i snakken:

»I et amerikansk forskningsprojekt så man på motionisterne i New York Marathon. Der pegede forskerne blandt andet på, at problemerne med doping og kosttilskud med eventuelle forbudte stoffer er større blandt motionister end i eliten – altså i hvert fald målt på absolut antal, fordi der er langt flere breddeløbere. Så hvis man ser på det ud fra et sundhedsperspektiv, er det klart et større problem i bredden«, siger Ask Vest Christiansen.

Svært at teste problemet væk

Indtil nu har ADD kun testet ganske lidt blandt motionister. Det er svært alene at kontrollere sig ud af problemet, fordi der er så mange supermotionister, pointerer myndigheden, der i sin strategi for 2016-18 dog øger fokusset på breddeområdet.

Læs også

»Vi har ingen procenter på, hvor stort problemet er, og jeg tror da stadig på, at det er en minoritet. Men vi ved fra de efterretninger, vi får, at doping er et problem i visse miljøer, og at nogle supermotionister finder det så vigtigt at nå ned på en bestemt tid, at de kan leve med, at det er opnået med ulovlige midler. Vi har en udfordring i motionsklasserne«, siger Michael Ask, direktør i ADD, og fortsætter:

»Det skal bekæmpes. Men det er ikke et problem, vi bare kan teste os ud af, selv om det også er en del af indsatsen – for eksempel at gå målrettet efter miljøer, vi hører om via whistleblowerlinjen. Det skal have en afskrækkende effekt, at motionisterne ved, at vi kan dukke op til løbene eller en træningsaften. Samtidig skal vi oplyse om, hvad konsekvenserne ved at tage doping kan være, også helbredsmæssigt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce