Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hun fik sin VM-guldmedalje. Men selve finalen i Max Schmeling-Halle i Berlin måtte den fodskadede Merete Møller (til venstre) overvære fra sidelinjen i selskab med holdets massør, Allan Poulsen. Danmark slog Norge med opvisningscifrene 33-20.
Foto: Kim Agersten

Hun fik sin VM-guldmedalje. Men selve finalen i Max Schmeling-Halle i Berlin måtte den fodskadede Merete Møller (til venstre) overvære fra sidelinjen i selskab med holdets massør, Allan Poulsen. Danmark slog Norge med opvisningscifrene 33-20.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skader stoppede supertalent: Nu vil hun hindre eksplosion i unges skulderskader

Håndboldspilleren og 1997-verdensmesteren Merete Møller forsker i sportsskader. Hun advarer mod pludselig og ukontrolleret øget træning blandt unge.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som bare 19-årig var den sønderjyske håndboldspiller Merete Møller med til at vinde VM-guld i Berlin sammen med Anette Hoffmann, Anja Andersen, Janne Kolling og Anne Dorthe Tanderup og flere andre store navne.

Samme år, 1997, blev Merete Møller også U-verdensmester – og nr. 2 i den traditionsrige Politiken-kåring: ’Årets Fund i dansk idræt’.

Hun var et kæmpe talent, der meget tidligt i karrieren fik store opgaver. Måske var det derfor, knæene hurtigt stod af.

Da OL forduftede

Flere skader forhindrede Merete Møller i at komme med til OL i Sydney – og kort efter var det forbi. Helt forbi.

Nu, næsten 20 år senere, er den voksne Merete Møller, fysioterapeut med en ph.d.-grad fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, godt i gang med at hjælpe nutidens talenter med at undgå en tilsvarende skæbne. I samarbejde med andre gode folk på feltet har hun gennemført et storstilet forskningsprojekt, der har fokus på skulderskader blandt helt unge håndboldspillere.

Ukontrolleret træningsmængde

Groft sagt er konklusionen, at føres der ikke kontrol med træningsmængden hos de 14-18-årige stræbsomme elitespillere, kan de udvikle – foruden andre skader – alvorlige og komplicerede skulderskader, der kan have konsekvenser for arbejdslivet.

»Det sidste er meget vigtigt at forstå, ikke kun for den enkelte spiller, men for trænere og andre ansvarlige i håndboldmiljøet«, siger Merete Møller.

Den tidligere landsholdsspiller har prøvet det hele på sin egen krop.

Hun kender alt til skader, Merete Møller. Her er hun fotograferet, grædende - efter at have pådraget sig en fodskade mod Rusland ved VM i Tyskland i 1997.
Foto: Lars Poulsen

Hun kender alt til skader, Merete Møller. Her er hun fotograferet, grædende - efter at have pådraget sig en fodskade mod Rusland ved VM i Tyskland i 1997.

Tid til uddannelse

Da karrieren som professionel i den norske topklub Larvik blev afbrudt på grund af gentagne knæskader, tog Merete Møller en uddannelse som fysioterapeut.

Hendes knæ var imidlertid så mærkede af håndboldspillet, at hun ikke magtede at stå op i længere tid og arbejde som fysioterapeut.

Derfor tog hun en overbygning på universitetet i Aarhus – som nu er blevet ’pyntet’ med en ph.d. Og hendes opgave var skulderskaderne.

Første rapport i verden

»Jeg har været heldig, at jeg har kunnet fortsætte i idrætsmiljøet og endda have glæde af min uddannelse«, lyder det fra den tidligere håndboldspiller, hvis fysiske udfoldelser er begrænset til cykling og crawlsvømning.

Møller-rapporten er den første i verden, der viser en klar sammenhæng mellem trænings- og kampbelastning og udvikling af skulderskader.

»I de seneste 20 år er der forskningsmæssigt sket meget på skadesområdet, men vores viden er ikke blevet implementeret i dansk håndbold. Derfor er det vigtigt, at vi tager ved lære af den viden, der nu er kommet frem, så vi kan reducere antallet af skulderskader og hindre, at de udvikler sig til kroniske smerter«.

Risikoen stiger

Og hvad er det så, rapporten fra Aarhus Universitet og Senter for Idretsskadeforskningi Oslo viser?

At en pludseligt øget træningsmængde, måske på grund af en turnering eller flere kampe, hæver risikoen for skulderskader.

Hvis træningsmængden eller antallet af kampe stiger 60 procent i forhold til den gennemsnitlige præstationsmængde i de 4 foregående uger, stiger risikoen. Det betyder, at så skal man være meget opmærksom på trænings- og kampomfanget i den 5. uge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Merete Møller ved VM i Tyskland i 1997. Fotograferet i en gennembrudssituation mod Brasilien. Danmark vandt kampen 30-23.
Foto: Kim Agersten

Merete Møller ved VM i Tyskland i 1997. Fotograferet i en gennembrudssituation mod Brasilien. Danmark vandt kampen 30-23.

106 nye skader på én sæson

Næsten 700 spillere fra ungdomsrækkernes 1. division har deltaget i undersøgelsen. De 14-18-årige blev fulgt gennem 31 uger, altså en hel sæson – og de skulle via sms rapportere om skader, om kampe og træningstider.

20 procent af de næsten 700 spillere havde skader, da projektet gik i gang – og undervejs blev der indrapporteret 106 nye skulderskader. Fordelt på 104 spillere.

»Det er da meget bekymrende, at så mange unge spillere udvikler skulderskader i løbet af en enkelt sæson. Hele 104 ud af præcis 679. Det skyldes bl.a., at ingen har noget præcist overblik over den samlede træningsmængde hos den enkelte unge spiller, og derfor gribes der ikke ind«, fortæller Merete Møller.

Unge træner mere

»Det er heller ikke så let at få et overblik. Nogle træner om formiddagen på et sportscollege, så træner de igen om eftermiddagen i klubben. Nogle træner på idrætsefterskoler, og det kan faktisk blive til meget, når man har en hal til rådighed ’hele tiden’. Og andre igen træner blot med klubholdet«.

»De unge spillere elsker at træne, sådan havde jeg det også selv. Nogle unge træner endda mere end seniorspillere – og kan klare det. Men andre kan ikke«.

Ph.d. Merete Møller anbefaler de unge sportsfolk at føre træningsdagbog. Ellers kan ingen kontrollere den fysiske træningsmængde, de udsættes for.
Foto: Jan Christensen

Ph.d. Merete Møller anbefaler de unge sportsfolk at føre træningsdagbog. Ellers kan ingen kontrollere den fysiske træningsmængde, de udsættes for.

Træningsdagbog er vigtig

Merete Møller peger på, at en træningsdagbog ført af den enkelte spiller vil være en kæmpe hjælp for deres trænere og ledere. Og for spilleren selv.

»Jeg vil klart opfordre til at føre træningsdagbog. Det er supervigtigt«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når der findes en træningsdagbog, er det også nemmere at kigge på den enkelte spiller. Det burde også gælde seniorspillerne, men det er vigtigst med de unge, for det er i de år, vanerne skabes. Det bør også være et mål – og det kan rapporten og træningsdagbøgerne hjælpe på vej – at få de voksne omkring de unge spillere, altså deres forældre og trænere, til bedre at regulere den fysiske belastning. Det har stor betydning«.

Dyrt for samfundet

Merete Møller håber, at håndboldsporten tager rapporten til sig – ganske som hun håber at kunne skaffe midler til en videre forskning i forebyggelse af skulderskader.

»Skulderleddet er det mest komplicerede, vi har. Og en alvorlig permanent skade kan have fatale konsekvenser. Det er først og fremmest ulykkeligt for de unge spillere, men det kan også blive dyrt for samfundet«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden