Efter at have lavet for mange store fejl tabte Danmark til Norge, men mod Sydkorea blev det sejr med mindst mulige marginal for Rasmus Stjerne og hans hold.
Foto: Natacha Pisarenko/AP

Efter at have lavet for mange store fejl tabte Danmark til Norge, men mod Sydkorea blev det sejr med mindst mulige marginal for Rasmus Stjerne og hans hold.

Sport

OL-døgnet: Nervøst curlingdrama holder det tynde danske medaljehåb i live

Russisk curlingspiller mistænkes for at have været dopet. Norge fortsætter med at skovle medaljer ind.

Sport

Curling: Med kampens 168. og sidste sten afsluttede skipper Rasmus Stjerne en lang og mildest talt omskiftelig dag i curlinghallen med en sejr på 9-8 over Sydkorea efter en unødvendig ekstra ende. Danmark tabte 10-8 til Norge, der to gange udnytte grumme danske fejl og scorede 4 point, der gav en føring på 9-3, mens det var Danmark, der var tæt på at formøble en 'sikker' føring mod værtsnationen. Efter en vellykket ottende ende og var Danmark foran 8-5, gav et point væk i niende ende og stik imod planen også to point væk i sidste ende, da Danmark ellers havde sidste sten. I ekstraenden skulle Rasmus Stjerne ramme et forholdsvis tomt hus for at vende et truende nederlag til sejr, og det lykkedes med klar marginal. Danmark mangler at spille mod Storbritannien (mandag klokken 6, dansk tid),  Japan (tirsdag) og Canada (onsdag) og har stadig chancen for at blive blandt de fire, der avancerer til semifinalerne.

Curling: Det var muligvis på et ulovligt grundlag, at det russiske hold i mixed curling vandt bronze ved vinter-OL i Pyeongchang. Ifølge det russiske medie Sport-Express er der fundet spor af det ulovlige præparat meldonium i en dopingprøve fra Alexander Krushelnitskiy, der udgjorde halvdelen af det russiske mixedhold. Han benyttede sig ifølge mediet af meldonium, indtil det fra 2016 blev forbudt.

Russerne vandt bronzekampen i mixed curling over Norge. Fra officielt hold er der endnu ikke meldt noget ud om resultatet af Krushelnitskiys dopingprøve. Meldonium er hjertemedicin, men kan være præstationsfremmende. En lang række idrætsudøvere - heriblandt den russiske tennisstjerne Maria Sharapova - blev fældet, da de fortsat benyttede stoffet, efter det var gjort ulovligt.

»Vi forventer, at der kommer et resultat af b-prøven inden for de næste 24 timer«, siger en talsmand fra det russiske OL-hold. Talsmanden vil dog ikke bekræfte, at der er tale om den mandlige curlingspiller, men at man har modtaget underretning om et muligt brud på antidopingreglerne.

Alpint: Den største sensation ved det igangværende vinter-OL i Pyeongchang, tjekkiske Ester Ledecká, brød ikke reklamereglerne på pressemødet efter sin super-G-triumf lørdag. Efter mirakelsejren nægtede hun at tage sine skibriller af med henvisning til, at hun i modsætning til de fleste af konkurrenterne ikke havde taget sminke på. Hun omtalte også skibrillerne som sit varemærke, og det var ifølge Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ikke et brud på det strenge regelsæt for reklame under vinter-OL.

»Efter at have fået hendes forklaring er det ikke et brud på reglerne«, siger et medlem fra IOC-toppen Christophe Dubi til nyhedsbureauet AFP.

Langrend: Norge er godt på vej til førstepladsen i nationskonkurrencen efter guldet på herrernes 4x10 kilometer. Efter det skuffende OL i Sotji for fire år siden, tager de norske gutter i den grad revanche i Pyeongchang, og på stafetten var det kun de Olympiske atleter fra Rusland, der i nogen grad kunne byde dem modstand. Men i mål var de alligevel knap 10 sekunder efter. Førsteturen for Norge løb Didrik Tønseth, derefter tog Martin Johnsrud Sundby over. Til sidst var det trumfkortene Simen Hegstad Krüger og Johannes Høsflot Klæbo - begge allerede guldvindere individuelt - der kørte sejren hjem. På 3. pladsen kom Frankrig og bedst af alt set fra Norges synspunkt var det, at Sverige endte på 5. pladsen og altså udenfor medaljerækkerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Curling: Rasmus Stjerne og hans hold har det svært i den olympiske turnering. Søndag blev det til et ny knebent nederlag, da Norge efter 10. og sidste ende havde sejret med 10-8. I de tre første ender var der lidt stillingskrig på isen, og danskerne kunne lune sig med en 2-1-føring. I 4. og 6. ende fik Norge dog rystet Danmark og vandt 2 gange 4-0. Ind imellem var Stjerne og co. blevet noteret for et enkelt point, men bagud 9-3 var det op ad bakke i nabo-opgørets afsluttende fase. Med fire point i de næste to ender fik det danske hold nyt håb, men tættere på kom Danmark ikke, og det endte med en sejr på 10-8 til nordmændene. Dermed står Danmark, der spiller igen senere i dag mod Sydkorea, stadig kun noteret for en enkelt sejr i fem kampe.

Freestyle ski: Norge fik endnu en guldmedalje til samlingen, da Øystein Bråten vandt guld i disciplinen slopestyle. Den 22-årige nordmand forbedrede sig dermed kraftigt i forhold til legene for fire år siden i Sotji, hvor han blev nr. 10. Nick Goepper var på sølvpladsen 1.4 point efter Bråten, mens Alex Beaulieu-Marchand fra Canada vandt bronze. For Goeppers vedkommende var det et trin op i forhold til Sotji, hvor han blev nr. 3. Med Bråtens guld er Norge oppe på 23 medaljer i Pyeongchang - heraf 8 af ædleste karat.

Ishockey: Det bliver de fire store USA, Canada, Finland og Olympiske atleter fra Rusland, der skal spille om medaljer i kvindernes turnering. Finnerne, der vandt 7-2 over Sverige i kvartfinalen blandt andet på to mål af den 44-årige veteran Riikka Välilä, møder USA i den ene semifinale. I den anden skal de forsvarende olympiske mestre fra Canada op mod russerne.

Speedskating, shorttrack: Der var drama på mændenes 1.000 meter, da tre af de fem finalister styrtede omkring halvanden omgang fra målstregen. Blandt de styrtede var koreanerne Seo Yira og Lim Hyojun. Samuel Girard havde fra starten lagt sig helt i front og kunne upåvirket af dramaet bag ham køre over stregen som guldvinder. John-Henry Krüger fra USA fik sølv, mens Seo Yira kom hurtigt på benene og skøjtede sig til bronze.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skeleton: Det blev en stor aften for Storbritannien på skeleton-banen, da Lizzy Yarnold forsvarede sit olympiske guld fra Sotji. I en meget tæt finale overkom den 29-årige brite ikke kun modstanderne, men også en gedigen formkrise og en infektion i brystet. Yarnold susede de 1.300 meter ned ad bjerget 0,45 sekunder hurtigere end tyske Jacqueline Lölling, og Laura Deas sørgede med tredjebedste tid for, at det blev briternes aften i Pyeongchang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce