Russisk dopingsag rammer olympiske ledere som en boomerang

Aleksandr Krushelnitckii, der vandt bronze i mixed cruling med sin hustru Anastasia Bryzgalova, er blevet taget for doping. Aaron Favila/AP
Aleksandr Krushelnitckii, der vandt bronze i mixed cruling med sin hustru Anastasia Bryzgalova, er blevet taget for doping. Aaron Favila/AP
Lyt til artiklen

En dopingsag, der involverer curlingspilleren Aleksandr Krushelnitckii fra Rusland, har midt under vinter-OL i Sydkorea sat Den Internationale Olympiske Komité, IOC, i en særdeles ugunstig position.

Op til legene undlod IOC nemlig at udelukke Rusland fra legene i Pyeongchang på grundlag af den gigantiske dopingskandale, der fandt sted i Sotji for fire år siden.

I stedet tillod den olympiske komité russiske atleter at stille op under neutralt flag, hvis de vel at mærke kunne bevise, de var rene.

Nu rammer sagen om curling-spilleren, hvis A-prøve viste spor af stoffet meldonium, IOC som en boomerang, for viser den ikke bare endegyldigt, at russerne intet har lært? Skulle Rusland, som mange kritikere har sagt i månedsvis have været udelukket - allerede før OL i Rio de Janeiro 2016.

OL-debutant: Stjernerne er jo også bare mennesker

Under det daglige pressemøde i Pyeongchang med IOC's officielle talsmand Mark Adams så briten sig nødsaget til at forsvare beslutningen om at invitere de rene russere.

»IOC ønskede, at de individuelle atleter, der kunne bevise, de var rene, skulle have muligheden for at deltage i de olympiske lege. Jeg synes, vi er nødt til at holde fast i den beslutning om at atleterne ikke skal dømmes som en gruppe. Vi skulle finde en måde - og det gjorde vi - hvor vi testede dem meget grundigt og skabte en vej for de rene atleter, så de kunne deltage«, lød det fra Adams.

Han ville på pressemødet ikke gå ind i den konkrete sag og sagde, at dopingtest og eventuelle sanktioner er udenfor IOC's jurisdiktion.

Mark Adams forklarede derimod, hvordan det panel, der havde afgjort hvorvidt den enkelte russer kunne deltage i OL, var kommet til deres afgørelse.

»Panelet brugte en fremgangsmåde, hvor flere end 15 forskellige informationer blev anvendt i processen. Kun atleter, der overhovedet ikke var den mindste mistanke til, blev inviteret med«, sagde Mark Adams.

Østrigsk fænomen nærmer sig legenderne efter sit andet guld

Hvorvidt sagen mod Aleksandr Krushelnitckii får yderligere konsekvenser for Rusland, ville Mark Adams ikke komme ind på.

Men der spekuleres i, at Rusland med en god opførsel under OL havde håbet at få landets udelukkelse ophævet i tide til afslutningsceremonien på søndag, så atleterne kunne trække i den russiske dragt og gå ind på stadion under hjemlandets flag.

Det bliver der dog nok ikke noget af nu.

Stoffet meldonium, som Aleksandr Krushelnitckii er testet positiv for, har været på den forbudte liste siden 2016, og det er en gammel kending i russiske kredse. Det var samme stof, der kostede tennisstjernen Maria Sharapova en langvarig karantæne, og en lang række andre russiske idrætsudøvere er også blevet taget med meldonium i blodet.

Ingen er i tvivl om, at russerne har anstrengt sig for at vække så lidt opsigt ved OL som muligt. Og det er paradoksalt nok lykkes på meget opsigtsvækkende vis.

Det taler medaljetabellen sit eget tydelige og for nogen sikkert groteske sprog om. Lad os først lige kastet blikket fire år tilbage, og studere medaljestatistikken fra de kontroversielle lege i Sotji.

Målfoto sender guldet om halsen på Martin Fourcade

Dengang, da Ruslands statsstøttede dopingprogram kulminerede og hemmelige agenter ved hjælp af sofistikerede metoder skiftede alle russiske dopingprøver ud med rene ditto, skovlede værterne medaljer hjem.

Selv nu, hvor tabellen er renset for de bevislige dopingsyndere, står Rusland noteret for 11 guld, 9 sølv og 9 bronze. Til sammenligning vandt vintersportsstormagten Norge 11 guld, 5 sølv og 10 bronze.

I dag i Pyeongchang er det så et helt andet russisk hold, der optræder ved OL. Efter at der har været dystet om medaljer i 10 dage, står Rusland stadig uden guld, mens det er blevet til 3 sølv og 8 bronze. Igen er sammenligningsgrundlaget Norge med 10 guld, 9 sølv og 8 bronze.

Den Internationale Sportsdomstols midlertidige antidoping-kontor i Pyeongchang har officielt på foranledning af Den Internationale Olympiske Komité indledt en sag mod russeren Aleksandr Krushelnitckii. Der er ikke fastsat nogen dato for en høring, og domstolen har ikke yderligere kommentarer, oplyser den i en pressemeddelelse.

Det er fast procedure i dopingsager, at den såkaldte B-prøve også skal testes for at være på den sikre side.

Henrik Braad Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her