Brøndby-træner Alexander Zorniger er den seneste tid kommet med flere opsigtsvækkende kommentarer.
Udtalelserne er ikke blevet mindre interessante af, at de er kommet i en periode mellem, at Brøndby ikke udnyttede muligheden for at vinde mesterskabet og nu har tabt to Superliga-kampe i træk for første gang i halvandet år.
Politiken har her samlet fem udvalgte.
Sagt efter afslutningen på sæsonen 2017/2018:
»Jeg har stadig lidt vrede i mig. For man skal åbenbart have den rette modstander på rette tidspunkt. Og FCM mødte jo SønderjyskE i 26. spillerunde«.
Sagt efter Vejle-kampen 22. juli om salget af profilen Christian Nørgaard:
»Jeg kan også godt forstå det fra klubbens synspunkt, men nu forventer jeg, at de handler«
Nørderi: Især Brøndby spiller for at skaffe Danmark direkte i Champions LeagueSagt efter FCK-kampen 12. august:
»Når det kommer til strukturen i forhold til at arbejde for hinanden, er vi ikke på samme niveau som sidste år. Vi har ikke samme kvalitet i truppen som sidste sæson«.
Og to citater fra sidste weekend og nederlaget mod Esbjerg.
»Vi var så langt fra vores måde at spille på. Vi var så bange for at lave fejl, som jeg ikke kan mindes i mine to år i Brøndby. Lav dog fejlene og så tab kampen, men vi skal ikke tabe uden at spille vores spil«.
»Det føltes ikke som en kamp med et hold, der bliver trænet af mig«
Analyse: Er Zorniger nu også ved at splitte det hele ad i Brøndby?


























