Håndbold: Spændingen blev holdt i live til det allersidste, da Skjern i en udsolgt Boxen i Herning blev besejret 26-24 af Paris SG med Mikkel Hansen som topscorer i en dramatisk Champions League-kamp, hvor Skjerns Anders Eggert og Paris SG's Sander Sagoson begge fik direkte rødt kort. Thomas Mogensen var forrygende med 10 mål for Skjern, der fulgte med til 21-21, inden Mikkel Hansen med 2 af sine 7 mål gjorde det til 23-21. Foran 25-24 sikrede Paris SG sig den femte sejr i træk i turneringen med kampens sidste mål 5 sekunder før tid.
Fodbold: Den kommende uges landskampe bliver uden en række skadede stjernespillere, der er rejst hjem til deres respektive klubber. Liverpool får Mohamed Salah hjem med en lyskeskade, efter egypteren scorede et af målene i en 4-1-sejr voer Swaziland i African Nations Cup, og Liverpools hollandske forsvarsspiller Virgil Van Dijk var ligeledes blandt målscorerne i 3-0-sejren over Holland. Gareth Bale kom på grund af en lyskeskade aldrig i aktion for Wales, der efter 1-4 mod Spanien møder Irland i Dublin på tirsdag.
Direkte sport i tv
Håndbold: Med en udesejr på 29-24 over schweiziske Pfadi Winterthur er Aalborg klar til tredje kvalifikationsrunde til mændenes EHF Cup med sammenlagt 60-53. Nykøbing Falsters kvinder vandt første kampe ude over slovakiske Iuventa Michalovce med 29-26 og spiller returkamp på søndag.
Ishockey: Trods fem danske landsholdsspillere i truppen har Herning Blue Fox fået en dårlig start på sæsonen i Metal Ligaen. Efter søndagens nederlag på 4-1 ude mod Hvidovre har Herning kun vundet en af sæsonens ni kampe i regulær spilletid.
Fodbold: Landstræner Åge Hareide har udtaget Christian Nørgaard, Fiorentina, og Kenneth Zohore, Cardiff, til landsholdstruppen med henblik på kampen tirsdag mod Østrig. De to spillere erstatter Thomas Delaney og Andreas Cornelius, der forlod landsholdstruppen efter Danmarks kamp lørdag i Nations League mod Irland.
Karakterbogen: Forsvarsklipperne og dribleren var bedst i halvsløj landskampGolf: Trods en delt 9.-plads blev Lucas Bjerregaard skubbet ud af top-10 i Europeans Tourens Race to Dubai, fordi den regnplagede turnering på Walton Heath blev vundet af englænderen Eddie Pepperell, der trods en eagle med et indspil holet fra roughen på 10. hul blev presset til det sidste af svenskeren Alexander Björk. Lucas Bjerregaards fornemme sæson tæller nu ni top-10-placeringer. Søren Kjeldsen blev nummer 42.
Golf: Finnen Kalle Sammoja kom med sin sejr i Hainan Open tættere på Challenge Tourens samlede førsteplads, som indehaves af Joachim B. Hansen, der lige som finnen har vundet to turneringer i år. Joachim B. Hansen opnåede med en delt 10.-plads sæsonens niende palcering i top-10. Næste uges Foshan Open ligeledes i Kina er sidste turnering inden sæsonfinalen i De Forenede Arabiske Emirater om tre uger.
Håndbold: Skjerns danske mestre har forlænget kontrakten med den 24-årige svenske playmaker Jesper Konradsson til 2021.
Håndbold: Odense spillede 19-19 på hjemmebane mod fransek Metz i Champions League-gruppespillet. Det var fynboernes første point i turneringen efter det indledende nederlag til Buducnost fra Montenegro. Stine Jørgensen scorede seks mål for Odense, der også havde et stærkt kort i skikkelse af målvogter Althea Reinhardt.
Fodbold: Siden HB Køge for fire uger siden toppede 1. division har det knebet med at vinde. I dag blev det til den fjerde kamp i træk uden sejr, da en 1-0-føring mod Silkeborg endte med et 1-2-nederlag. Liam Jordan udnyttede opspillet ra Ricki Olsen og Lee Rochester til at score med et skud, der ramte Simon Jakobsen, men Ronnie Schwartz scorede første på et straffespark siden sejrsmålet ved at sætte foden på et hårdt indlæg. Hvidovre rykkede over nedrykningsstregen med en 5-1-sejr over Thisted, og oprykkeren er nu 1 point efter nedrykkeren FC Helsingør, der hjemme tabte 2-1 til Nykøbing FC.
Tennis: Novak Djokovic vandt søndag Masters 1000-turneringen Shanghai Masters efter en finalesejr på 6-3, 6-4 over 21-årige Borna Coric fra Kroatien. Det er 4. gang efter 2012, 2013 og 2015. at serberen vinder turneringen i Kina. Djokovic vinder turneringen uden at afgive et eneste af sine egne servepartier. 31-årige Djokovic ligger lige nu nummer tre på verdensranglisten, som lige nu toppes af spanieren Rafael Nadal.
Motorsport:Michael Christensen og hans franske holdkammerat Kevin Estre kørte et perfekt løb i en Porsche, da de i 4. afdeling af det officielle VM for sportsvogne, FIA WEC, kørte sig fra sidste til1. pladsen i GTEPro-klassen i det seks timer lange løb på Fuji-banen i Japan. Med deres sejr ved 24 timers løbet på Le Mans i juni og henholdsvis en 2.- og 3. plads i de øvrige afdelinger, udbyggede de to deres føring i den samlede VM stilling. Nicki Thiim og Marco Sørensen sluttede på 7. pladsen i deres Aston Martin.
Tennis: 18-årige Dayana Yastremska vandt karrierens første WTA-titel, da hun i finalen i Hongkong besejrede Qiang Wang i to sæt med cifrene 6-2, 6-1. Den ukrainske teenager er nr. 102 på verdensranglisten. I Tianjin slog franske Caroline Garcia den topseedede tjekke Karolina Pliskova i to sæt, 7-6 (9/7) og 6-3.
Motorsport: Jan Magnussen og Antonio Garcia sikrede sig sammen med Corvette Racing søndag nat dansk tid endnu et mesterskab i den amerikanske sportsvognsserie WeatherTech SportsCar Championship. Det er 4. gang i karrieren, at den 45-årige dansker kan kalde sig mester i serien, som er bakket op af fabriksteams fra både Chevrolet, Porsche, Ford, BMW og Ferrari. Mesterskabet blev sikret med en 8. plads i årets sidste løb - Petit Le Mans på Road Atlanta. Christina Nielsen, Robert Renauer og Patrick long sluttede årets Petit Le Mans lige uden for podiet på en 4. plads i GTD-klassen.
Ishockey: Mikkel Bødker kom på pointtavlen for 4. gang i denne sæson, da han assisterede ved et af Ottawa Senators mål i 5-1-sejren over Los Angeles Kings. Oliver Bjorkstrand scorede for Columbus Blue Jackets, men scoringen hjalp dog intet i det store billede, da Columbus måtte se sig slået med hele 8-2 af Tampa Bay Lightning.
fortsæt med at læse





























