Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

At Jürgen Klopp efter kampen omfavnede sin matchvinder, Divock Origi, er okay, men tyskerens jubelrunde inde på banen er The Fa mindre begejstret for.
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

At Jürgen Klopp efter kampen omfavnede sin matchvinder, Divock Origi, er okay, men tyskerens jubelrunde inde på banen er The Fa mindre begejstret for.

Sport

Liverpools eksalterede manager kan blive straffet for at juble

Flere danske talenter har ikke samme stærke mentalitet som deres udenlandske konkurrenter, lyder det fra tyskeren.

Sport

Fodbold: Da Liverpool langt ind i overtiden scorede et kuriøst mål til 1-0-sejren over Everton, løb manager Jürgen Klopp i sin ekstatiske jubel ind på banen og omfavnede målmanden Alisson Becker. Det skulle han ikke have gjort. I dag har The FA, Det Engelske Fodboldforbund, anklaget Liverpoolmanageren for usportslig optræden. Liverpoolmanageren, der umiddelbart efter kampen beklagede sin opførsel og undskyldte overfor Evertons manager, Marco Silva, skal senest torsdag sende sin forklaring til The FA.

Floorball: Danmark tabte både 2. og 3. periode med et enkelt mål til Finland, men i 1. periode havde de forsvarende verdensmestre scoret 5 mål i løbet af 10 minutter og vandt derfor 7-1 i den anden puljekamp ved VM i Prag. Danmark møder Sverige i den sidste puljekamp tirsdag, men skal uanset resultatet spille en playoffkamp onsdag for at nå videre til kvartfinalen lige som i 2016, da Danmark sluttede som nummer 5.

Basketball: Efter seks nederlag i træk har Chaicago Bulls fyret træneren Fred Holberg og forfremmet Jim Boylen til ny chef for holdet, der vandt NBA seks gange i 1990’erne.

Skiløb: Halvanden uge før afviklingen er kvindernes alpine World Cup-løb i Val d’Isere blevet aflyst på grund af mangel på sne. Mændenes knapt så lange løb i storslalom og slalom i den kommende weekend kan dog gennemføres som planlagt.

Fodbold: Alexander Zorniger blev søndag den første træner i Superligaens historie til at sende et hold uden en eneste dansk spiller på banen fra start, da Brøndby vandt 1-0 over Hobro. Ifølge Zorniger var der en række årsager til, at det gik sådan. Flere danske talenter har ikke samme stærke mentalitet som deres udenlandske konkurrenter. De store klubber har tidligere købt Brøndbys bedste talenter, inden de kom op på førsteholdet, og de unge Masterclass-spillere fra næstøverste niveau er i øjeblikket ikke gode nok til at få chancen på førsteholdet

»Vi gav otte-ni talenter chancen for at være med i opstarten inden sæsonen. De synes bare, at det var en normal mulighed. Mange unge danskere har ikke mentaliteten til at tage det næste skridt«, sagde Zorniger til Viasat og tilføjede

»Se på Andreas Maxsø i Tyrkiet, Marcondes og Ingvartsen. Alle de potentielle topspillere har ikke taget det næste skridt. Ikke fordi, de mangler kvalitetet, men det er en anden verden derude. Det er det, som vi skal lære dem og vores egne spillere«.

Fodbold: Semifinalerne i den første udgave af Nations League hedder England-Holland og Schweiz-Portugal efter Uefa foretog lodtrækningen i Dublin. Slutkampene afvikles i en miniturnering i Portugal 5.-9. juni.

Fodbold: EM for kvinder i 2021 afvikles i England, der var eneste ansøger til slutrunden. Dermed skal EM-finalen afvikles på Wembley i London. Uefa har desuden valgt Ungarn og Slovenien som vært for mændenes U21-slutrunde i 2021.

Dans: Bjørn Bitsch og Ashli Williamson vandt søndag deres andet verdensmesterskab på en måned, da de i Moskva vandt VM i standarddans. For fire uger siden var det guldet i 10 danse, som parret hjemtog. Det er ottende gang i alt, at Bjørn Bitsch og Ashli Williamson har vundet en guldmedalje med et VM. Sidste år blev parret nummer tre ved VM i standarddans.

Badminton: Efter medaljer til EM, VM og OL samt mere end 20 år på elitecenteret i Brøndby stopper Joachim Fischer selvsamme sted 1. marts 2019. Badminton Danmark har nemlig vurderet, at den 18-årige Alexandra Bøje skal have en ny makker.

»Alting har en ende, og tiden er kommet, hvor vi ikke længere kan tilbyde Fischer en plads på elitecenteret, da vi ikke ser Fischer som en realistisk medaljekandidat i fremtiden«, siger sportschef Jens Meibom.

40-årige Fischer accepterer beslutningen om, at hans landsholdskarriere slutter til foråret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er da lidt ærgerlig over, at det skulle slutte sådan her, men omvendt er jeg er ikke overrasket over forbundets beslutning, og vi havde en god snak om tingene. Selvom at det er vemodigt, at det er slut, så vil jeg se tilbage på min tid på elitecenteret med glæde. Jeg har haft mange fantastiske oplevelser og arbejdet sammen med mange fantastiske mennesker – både spillere og trænere – det er jeg taknemmelig for«.

Han fortsætter med at spille på klubplan resten af sæsonen.

Fodbold: Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har vedtaget, at videodommere (VAR) allerede indføres i Champions League, Europa League og Nations League fra februar 2019. Ændringen betyder, at VAR kan anvendes i knockout-kampene i de to førstnævnte turneringer.

»Vi er klar til at introducere VAR tidligere end forventet, fordi vi er overbevist om, at det vil forbedre vores turneringer, hjælpe vores dommere og nedbringe antallet af forkerte beslutninger«, siger Aleksander Ceferin, præsident i Uefa.

Amerikansk fodbold: Efter 13 sæsoner og en Super Bowl-titel blev træneren for NFL-klubben Green Bay Packers, Mike McCarthy, natten til mandag dansk tid fyret. Det i timerne efter et overraskende nederlag på hjemmebane til Arizona Cardinals. Dermed blev McCarthy den første træner i den fan-ejet klub til ikke at færdiggøre en sæson siden 1953. Jobbet som træner hos Green Bay Packers må betragtes som et af de mere attraktive i NFL på grund af muligheden for at arbejde sammen med quarterback Aaron Rodgers.

Fodbold: Det danske herrelandshold endte søndag i samme EM-kvalifikationsgruppe som Schweiz, Irland, Georgien og Gibraltar om to pladser til slutrunden i 2020. Kampprogrammet for kvalifikationen er nu også blevet fastlagt. Danmark indleder den 26. marts 2019 på udebane mod Schweiz. 7. og 10. juni spiller landsholdet hjemme i Parken mod henholdsvis Irland og Georgien. 5. og 9. september skal Danmarks bedste til Gibraltar og dernæst mere end 4.000 kilometer mod Georgien. Returopgøret mod Schweiz spilles i København 12. oktober, inden kvalifikationen afsluttes med yderligere to kampe i Parken mod Gibraltar og Irland 15. og 18. november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skiløb: Egentligt var det planen, at denne sæson skulle være den sidste på ski for ikonet Lindsey Vonn. Den 34-årige alpine skiløber havde nemlig meldt ud, at hun ville stoppe en karriere, der både har budt på tre OL-medaljer og 82 sejre i World Cup-løbene. En skade forhindrede dog Vonn i at deltage ved sæsonåbningen ved Lake Louise i Canada i år. Amerikanerens yndlingssted at konkurrere. Derfor har hun nu valgt at forlænge karrieren med et år, så hun kan få en sidste mulighed for at dyste ved Lake Louise.

»Jeg vil fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke får muligheden for at skubbe mig selv afsted fra starthullet en sidste gang ved Lake Louise«, har Vonn udtalt om sin beslutning.

Fodbold: Premier League-klubben Southampton har fyret manager Mark Hughes. Det efter kun otte måneder i spidsen for holdet, der blandt andre tæller de danske landsholdsspillere Pierre Emile-Højbjerg og Jannik Vestergaard. Hughes formåede kun at føre Southampton til en sejr i sæsonens første 14 Premier League-kampe. Managerens sidste kamp i spidsen for klubben blev 2-2-opgøret i weekenden mod Manchester United.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce