Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Her ses den kommende Manchester City-målmand Zack Steffen i en redning for Columbus Crew mod Toronto FC i MLS.
Foto: Mark Blinch/AP

Her ses den kommende Manchester City-målmand Zack Steffen i en redning for Columbus Crew mod Toronto FC i MLS.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manchester City snupper USA's største målmandstalent

Stemmefusk kan have sendt dansk paradebåd ud i det olympiske mørke, og trænerløs dansk double håber på hjælp i Kina.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold: Den amerikanske målmand Zack Steffen rejser over Atlanten til Manchester City, når næste sommers transfervindue åbner i juli. Det meddeler Steffens klub Columbus Crew tirsdag. Transfersummen er ikke offentliggjort, men Columbus Crew oplyser, at Steffen bliver den dyreste målmand, der nogensinde er solgt fra MLS. Den 23-årige målmand spillede tidligt i karrieren to sæsoner for University of Maryland og kom til tyske Freiburg i 2014. Her spillede han dog aldrig for førsteholdet og rejste hjem til Columbus i 2016, hvor han blev udlejet til Pittsburgh i tredje bedste række resten af den sæson. Han fik førsteholdsdebut hos Crew i 2017, og i januar fik han landsholdsdebut. I øjeblikket har City fire målmænd: Claudio Bravo (Chile), Ederson (Brasilien), Daniel Grimshaw (England) og Arijanet Muric (Kosova).

Ishockey: Mændene fra Odense Bulldogs vaskede tirsdag en grim plet væk mod Rødovre Mighty Bulls i landets bedste række. I begyndelsen af oktober tabte ligaens bundprop med 4-13 i Rødovre, men tirsdag var rollerne byttet om, da de to hold atter stod over for hinanden på isen på den storkøbenhavnske vestegn. Opgøret mellem de to hold endte i et drama, hvor fynboerne vandt 3-2 efter overtid og en afgørelse på straffeslag.

Fodbold: Efter et meget afvekslende og intenst opgør vandt topholdet Porto tirsdag også sin sidste kamp i Champions Leagues gruppe D. Det sluttede i Istanbul 3-2 til gæsterne over Galatasaray, der må trøste sig med, at nederlaget ikke kostede med hensyn til deltagelsen i Europa League som treer i gruppen. Lokomotiv Moskva tabte nemlig samtidig 0-1 i Tyskland til Schalke 04, der følger portugiserne til forårets ottendedelsfinaler.

Fodbold: Cristiano Ronaldo og Lionel Messi havde fra 2009 og ni sæsoner frem en tæt rivalisering kørende i den spanske liga. Nu vil Ronaldo, der i august forlod Real Madrid til fordel for Juventus i Italien, gerne have Messi til Serie A, så parterne kan genoptage rivaliseringen. »Jeg ville gerne se ham komme til Italien en dag. Jeg håber, han ligesom jeg vil tage udfordringen op. Men hvis han er lykkelig der, så respekterer jeg det«, siger Ronaldo til italienske medier og kalder Messi »en fantastisk spiller og en god fyr«. Ronaldo scorede 450 mål i 438 kampe for Real Madrid, mens Messis foreløbige Barcelona-total lyder på 569 mål i 654 kampe.

Fodbold:FC København kommer også i de kommende år til at få glæde af den vævre midtbanespiller Rasmus Falk. Tirsdag har fynboen forlænget kontrakten med Superligaens tophold, så parterne nu er bundet til hinanden frem til sommeren 2022. Det oplyser FCK i en pressemeddelelse.

Fodbold:Nicklas Bendtner er ikke med, når Rosenborg torsdag møder RB Leipzig i Europa League. Bendtner skal onsdag til København for at finde ud af, hvornår han skal afsone sin fængselsstraf. Det skriver Adresseavisen ifølge NTB.

Atletik: Atletiksporten har hentet inspiration fra golfturneringen Ryder Cup, hvor Europa og USA mødes. Det Europæiske Atletikforbund og Det Amerikanske Atletikforbund har forud for VM i Doha næste år aftalt at mødes i en atletikkamp i Minsk 9. og 10. september. Det oplyser Det Europæiske Atletikforbund i en pressemeddelelse. »Vi er stolte af at kunne præsentere sådan en kamp for første gang siden 1960’erne. Vi kommer til at inkludere alle løbediscipliner op til 3.000 meter for mænd og kvinder bortset fra 4x400 meter-løb. Der vil også være kast og spring«, sige Svein Arne Hansen, der er præsident for Det Europæiske Atletikforbund.

Fodbold:Den tidligere Manchester City- og FC Barcelona-spiller Yaya Toure forlader den græske storklub Olympiakos efter tre måneder. 35-årige Toure har blot spillet fem kampe, efter at han i september tiltrådte i Athen-klubben for anden gang i karrieren. Midtbanespilleren fra Elfenbenskysten repræsenterede også Olympiakos i 2005/2006-sæsonen. De to parter oplyser, at de skilles som gode venner. Toure er fire gange blevet kåret til årets spiller i Afrika.

Fodbold: Træneren Heimir Hallgrímsson har fået en lukrativ kontrakt af halvandet års varighed hos klubben Al-Arabi fra Qatar. Efter fem succesfulde år som landstræner for Island stoppede han i sommer i jobbet efter VM-slutrunden i Rusland. Han nåede at få Island med til både landets første EM- og VM-slutrunde.

Sejlsport: Finnjollen kan være på vej tilbage på det olympiske program. Nyhedsbureauet AP skriver ifølge Ritzau således, at den tidligere chef for det internationale sejlsportsforbund, World Sailing, rejser tvivl om udfaldet af den afstemning, der i sin tid fjernede den danske paradebåd fra OL-programmet. Paul Henderson mener, at flere stemmer blev optalt forkert, da sejlsportsforbundet i november stemte for at ændre sammensætningen af de olympiske bådklasser med virkning fra OL i Paris 2024. Det meddeler han i et brev til sin efterfølger på posten, danske Kim Andersen. Tre andre medlemmer af World Sailings hovedbestyrelse har tidligere påstået, at deres stemmer blev registreret forkert.

Jonas Høgh-Christensen var den seneste dansker, der vandt en OL-medalje i finnjollen, da det blev til sølv i London i 2012.
Foto: Francois Mori/AP

Jonas Høgh-Christensen var den seneste dansker, der vandt en OL-medalje i finnjollen, da det blev til sølv i London i 2012.

Cykling: VM i Bergen i Norge i 2017 var en dyr omgang for det norske samfund. I norske medier citeres en rapport for at have konkluderet, at der herskede en usund kultur i VM-organisationen og hos arrangørerne, der siden er gået konkurs med en gæld på ca. 84 millioner kroner til 107 kreditorer. Ifølge rapporten kostede VM-arrangementet i alt 293 millioner danske kroner.

Badminton: Doublen Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup er ene om at repræsentere Danmark ved den traditionsrige sæsonfinale i Kina, hvor der spilles om cirka 10 millioner kroner i præmiepenge i de fem rækker. Den verserende konflikt mellem Badminton Danmark og de danske elitespillere betyder dog, at herredoublen er helt alene i Kina – uden trænere, fysioterapeuter og læger. Kim Astrup håber på ekstern hjælp, siger han ifølge Ritzau. »Det kan være, hvis vi spørger pænt, at turneringen har en fysioterapeut, som vi må låne, ellers må vi se, om vi kan støve en op hos nogle af vores konkurrenter«, siger han. Doublen har semifinalen som mål i turneringen, der indledes onsdag i millionbyen Gaungzhou i det sydlige Kina.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Basketball: Noget uvant er NBA-mestrene fra Golden State Warriors som hold kåret som årets sportsperson i det ansete magasin Sports Illustrated. Det er kun fjerde gang, prisen går til et hold og ikke et individ.

Fodbold: U21-landsholdet skal lige have EM-slutrunden 2019 i Italien overstået, og så er det eller i gang med kvalifikationen til den næste europæiske slutrunde i 2021. Her blev træner Niels Frederiksens talenter ved lodtrækningen tirsdag formiddag sendt i en overkommelig kvalifikationsgruppe med Rumænien, Ukraine, Finland, Nordirland og Malta.

Fodbold: Der kommer ikke til at blive afviklet spanske La Liga-kampe i USA. Barcelonas ligamøde med Girona var ellers allerede programsat til 26. januar i Miami, men Barcelona har nu trukket deres støtte til projektet. »Fra starten har vi sagt, at deltagelse i kampene i udlandet er frivillig. Hvis FC Barcelona ikke ønsker at deltage, så kan kampen ikke afvikles på det aftalte tidspunkt«, meddeler den spanske liga.

Håndbold: De danske kvinder har fået en livline ved EM i Frankrig i form af Montenegros sejr på 28-27 over Serbien sendt mandag. Vinder danskerne den sidste kamp i mellemrunden onsdag mod netop Montenegro og formår Sverige og Serbien samtidigt ikke at slå topholdene Rusland og Frankrig, slutter de rød-hvide som 3’er i gruppen og skal dermed spille om EM’s 5.-plads. En placering, der vil stille danskerne langt bedre i forhold til kvalifikation til OL i 2020.

Golf: Den 36-årige italiener Francesco Molinari er blevet hædret som årets spiller på European Tour. Francesco Molinari sejrede i 2018 i blandt andet British Open og vandt senere sæsonen den kontinentale Ryder Cup med det europæiske hold mod USA. Molinari lukkede året med at sejre i Race to Dubai.

Fodbold: FC Nordsjællands hurtige venstreback Mads Valentin Pedersen vil gerne prøve sit talent af i udlandet. Der foreligger dog ikke noget konkret tilbud, siger han til Ritzau. Det har nok noget at gøre med, at den 22-årige har været en del skadet i efteråret. »Så må man også indse, at mulighederne måske ikke er lige så store, som de har været i de andre transfervinduer«, siger han.

Fodbold: Lucas Digne scorede til 2-2 seks minutter inde i overtiden på et direkte frispark og sikrede dermed Everton det ene point i Premier League-kampen på hjemmebane mod Watford.

Ishockey: Frans Nielsen scorede en enkelt gang i Detroits 3-1-sejr over på hjemmebane over Los Angeles og danskeren er nu oppe på fem mål i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håndbold: KIF Kolding skal finde en ny stregspiller, når Cyril Viudes til nytår vender hjem til Frankrig. Den 36-årige Cyril Viudes har ønsket at vende hjem til fødelandet efter seks år i Danmark.

Svømning: VM på kortbane begynder i dag i Kina, men det sker uden dansk deltagelse. Stævnet er sparet væk, fordi pengene kan bruges bedre i forhold til OL i Tokyo i 2020. »Det, der er den altoverskyggende prioritet for os og de danske svømmere, er de olympiske discipliner på langbane. Derfor afvejer vi altid alle de forskellige mesterskaber, der er i svømning, op mod hinanden«, siger sportschef Lars Green Bach til DR.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden