Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sportsblik: Puha, danske håndboldbosser bør skamme sig

Lige før den store, store VM-fest i håndbold har Politiken kunnet fortælle, at det danske håndboldforbund i bedste bankstil har udvist en grim grådighed. Det kan de ikke være bekendt.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

NEDTÆLLINGEN TIL ÅRETS helt store sportsbegivenhed på dansk jord, nemlig håndbold-VM for mandlige landshold, er gået ind i de sidste dage.

Danmark var vært for europamesterskabet i 2014, da Ulrik Wilbek var medaljetræner, men et VM-værtskab i danske haller skal vi 41 år tilbage for at finde – i 1978, hvor der bl.a. blev spillet i den gamle stadionhal i Århus, i Randers-Hallen, i Åkirkeby, Thisted, Ringe, Køge og i Brøndby-Hallen.

Det var en slutrunde, der bragte spillet rundt i hele landet, alle skulle mærke duften af VM. For endelig var den største turnering i det spil, som blev opfundet i Danmark, kommet ’hjem’.

JEG VIL IKKE PÅSTÅ, at jeg husker det, som var det i går, slet ikke – men jeg fulgte i kølvandet på det danske hold, som jo stræbte efter at gentage det forbløffende resultat ved VM i 1967 i Sverige: at komme i VM-finalen og denne gang blive hyldet foran sit eget publikum

Holdet, der blev styret af cheftræner Leif Mikkelsen, var godt, rigtig godt. Det bestod af hjemlige spillere og én fra den svenske klub, Olympia Helsingborg, nemlig Lars Bock. De andre var målmanden Mogens Jeppesen, Anders Dahl-Nielsen, Morten Stig Christensen, Thor Munkager, Palle Jensen, Bent Larsen, Erik Bue Pedersen, Jesper Petersen, Heine Sørensen, Thomas Pazyj, Henrik Jacobsgaard, Søren Andersen, Kay Jørgensen – og den formidable skytte Michael Berg.

Nå, Danmark fløj højt i de indledende kampe, men det endte med en 4.-plads, en af landsholdets mange. Men det blev også til en fest, til spændende og jævnbyrdige opgør.

NÅR DET GÅR LØS i næste uge med den slutrunde, som det danske håndboldforbund deler med det tyske, bliver det også en fest – en brølende, gylden fest, der for det danske hold begynder i Royal Arena i København og fortsætter i Boxen i Herning. Med fulde huse, sang og skrål og klappepølser og masser af fadøl.

Billetsalget er selvfølgelig gået forrygende, det vælter ind med tilskuere. Og når jeg bruger ordet ’selvfølgelig’, så skyldes det, at det mandlige håndboldlandshold er det mest populære hold i riget – og har været det i flere år. Og havde Boxen i Herning kunnet rumme 24.000, var der også blevet udsolgt.

Nej, der bliver ingen kampe i Åkirkeby og Ringe, ingen flække besøges, den tid med spillets udbredelse er forbi, nu spilles der kun i arenaer, der kan rumme mindst 12.000 tilskuere. Og i Danmark spilles der udelukkende i København og Herning.

DET VAR DA OGSÅ DE TO haller, der blev fremhævet fra dansk side, da Tyskland og Danmark sammen søgte om 2019-værtskabet. Man pralede med at have to fornemme arenaer. Her skulle der spilles, velkommen!

Derfor kan det i høj grad undre, at der blev sået tvivl om netop de to byer, Herning og København, da bosserne i det danske håndboldforbund søgte om økonomisk støtte til VM-arrangementet i kommunerne og regionerne – med en klar antydning om, at man nok måtte kigge sig om efter andre steder at spille, hvis der ikke faldt penge af.

Mere aggressive folk end mig vil kalde den slags for særdeles ufine metoder, ja for dårligt skjult afpresning. Jeg vil nøjes med at betegne det som en grim fremgangsmåde, der lyser af usmagelig grådighed.

For i det hele taget er det særdeles upassende at søge om offentlige kroner – skattekroner – til et arrangement, der ventes at give et betragteligt millionoverskud.

Håndboldformanden Per Bertelsen kalder det at »maksimere vores overskud«. Han kalder også sit forbund, DHF, en forretning. Javel, og det er altså en forretning, hvis overskud skal maksimeres yderligere med skattekroner!?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

HVAD BILDER DE SIG egentlig ind, disse håndboldbosser? De skæmmer jo deres imponerende og tiltrækkende VM-slutrunde med en uklædelig griskhed, vi ellers kun kender fra bankverdenen.

Slutrunden er et gyldent arrangement, der kaster flere millioner af sig til det daglige arbejde, og det er derfor ganske upassende, at man med lusket smartness og på manipulerende vis vil fylde kassen yderligere op med skattekroner. Efter min mening bør ledelsen i forbundet skamme sig.

Hvis forbundet overhovedet vil være bekendt at henvende sig til kommunerne og regionerne om økonomisk støtte, skulle det være i form af en underskudsgaranti. Det ville give forståelse og mening, for selvfølgelig vil det være på sin plads at belønne et stræbsomt og initiativrigt idrætsforbund med en underskudssikring.

Men dette lurendrejeri for at »maksimere vores overskud« hører ingen steder hjemme. Heldigvis røg Region Hovedstaden ikke på finten, men i Københavns Kommune og i Herning gjorde man desværre – og det endte med et unødvendigt tilskud på over 15 mio. kroner til det allerede budgetterede overskud.

Hvis der er nogen anstændighed i forbundets ledelse, så logger man sig ind på NemID, når hele showet er forbi og kassen gjort op, og sender skattekronerne tilbage. Man skal ikke snøre samfundet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden