0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

Stregspilleren Magnus Wislander (i gult) passes godt op af et par islandske bamser i en EM-kamp. Den svenske medaljesluger, der blev kaldt 'Slangen', nåede 384 landskampe og scorede 1.184 mål.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Før VM-kampen: Sverige bremsede Danmark i '86, men kampen blev helt overskygget af et historisk mord

Nu mødes de store rivaler igen, Sverige og Danmark. Det er landskamp nummer 234 mellem de to lande, og Sverige har vundet de fleste. Og gjorde det også den aften, da statsminister Olof Palme blev myrdet.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første håndboldlandskamp mellem Danmark og Sverige blev spillet i 1935 i København og svenskerne vandt 18-12.

Den seneste var EM-semifinalen i Zagreb i Kroatien for et år siden – og også den vandt Sverige: 35-34 efter forlænget spilletid.

Ind imellem, i de forgangne 83 år, blev der spillet 231 kampe. Og i det samlede regnskab siden dengang i ’35 har Sverige vundet 134 kampe mod Danmarks 83. Sverige har altså historisk set været den skandinaviske storebror, Danmark den mellemste og Norge lillebroderen.

En af de mange svenske sejre blev hentet en aften i Festhalle Allmend i den schweiziske by Bern den 28. februar 1986.

Årene forinden havde det danske landshold, der havde Leif Mikkelsen som cheftræner, skudt sig ind i verdenseliten. Danmark var blevet nr. 4 ved VM på hjemmebane i 1978, nr. 4 ved VM i Tyskland i 1982 og nr. 4 ved OL i Los Angeles i 1984. Medaljeløst, men dog med i toppen.

Nu skulle det følges op i Bern ved det såkaldte A-VM. Men det gik helt galt. Danmark sluttede på 8.-pladsen, rykkede ud af A-gruppen og vendte først tilbage til det gode selskab i 1993.

Undervejs til det triste VM-resultat i Bern mødte danskerne altså Sverige, og det svenske hold vandt med 24-21, bl.a. i kraft af stærkt målmandsspil af Claes Hellgren, der senere kom til at skabe en særlig målmandsskole – og som endnu senere blev målmandstræner på det danske landshold.

Dengang i ’86 bestod det danske hold af navne som bl.a. Erik Veje Rasmussen, Morten Stig Christensen, Jens-Erik Roepstorff, Michael Fenger og Hans Henrik Hattesen. Det var en stærk trup, særdeles velanskrevne spillere, der hver især fik en fornem karriere. Men i Schweiz kunne de ikke få det til at hænge sammen.

Mødet med svenskerne var – som det også nu er tilfældet i Herning – et skridt på vejen mod VM-semifinalen. Nederlaget betød dog, at håbet om en medaljekamp skrumpede voldsomt ind for senere at forsvinde helt.

Det blev en meget hårdt spillet kamp, og meldingerne fra dengang siger, at den danske indsats var meget nervepræget. Og at flere af spillerne, trods deres internationale status, præsterede under vanligt niveau. Det var med andre ord en triumf for det svenske hold, der var under opbygning til en art ’verdensdominans’ – kendt som Bengan Boys, trænet af Bengt ’Bengan’ Johansson.

Men resultatet af kampen, dens betydning og hele dens forløb blev glemt i løbet af nogle timer. Vasket helt bort og skyllet ud med badevandet.

For samme aften, et par timer senere, kl. 23.21 på Sveavägen i Stockholm, blev Sveriges socialdemokratiske statsminister Olof Palme skudt ned og myrdet. En begivenhed, der overskyggede alt andet. Håndbold blev noget ligegyldigt i den sammenhæng.

Alt i de nordiske medier drejede sig om Palme-mordet, der jo stadig – trods nye teorier og udredninger – har status som uopklaret. Et historisk mord, der har redet svensk politi og det svenske samfund som en mare.

Slutrunden i Bern kørte selvfølgelig videre, og det svenske hold havnede i bronzekampen, hvor man tabte 24-23 til DDR, der jo – hvad man ikke vidste dengang – efterhånden sang på sidste vers som selvstændig nation.

For det svenske hold var denne bronzekamp begyndelsen til noget meget stort, for ved den næste slutrunde fire år senere i Tjekkoslovakiet blev det til guld og en VM-titel, og dermed indledtes en helt forrygende periode for svensk håndbold – alt mens det danske hold hang fast i B-gruppen og ventede på sin da ukendte optur i nullerne.

Annonce

Det var spillere som Staffan Olsson, Magnus Wislander, Mats Olsson, Tomas Svensson, Pierre Thorsson, Per Carlén, Stefan Löfgren, Mikael Andersson, Ljubomir Vranjes og Peter Gentzel m.fl. der var med i storhedstiden fra 1988 og til 2004 – under ledelse af den tidligere landsholdskæmpe Bengt Johansson.

Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

I de år var manden fra Halmstad, der i dag er 76, manden bag landsholdet. Kun ganske langsomt skabte han fornyelse på holdet, han holdt fast i de gamle spillere, og da ’Bengan’ stoppede var det svenske landshold slidt op, og man skulle begynder forfra.

På det tidspunkt rykkede det danske hold ind på banen. Og fra 2006 har Danmark været dominerende i Norden med to EM-guld, olympisk sølv og to VM-sølv. Først i de seneste par år er Sverige kommet tilbage, og Norge er også rykket ind på scenen.

Dette VM i Danmark vil vise, hvilket af de tre nordiske lande – med Island lidt i kulissen – der sidder på flæsket. Om Sverige er tilbage for alvor. Om Norge formår at bide sig fast efter VM-sølvet for to år siden i Paris. Eller om det stadig er Danmark, der har musklerne, som kan byde Frankrig og Tyskland trods.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden