Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvis man søger på begrebet 'mandehørm' i Politikens billedarkiv, så dukker dette mudderfoto fra det militære øvelsesterræn i Aalborg op. Måske er det noget for fodbolddrenge i Sakskøbing og balletdrenge i København.
Foto: René Schütze

Hvis man søger på begrebet 'mandehørm' i Politikens billedarkiv, så dukker dette mudderfoto fra det militære øvelsesterræn i Aalborg op. Måske er det noget for fodbolddrenge i Sakskøbing og balletdrenge i København.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sportsblik: Hvor finder vi mest mandehørm? I ballet eller fodbold? Eller brydning?

Og måske kunne de unge fodboldspillere også få noget ud af at gå til spejder og lære at tænde et bål. Og stege en pølse.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

ER DER FORSKEL på mandehørm og kvindehørm? Og er der overhovedet noget, der hedder kvindehørm?

Ja, kvindehørm er – fortæller ’nettet’ – noget med kvindefnidder og kvindeting, og når kvinder er værst ved kvinder. Mens mandehørm er noget værre brovtende noget iblandet grovkornede sexistiske bemærkninger, ofte serveret i et omklædningsrum med ha, ha, ha under knagerækken.

Men hvorfor disse ord om hørmeri? Fordi jeg den anden dag læste i Berlingske – en artikel skrevet af den fortræffelige reporter Trine Munk-Petersen – at Det Kongelige Teaters balletskole arbejder med et projekt, de kalder ’Mandehørm’.

PROJEKTET GÅR IKKE ud på at lære de søde små balletbørn at fortælle sjofle vittigheder om sømanden og nonnen eller grine med en særlig grov latter hentet fra en ølkælder eller fra et omklædningsrum i AGF eller B93.

Nej, ’Mandehørm’ er et initiativ, der skal gøre op med alles fordomme om, at ballet kun er for piger og slet, slet ikke for rigtige drenge.

Balletskolen har nemlig et rekrutteringsproblem. Mens det vælter ind med tylskørtepiger, når skolen søger elever, er antallet af drenge med mudder på knæene meget beskedent, og den ubalance vil man fra skolens side gerne ændre.

Og det vil man bl.a. gøre ved at give drengene mulighed for mærke lidt af den mandehørm, som efter skolens opfattelse findes i andre aktive hjørner af mandeverdenen.

Hvad forstår man så ved mandehørm eller såkaldte mandfolketimer, som balletskolen også putter ind i initiativet?

Det er at tage i svømmehallen, det er at spille hockey, bowle og klatre – og træne i brydning, som jo også er et trikotbåret foretagende. Og så overnatter balletfyrene i shelter og laver mad på bål.

OG HVORFOR BRINGER jeg så dette ind i en kommentar om sport, om idræt?

Efter min mening er ballet den af de såkaldt udøvende kunstarter, der har mest til fælles med sport. Balletten er stærkt fysisk, den kræver træning, træning og træning, den kræver koncentration og skarp disciplin. Alt det, der skal til for at skabe den perfekte danser – og den perfekte elitesportsmand.

I det arbejde anser jeg det for klogt at supplere med andre oplevelser, andre kompetencer – den brede oplevelsesgivende vifte, som kan styrke den samlede formåen.

Ballettens initiativ kunne jeg også godt se udfoldet i den stadig mere alvorlige elitesatsning i ungdomsidrætten, eksempelvis i fodbold.

Ikke for at bringe børnene og de snart voksne tættere på mandehørmen, nej, den skal de såmænd nok få rigeligt af, men for at give dem alle ’alternative’ oplevelser og andre erfaringer, som også kan være med til at styrke kammeratskabet og holdånden.

Og her tænker jeg ikke på pizzaorgier foran en stribe computerskærme med krigsspil, men på noget langt mere kreativt. Også selv om jeg ved, at det er et frygtelig farligt ord i de stræbsomme kredse, hvor man hylder egoismens velsignelser, den stærkes ret og BMW’ens motorkraft. Og hvor lejrbål er noget romantisk pjat.

ALLE FORÆLDRE HAR oplevet, at deres unger forsøger sig frem i den brogede sportsverden.

Først med fodbold, det er helt klassisk – og så med noget andet, hvis man ikke falder til. Eller hvis man opdager, at holdsporten og den hierarkiske verden ikke passer til ens egen. Og at man befinder sig meget bedre i en individuel sportsgren som tennis eller jollesejlads.

Men i øvrigt er det jo ikke alle unger, der er modtagelige for sportslivets fristelser, og ikke alle, der kan klare ånden eller tonen.

Nogle vælger i stedet at gå til spejder og bål – eller musik. Nogle glider over i skærmfodbolden, vælger e-sporten. Eller samler på frimærker. Og nogle få, når vi altså taler om drenge, vælger at prøve at skabe sig en karriere i en helt anderledes ’sport’, balletten.

OG SÅ ER DER DEM, der vælger tankesporten skak, organiseret i Dansk Skak Union, som jo flere gange har forsøgt at blive anerkendt som rigtig sport, men som det er ikke lykkedes at komme ind i Danmarks Idrætsforbund.

Hvorfor? Fordi man i DIF mener, at sport rummer et vist minimum af fysisk udfoldelse, og den fysik kan man ikke få øje på ved skakbordet.

Ikke desto mindre har skak en dansk mester og skaksporten en verdensmester. Han hedder Magnus Carlsen og er norsk, og han kommer til Danmark i maj, hvor han skal spille mod den nye danske mester og 25 andre.

Det bliver noget af en oplevelse i det danske skakmiljø – og måske fører det til flere unge medlemmer i de hjemlige klubber.

Jeg siger til ’de søgende’: Vælg den sport eller den aktivitet, der tiltaler jer mest. Gør, hvad pokker I vil, men gør noget, og gør det med glæde, entusiasme og ambitioner.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce








Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden