0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sportsblik: De evige verdensmestre er tilbage med glædestårer til folkets hyldest

De henrykkede hele nationen og fik tv-skærmene til at dampe. Alt er vundet, og nu begynder håndboldlandsholdet forfra. For nu skal triumferne gentages. Mere vil have mere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Guld om halsen på de danske spillere - og endnu mere guld i hænderne på Rasmus Lauge, der løfter VM-trofæet. Og danskerne rækker også ud efter guldet, når de spilles VM i 2021 i Egypten.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At Danmark skulle vinde europamesterskabet i det helt globale boldspil fodbold, havde ingen nogensinde forestillet sig.

Og det var det samme med Bjarne Riis og Tour de France. Og Caroline Wozniackis placering som nr. et på tenniskvindernes verdensrangsliste. Og måske også Sara Slotts OL-hækkeløbssølv i Rio. Og Pernille Blumes svømmeguld.

Jamen, en måned inden det skete, var det drømmestof. Hvis man da overhovedet turde drømme drømmen om det urealistiske.

MEN AT DE DANSKE håndboldmænd skulle blive verdensmestre, hører ikke hjemme i ovenstående kategori.

For da holdet tilbage i januar lammetævede Norge – ja, et lidt bøvet udtryk, beklager, men det var det, de gjorde – i VM-finalen i Herning, var det trods alt tredje gang på 8 år, at det mandlige landshold stod i en VM-finale. Og i den periode var det også blevet til et europamesterskab og olympisk guld.

Med andre ord: Det var ikke nogen jordrystende sensation, da VM-titlen blev sikret. Det var snarere et spørgsmål om tid – det rette hold, det rette sted, den rette træner. Og bang! Så skete det. For det danske landshold havde vinderprofil.

Men overraskelse eller ej – stort var det, kæmpe stort. Også fordi VM-titlen blev vundet i overlegen stil. Nærmest usædvanligt sikkert. Sådan demonstrativt.

I NÆSTE UGE ER holdet tilbage fra de udenlandske ligaer. Samlet i København med det mål at spille to EM-kvalifikationskampe mod Montenegro – først dér på onsdag, siden her. I Royal Arena i hovedstaden lørdag aften, hvor også Færøerne møder Ukraine i samme EM-pulje.

Måske er det med tårer i øjenkrogene, at de danske spillere går på gulvet i den udsolgte hal. For de bliver modtaget med et voldsomt stormende bifald af de ellevilde tilskuere, som blot fik forretten i det store VM-gilde: åbningskampen mod Chile.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Skal vi lege? Den guldpyntede Rasmus Lauge er tumlet om på gulvet i Boxen i Herning, helt klar til at lege glimmerleg med sin datter.

Nu skal mestrene fejres. Nu skal de mærke, at de er elsket for det, de leverede. Og jeg tør godt påstå, at dette VM-guld kommer til at stå som ’det evige verdensmesterskab’. For der er jo noget særligt, helt særligt over Den Første Gang.

Den vil altid blive husket, denne titel. Og de tilskuere, der var så heldige at have billet til finalen i Herning, vil aldrig glemme den oplevelse. Mindet vil blive taget med på plejehjemmet – og det vil i hvert fald ikke blive vasket af i det bad, som vort fedtede samfund ikke byder på.

Og spillernes navne vil aldrig blive slettet, så længe der er noget, der hedder dansk håndbold.

MAN KAN SPØRGE: Er den friske VM-titel større end den olympiske?