Direkte sport i tv
Søndag 23. juni
Tennis. Australske Ashleigh Barty er ny nummer 1 på kvindernes verdensrangliste. Den 23-årige French Open-vinder besejrede tyske Julia Görges i finalen i græsturneringen i Birmingham 6-3, 7-5 og hentede dermed sæsonens tredje triumf og de resterende point, der sender hende for japanske Naomi Osaka på ranglisten. Barty er den første australske kvinde i 43 år, der topper kvindernes rangliste.
På Mallorca tog amerikaneren Sofia Kenin titlen ved at besejre Belinda Bencic fra Schweiz efter tre lange sæt.
Fodbold. Argentina er videre til kvartfinalerne ved Copa América efter 2-0-sejr over Qatar. Lautaro Martinez (4. minut) og Sergio Agüero (82.) scorede målene. Colombia vandt gruppe B med den tredje sejr på stribe – 1-0 mod Paraguay. Argentina skal nu møde Venezuela, mens Colombia skal op mod 2’eren fra gruppe C: Chile, Uruguay eller Japan.
Fodbold. Efter 6 års nedtur, der blandt andet betød en tur helt ned i den tredjebedste spanske række, er traditionsklubben RCD Mallorca tilbage i La Liga. RCD Mallorca leverede søndag aften en kraftpræstation med en 3-0-sejr mod Deportivo La Coruna, der havde vundet det første playoff-opgør 2-0.
De europæiske olympiske lege. Stik mod alle odds hentede Danmark en tredjeplads blandt seks nationer, da det nye atletik-format DNA så dagens lys ved legene i Minsk. Normalt er Simon Hansen sprinter og løber 100 og 200 meter, men da Danmark fik et sent afbud fra højdespringer Jonas Kløjgaard og ikke havde andre højdespringere i truppen, tog Hansen en for holdet. Og satsningen gik langt over forventning. Simon Hansen forsøgte sig ifølge Ritzau med lavere højder end konkurrenterne, men da han klarede dem alle i modsætning til modstanderne, vandt han sensationelt konkurrencen med 1,94 meter som bedste spring. DNA er en holdkonkurrence med syv individuelle discipliner og to stafetter, hvoraf atleterne på den sidste bliver sendt tidsforskudt afsted, alt efter hvor mange point de har scoret hidtil i konkurrencerne. Danmarks skal efter tredjepladsen ud i opsamlingsheat på tirsdag.
»Simon har ingen som helst forventninger til at kunne kæmpe med, men tager det som en indsats for holdet i en meget uvant disciplin.På papiret har Simon ingen chancer for at slå nogen, medmindre de kikser«, vurderede landstræner Mikkel Larsen overfor DR inden konkurrencen.
Tennis. Caroline Wozniackis kamp i 1. runde af græsturneringen i engelske Eastbourne er programsat til mandag kl. 15. Modstanderen er belgiske Kirtsen Flipkens.
De europæiske olympiske lege. Letvægteren Ditte Ajaaja Frostholm tog en klar pointsejr i boksning ved legene i Minsk mod Donjeta Sadiku fra Kosovoog er kvartfinaleklar. Frederik Jensen måtte derimod se sig besejret på teknisk knockout af Yaroslav Khartsyz fra Ukraine.
De europæiske olympiske lege. Bordtennisspiller Anders Lind er færdig i single i Minsk. Den 20-årige tabte sin 16.-delsfinale mod franske Emmanuel Lebesson med 1-4 i sæt. Danmarks bedste, Jonathan Groth, er til gengæld videre til ottendedelsfinalen efter et syvsætsdrama mod briten Sam Walker. Groth sejrede 4.3 i sæt med cifrene 11-4, 4-11, 7-11, 11-5, 8-11, 14-12, 11-7. Nu venter den tyske verdensklassespiller Dimitrij Ovtcharov.
Golf. Thorbjørn Olesen blev bedste dansker ved European Tour-turneringen i München, da han med en afsluttende runde i 65 slag var bedste mand overhovedet og sluttede som delt nummer 10, mens Joachim B. Hansen, der indledte dagen som bedste dansker, faldt tilbage og blev nummer 20. Jeff Winther blev nummer 34. Turneringen blev vundet af italieneren Andrea Pavan efter en afsluttende runde i 66 slag og sejr på andet omspilshuld mod englænderen Matthew Fitzpatrick. Den førende efter 3. runde, engelske Jordan Smith, var eneste mand i top-40, der gik over par på finalerunden, hvilket kostede ham et fald til 3. -pladsen.
Cykling. Colombianeren Egan Bernal (Ineos) blev samlet vinder af Schweiz Rundt. Ineos-rytteren kom på sidste etape i mål som nummer tre i samme tid som rivalen til den samlede sejr, australieren Rohan Dennis (Bahrain-Merida). Etapen havde i Hugh Carthy (EF Education First) britisk vinder med en margin på 1.02 minut.
Svømning. Pernille Blume vandt både 50 og 100 meter fri ved Sette Colli i Rom, der er sidste stævne inden næste måneds verdensmesterskaber i sydkoreanske Gwangju. Pernille Blume var med 54,09 sek. 34 hundrededele sekund fra sin danske rekord fra EM sidste år, og i en tæt 100 meter-finale svømmede Blume med 53,44 sek. sin næsthurtigste tid i år. I begge finaler var nærmeste konkurrent den 31-årige hollænder Femke Heemskerk. Efter 3.-pladser i både 400 og 800 meter blev Anton Ørskov Ipsen i 15.05,56 min. nummer 2 i 1.500 meter fri, hvor Alexander Aslak Nørgaard svømmede et minut over sin danske rekord fra marts.
Tennis. Roger Federer har for 10. gange vundet græsturneringen i tyske Halle. I sin 13. finale i Halle sejrede schweizeren 7-6 (2), 6-1 mod belgieren David Goffin.
Fodbold. Norges kvinder spillede sig sent lørdag videre til kvartfinalerne ved VM i Frankrig med en sejr i straffesparkskonkurrence mod Australien.
Fodbold. Brasilien pulveriserede Peru med 5-0 ved Copa América og er klar til kvartfinalerne sammen med Venezuela, der slog Bolivia 3-1. 36-årige Dani Alves scorede til 4-0 for brasilianerne og bekendtgjorde efter kampen, at han forlader Paris SG i løbet af sommeren.
De europæiske olympiske lege. De danske judokvinder er færdige ved legene i Minsk, inden de for alvor kom i gang med turneringen. Således tabte først Lærke Olsen og siden Emilie Sook deres indledende kamp i 16.-delsfinalen. Skytten Frederik Larsen er ligeledes færdig, da han ikke kom videre fra den indledende kvalifikation i 10 meter luftpistol.
Ishockey. Danmark har fået to nye spillere på kontrakt i verdens bedste ishockeyliga, NHL. To spillere, der begge tilmed er 18 år gamle og målmænd. Mads Søgaard fra Aalborg blev valgt som den 24. dansker i historien af en NHL-klub, da Ottawa Senators håndplukkede ham som nummer 37 i draften. Frederik Dichow endte med at blive draftet af storklubben Montreal Canadiens som draftens nummer 138. Det forventes, at både Mads Søgaard og Frederik Dichow skal bruge en lille håndfuld år, inden det vides, om de har niveauet til at få debut i verdens bedste liga.
Fodbold. Det italienske U21-landshold vandt lørdag aften 3-1 over Belgien ved EM på hjemmebane. Et resultat, der sætter det danske U21-landshold under pres inden søndagens sidste gruppekamp mod Serbien. Det er er nemlig kun de tre gruppevindere og den bedste to’er i de tre grupper, der går videre til semifinalerne. Danmark kan ikke gå forbi Tyskland i egen gruppe, og den italienske sejr gør, at de danske drenge skal slå Serbien med tre mål eller flere for at overgå Italien i regnskabet for de næstbedste hold i grupperne. Sker det, kan de danske drømme om en semifinale stadigvæk blive slukket, hvis Frankrig og Rumænien spiller uafgjort mandag aften, da begge hold så vil slutte på syv point og sende Danmark hjem, da U21-landsholdet maksimalt kan nå seks point med sejr over Serbien.
Helt grotesk: En enkelt advarsel kan ende med at koste Danmark pladsen i EM-semifinalenBoksning. Dina Thorslund forsvarede på overbevisende vis sin VM-titel hos WBO, da hun lørdag aften vandt på point over australske April Adams i Horsens. Alle tre dommere havde scoren 100-90 i den 25-årige danskers favør.
fortsæt med at læse




























