Lyt til artiklen
Overskriften på denne opsats kan være hentet hos bramfrie Karl Halvtag, der sidder ved det runde brune bord lige ved døren til toilettet på den velkendte bodega ’Den Gule Negl’ – og ordene kan være faldet som et grovkornet indspark til diskussionen om kvindefodboldens fylde i dansk i dræt.
Jeg kan også meget vel have hørt dem på Hvidovre Stadion – eller Køge Stadion. Eller på et hvilket som helst stadion. Og for 15 år siden blev ordene sagt højlydt efterfulgt af en rå ha, ha, ha-latter.
