Fodboldspiller fik seks spilledages karantæne for at forulempe 18-årig dommer. Helle Thorning Schmidt vil via sin rolle i DBU undersøge, hvorvidt straffen i sager som denne bør skærpes.
»Groft og uacceptabelt« overfald på 18-årig dommer får Helle Thorning på barrikaderne
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt vil se på DBU's regelsæt og vurdere, hvorvidt der i Julie Alsbros sag var tale om skærpende omstændigheder. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Mandag kunne Politiken berette, at den 18-årige dommer Julie Alsbro tidligere på måneden blev skubbet, spyttet på og kaldt »møgluder« under en serie 4-kamp. Den pågældende spiller blev idømt seks spilledages karantæne for foreseelserne. En straf, der er blevet kritiseret af både dommeren selv og formanden for Dansk Boldspil-Unions (DBU) kvindedommergruppe, Gitte Holm.