0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sønderjyske sætter en trist dansk rekord med alle tiders hurtigste exit

Viktoria Plzen fik god hjælp af dommeren og danske fejl, da det blev 3-0 i Europa League-kvalifikationen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
David W Cerny/Ritzau Scanpix
Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix

Det indbragte anfører Johan Absalonsen en advarsel, da han tydeligt udtrykte sin utilfredshed med det straffespark, der blev dømt mod ham.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Begejstringen var euforisk, da Sønderjyske 1. juli vandt klubbens første trofæ med 2-0-sejren i pokalfinalen over AaB og sikrede sig den blot anden europæiske deltagelse i klubbens historie.

Den deltagelse endte som et gigantisk antiklimaks på et tilskuertomt stadion i Tjekkiet, hvor Viktoria Plzen overkom en fremragende og meget lovende start af Sønderjyske med en 3-0-sejr, godt hjulpet på vej af et par groteske fejl af både dommeren og et par spillere eller tre.

Efter 7 minutter var en helt fri Anders K. Jacobsen mindre end en halv meter fra at kunne heade bolden i et tomt mål, men endnu en gang kom Jakub Brabec i vejen for Sønderjyske. Da Sønderjyske i 2016 var 5 minutter fra at kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil, var det Brabec, der i 85. minut scorede Sparta Prags sejrsmål til 3-2 minuttet efter, han var kommet på banen.

Dengang nåede Sønderjyske forbi både norske Strømsgodset og polske Zaglebie Lubin, men med torsdagens nederlag satte pokalvinderen en lidet misundelsesværdig dansk rekord i europæisk fodobold, der forhåbentlig aldrig overgås.

103 gange før i de 65 år med europæisk klubfodbold er det sket, at et dansk hold er blevet elimineret efter bare ét dobbeltopgør, men på grund af coronaens blev Sønderjyske det første, der kun fik én kamp i en europæisk sæson.

At så Sønderjyske havde langt større muligheder for at sikre sig endnu en kvalifikationskamp, end et 3-0-nederlag antyder, er så en helt anden sag. Udover Anders K. Jacobsens store chance havde Jonas Absalonsen en god mulighed i den opmuntrende danske åbning på kampen, inden Viktoria bed tilbage med en afslutning på stolpen og Jakub Brabec lagde endnu en dimension til sin rolle som Sønderjyskes onde ånd.

Sønderjyskes australske målmand, Lawrence Thomas, tabte et ufarligt indlæg ned for fødderne af Brabec, men Johan Absalonsen fik lige akkurat prikket bolden til hjørnespark. Hvilket den litauiske dommer Donatas Rumsas takserede til et straffespark, som Zdenek Ondrasek scorede på, efter danskerne med viftende arme og ophidsede protester havde givet udtryk for deres frustration.

Kort efter var det Steffen Gartenmann og Pierre Kanstrup, der gik fejl af hinanden, så Lawrence Thomas måtte præstere en stor redning, men bolden endte for fødderne af den tidligere Vejlespiller Ba Loua og så var stillingen 2-0.

David W Cerny/Ritzau Scanpix
Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix

To sæsoner spillede Adriel Ba Loua fra Elfenbenskysten i Vejle, inden han rykkede videre til tjekkisk fodbold i først Karvina og i denne sæson Viktoria Plzen, hvor han har scoret 2 mål i de første 4 ligakampe og nu også i Europa League-kvalifikationen.

Sønderjyske indledte den anden halvleg som den første med spilovertag og flere gode muligheder, der blev misbrugt, og efter 50 minutter fulgte endnu en fejl, da Pierre Kanstrup smed bolden væk i et opspil, og efter et skud på stolpen fra Jan Kopic sparkede Miroslav Kacer returbolden i kassen til 3-0 og smækkede dermed døren til det forjættede land i.

Det var i hvert fald udtrykket, som Sønderjyskes direktør, Klaus Rasmussen, brugte, da han vurderede det udbytte på omkring 30 millioner kroner, som alene en kvalifikation til Europa Leagues gruppespil ville kaste af sig.

»Det er nogle helt andre tal, end dem vi normalt arbejder med, og det er derfor, vi ser det som det forjættede land«, sagde Klaus Rasmussen til Ritzau.

Nu må Sønderjyske nøjes med indtægterne fra de hjemlige breddegrader efter alle tiders korte karriere som europæisk deltager.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts