Bueskytten skulle træne en helvedes masse for at blive optaget på særligt gymnasium

Ved Brøndby Stadion ligger et lille klubhus gemt væk bag træer og buske. Herinde er det kun ens vejrtrækning, der kan høres. En gang imellem brydes stilheden af pilenes svirp, når de skydes ud ad vinduet.

Det er ikke længe siden, at solen varslede dagens komme med en grå himmel, men inde i klubhuset har de for længst fået bakset sig ud af fjerene.

Ludvig Njor Henriksen rækker ned efter en pil i koggeret, der er skræddersyet til ham, så de sammen udgør et perfekt match. Det er kroppen, som skal gøre arbejdet i dag. Musklerne i arme, skuldre, ryg og fingre skal sikre pilens placering. Armen begynder at rykke på sig, men han har også stået her siden klokken syv i morges.

Rummet varmes kun op af en lille varmelampe i hjørnet, så huen er trukket godt ned over ørerne. Pilen bliver sat på buestrengen. Buen hæves og strengen trækkes nænsomt tilbage. Øjnene kigger ud ad vinduet, og dér slipper han. Pilen flyver 70 meter, mens den kamuflerer sig med den grå himmel, hvorefter den sætter sig i målskiven med et afbrudt sus.

Han sender serier på seks til otte pile af sted. Målet for i dag er 300, inden skolen ringer ind til matematikundervisning. Så han får gået en del gange frem og tilbage mellem klubhuset og målskiven. Pilene skal nemlig hentes hver gang, for én perfekt justeret pil koster 550 kr.

Inden ugen er omme, har han sendt pile gennem luften 2.000 gange. Det kan ikke klares blot ved at hive udstyret frem i ny og næ. Derfor søgte Ludvig Njor Henriksen om godkendelse til Team Danmark-ordningen på Brøndby Gymnasium, hvor han netop er startet i 1.g, så han kan jonglere skole og træning.

Det har han valgt at gøre på tre år, så han gerne skulle få huen på samme tidspunkt som sine klassekammerater. Men med en godkendelse fra Team Danmark får han dog mulighed for at gå på gymnasiet under særlige vilkår, der betyder, at han får et langt mere fleksibelt skema end ‘almindelige’ elever. Derfor skulle han også dokumentere, at han trænede mere end de fleste.

»Jeg skulle træne en helvedes masse for at blive optaget. Man kan ikke se, om folk bliver gode, når de er 15 år. Men man kan nok se, om de har en god arbejdsmoral. Om man har lyst til det, og om man gerne vil lægge arbejde i det«, siger Ludvig.

Og arbejde for det vil han gerne. I denne uge skal han tilbringe cirka 35 timer i selskab med sin bue og pil.

Målet er OL i Paris i 2024

Ludvigs interesse for bueskydning opstod lettere tilfældigt, fordi han en dag tog med til en træning blot for at irritere sin storebror. Men det endte med, at pilene blev hans trofaste følger, og det har de været i efterhånden seks år. Han er fascineret af koncentrationen, som bueskydning i den grad fordrer med mange gentagelser, justeringer og rendyrket perfektionisme.

Selv om sporten i første omgang hurtigt skaber associationer til dage med Robin Hood-film. Og selv om der hverken tages fra de rige eller gives til de fattige ved denne morgentræning i Brøndby, så føles det mindst lige så actionpræget at bevæge sig ud på plænen, når pilene flyver lige forbi dig i en sådan hast, at du dårligt når at registrere dem i luften.

»Hold dig i venstre side«, lyder det bestemt inde fra huset. Og det var venstre side!

Det er dog ikke noget problem at holde sig på afstand, og så er det trods alt betryggende at være i selskab med en nyudklækket vinder af ungdoms-DM i bueskydning. Ingen fare for at agere målskive i sådan et selskab. Han er lige så målrettet, når det kommer til at beskrive sine sportslige ambitioner.

»Jeg er her, fordi målet er OL i Paris i 2024«, siger han mens blikket er rettet mod Brøndby Gymnasium, der er placeret et par hundrede meter væk fra os.

Landsholdet er ikke inden for rækkevidde endnu, men fordi han går på Team Danmark-ordningen på gymnasiet, har han fået lov til at træne i det lille klubhus, hvor kvindelandsholdet i bueskydning normalt holder til.

Passionen er drivkraft

Mens andre drømmer om at blive den nye Christian Eriksen og leve af at spille fodbold i bedste sendetid, mens millionerne ruller ind på kontoen, så er det en lidt anden sag, når det kommer til bueskydning. Her er midlerne og pengene begrænset.

For Ludvig Njor Henriksen er det derfor vigtigt, at en ungdomsuddannelse også kommer med i bagagen. Han er allerede nu klar over, at han ikke kommer til at leve af at skyde med pile, selv om han gerne ville. Det er passionen, der driver ham. Det er også den, som har sørget for, at han kom op i morges, da vækkeuret ringede, mens det stadig var bælgmørkt, og efterårets koldere temperaturer ellers giver lyst til at hoppe direkte tilbage igen.

»Nu er det jo ikke, fordi bueskydning er den sport, som man tjener allerflest penge på. Det kan man faktisk næsten slet ikke. Så jeg har altid fået at vide, at uddannelse er meget vigtigt. Man kan ikke leve af bueskydning. Der er måske tre bueskytter i hele Danmark, der kan leve af sporten«.

Han har indtil videre fået sig en sponsor, men ellers får han hjælp af sin far, så han kan holde sit fokus på bueskydning. Men han er også nødt til at følge med i skolen, hvis studenterhuen skal på. Det er en lige så essentiel del af at være optaget på Team Danmark-ordningen.

»Lektierne bliver oftest lavet om aftenen. Jeg prøver at prioritere«.

Det er dog ikke altid lige nemt.

I november var han væk i tre uger, da en træningstur til Sydkorea stod i kalenderen. For de er sportens specialister, som kan se, hvordan du skyder, og hvor pilen ender henne uden at kigge på skiven.

Ludvig Njor Henriksen skulle også have været hos de sydkoreanske eksperter i april, men det blev aflyst på grund af corona. Derudover skulle han for nylig have været på Cypern. Så det kan blive til en del rejseaktivitet, der går ud over lektierne. Men som elev på en Team Danmark-ordning skal man dog ikke direkte frygte at gå glip af noget, for der kan vente privatundervisning, når man returnerer til gymnasiet.

»Jeg har mulighed for at få de timer, som jeg har misset ved at være væk. Så får jeg tid med en lærer, hvor vi ser på, hvad jeg mangler at forstå og få lavet«.

Klokken har efterhånden passeret halv ti, og han har fået skudt sine 300 pile afsted mod målskiven.

Nu er det tid til at pakke det hele sammen, inden det efter skole atter skal frem igen. Det tager dog ikke mere end et par minutter at bevæge sig over banen, hvor indgangen til Brøndby Gymnasium indfinder sig. På de få hundrede meter skal hovedet omstille sig fra bue og pil til dagens lektion i matematik.