Eleverne strømmer til gymnasier, hvor man skal være supermennesker

Som talentfuld atlet er det forbundet med prestige at blive godkendt til en Team Danmark-ordning.

Muligheden for at kombinere sin sport med en ungdomsuddannelse får de spirende talenter til at strømme til et af ordningens 46 gymnasier, hvor de kan forlænge deres uddannelse med et år samt få adgang til en række hjælpemidler, der gerne skulle lette tilværelsen som eliteatlet.

Den ordning er så attraktiv, at antallet af sportsligt godkendte atleter på ungdomsuddannelser stiger. I 2010 blev 559 optaget som Team Danmark-elever, mens tallet var 774 i 2019 – altså viser den seneste evaluering fra Idrættens Analyseinstitut, at der i dag er 63 procent flere atleter end for ti år siden, der bliver sportsligt godkendt. Team Danmark anslår, at der går i alt 2.500 atleter på en ungdomsuddannelse under særlige vilkår.

»Der er kommet et større fokus på at skabe et talentmiljø og et fokus på at definere flere som talenter. Det er helt normalt for de fleste forbund, at de har fokus på det i dag fra U15 og U16 – endda yngre end det«, siger Christina Teller, der er dual career konsulent i Team Danmark.

Kravene til unge atleter er samtidig større end for ti år siden. Det øger også tilstrømningen, mener Team Danmark.

»Der er naturligvis en øget interesse, men det skyldes også, at elitesport i dag er en meget forankret del i uddannelsessystemet. Der findes mange uddannelsesinstitutioner i Danmark, der tilbyder gode forhold for unge atleter, for det kræver meget at dyrke elitesport i dag. Derfor er der mange, der søger mod de sportslige godkendelser, så de kan få fleksibilitet«, siger Christina Teller.

Hver idræt sine kriterier

De enkelte forbund har i fællesskab med Team Danmark nedsat kriterier, som skal være opfyldt for at blive optaget på ordningen. De varierer fra forbund til forbund.

Hos fodboldens Dansk Boldspil Union skal man for eksempel være landsholdsaktuel i sin aldersgruppe, mens det også i særlige tilfælde kan være muligt at opnå en sportslig godkendelse, hvis man vurderes til »at fremadrettet kunne opnå international elite«.

Hos Danmarks Gymnastik Forbund er der opstillet et krav om, at atleten skal træne mindst 15 timer om ugen. Derudover skal man være tilknyttet ungdomslandshold, og så beror godkendelsen også på en individuel vurdering af »gymnastens indstilling til træning som konkurrence, potentiale for fremtidig eliteniveau samt evnen til koordinering af livet udenfor sporten«.

Hos Bueskydning Danmark skal man også være udtaget til ungdomslandshold, men der kan gives dispensation, hvis der kan dokumenteres et landsholdsnært niveau og desuden vises dedikation for sporten.

Hos Danmarks Bowling Forbund skal man være tilknyttet et af forbundets talentcentre, og atleten skal »udvise seriøsitet samt træningsflid«.

Fælles for alle forbund på listen er, at der foretages en individuel vurdering.

I ansøgningen til selve godkendelsen skal den unge atlet angive, hvor meget vedkommende forventer at træne. I den forbindelse fremgår også det enkelte forbunds godkendelseskriterier, og så har ansøgeren mulighed for at vedhæfte en motivation.

Et supermenneske

Team Danmark har siden 1989 haft ambitionen om at give eliteatleter mulighed for at tage samme kompetencegivende ungdomsuddannelse som ‘almindelige’ gymnasieelever, der ikke dyrker eliteidræt.

Ifølge evalueringen, som Idrættens Analyseinstitut har lavet i år, lever ordningen stadig op til sit mål. Men de uddannelsesmæssige og sportslige krav til de unge atleter er med tiden intensiveret – og det kan mærkes.

»Man skal være et supermenneske. Det er de jo også på mange måder. Men hvis de også skal være et almindeligt menneske i et par timer, så er det vigtigt, at der er rum til det«, siger Marianne Munch Svendsen, der er rektor på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

Det sætter større krav til ordningen, der skal få dual career-tilværelsen til at gå op i en højere enhed.

I evalueringen står der, at »hvis dette krydspres vokser yderligere og på samme måde, som det har gjort siden ordningen sidst blev evalueret i 2009, så er det tænkeligt, at flere atleter vil fravælge sporten og nogle falde igennem det støttesystem, som ordningen udgør«.

Atleterne på ordningen bruger i gennemsnit 80 timer om ugen på skole, træning og arbejde. For eleverne på erhvervsuddannelserne nærmer det sig over 90 timer.

Ingen data på frafald

Men adgangsbillet til Team Danmark-ordning er ingen garanti for medaljeregn og succes. Der findes faktisk ikke en opgørelse over, hvor mange af atleterne på ordningen, der ender med at stå på podiet, og hvor mange, der ender et helt andet sted end eliteidrætten. Det skyldes, at der er »mange forskellige årsager« til frafald, forklarer Team Danmark.

»Vi kan se, hvilken skole de på ansøgningstidspunktet regner med, de søger ind på. Men om de skifter uddannelse eller stopper med sporten – det har vi ikke som sådan en indsamling af data på«, siger Christina Teller.

»I pressen bliver det tit til, at de stopper, fordi de ikke kan klare presset. Men det er jo oftest meget mere komplekst end det. Nogle gange er det bare ikke det rigtige valg, så de vil for eksempel hellere spille mere musik eller oplever, at de ikke opnår ønsket sportslig fremgang i de år, de går i gymnasiet, så motivationen falder«.

Det voksende krydspres mellem idræt og uddannelse kan der være grund til at holde øje med, mener SF. Løsningen kan være et registreringssystem.

»Der kan være mange årsager til, hvorfor man ikke slår igennem. Det, der kunne bekymre mig, er, hvis de unge stopper med deres sport eller ikke slår igennem, fordi hverdagen ikke hænger sammen for dem. Hvis der er noget med samspillet mellem skolen og sportsklubben, som kan ændres, så færre falder fra, så synes jeg, at det er vigtig viden. Så jeg mener, at vi bør begynde at registrere, hvor mange der stopper, og hvorfor de er stoppet«, siger Astrid Carsøe, der er uddannelsesordfører hos SF.

Den tanke støttes af Lene Tanggaard, som er professor ved Aalborg Universitet og har forsket i talent, kreativitet og læring.

»Når flere søger mod ordningen, så vil det give god mening, at man begynder at kigge mere systematisk på, hvordan den så fungerer«, siger hun.

I Team Danmark er de klar over, at der er et voksende pres på atleterne. Men de mener ikke, at løsningen er flere målinger. Der skal i stedet justeres i forhold til de unge atleters behov.

»Vi skal hele tiden have øje på, om de trives, og om de har plads til at være unge mennesker og udvikle sig både sportsligt, uddannelsesmæssigt og socialt«, siger Christina Teller.

Hos Venstre mener de også, at ordningen grundlæggende er velfungerende.

»Jeg tænker egentlig, at ordningen er rigtig fin. Det er klart, hvis der var et større frafald, eller hvis man slet ikke kunne se talenter komme igennem. Så ville jeg da være bekymret«, siger Stén Knuth.