Direkte sport i tv
TV 2 Sport
20.00 Håndbold: KIF Kol.-Holstebro (m)
TV3 Sport
14.00/20.00 Dart: Grand Slam
2.10 Am. fodbold: Chicago-Minnesota
Eurosport 1
13.45/19.45 Snooker:- Northern Irel. Open
Eurosport 2
18.00 Svømning: International League
TV 2 Sport X
13.00/18.55 Tennis: ATP Finals (m)
Svømning. Med 13 guldmedaljer ved de seneste to VM-stævner på langbane har Caeleb Dressel manifesteret sig som verdens for tiden bedste mandlige svømmer, og den 24-årige amerikaner leverede da også den første verdensrekord ved det igangværende ISL i Budapest. I 100 meter medley sejrede Dressel i 49,88 sek., der var 38 hundrededele hurtigere en russeren Vladimir Morosovs rekord fra 2018. Forinden havde Dressel endda sat amerikansk rekord, da han vandt 100 meter fri i 45,20 sek., og kort efter sin verdensrekord satte han endnu en amerikansk rekord med 22,04 sek. i 50 meter butterfly. Ikke desto mindre blev han besejret af den 40-årige brasilianer Nicolas Santos, der med 21,80 sek. var bare 5 hundrededel fra sin egen verdensrekord. Dressels Cali Condors vandt da også semifinalen foran LA Current, mens Iron, der ikke gjorde brug af Emilie Beckmann i mandagens stævne, og Toronto Titans er færdige.
OL-håb om fem uger i svømmeboble: Det er megaudfordrende og vildt inspirerendeGolf. Danmark har for første gang siden 2016 atter tre kvindelige spillere i top-100 på verdensranglisten. Med søndagens sejr i Saudi Ladies International avancerede Emily Kristine Pedersen 28 pladser, så hun nu er nr. 89. Det placerer hende mellem Nanna Koerstz Madsen, der fremdeles er nummer 68, og Nicole Broch Larsen, der med en tilbagegang på 2 pladser er nr. 94. Hos mændene er Rasmus Højgaard som nummer 80 fremdeles bedste dansker efter en uge, hvor kun nyprofessionelle John Axelsen med en 9.-plads og Nicklas Nørgaard Møller med en 14.-plads på den europæiske Challenge Tour scorede danske ranglistepoint. Fra på torsdag udgør Joachim B. Hansen, Benjamin Poke og Nicolai Højgaard den danske deltagelse i European Tour-turneringen Joburg Open.
Dansk millionsejr udstiller grotesk forskel mellem Europa og USATennis. Verdensetteren Novak Djokovic fik en fin start på ATP-finalen i London, da han besejrede verdens nummer 9, argentineren Diego Schwartzman, 6-3, 6-2. Senere i dag spiller tyskeren Alexander Zverev mod russeren Daniil Medvedev i samme gruppe.
Coronavirus. Et skærpet svensk forsamlingsforbud betyder, at der ikke længere kan være tilskuere sportsbegivenheder i Sverige. Den hidtidige restriktion på forsamlinger på maksimalt 300 personer lyder nu på 8 personer. »Dette er et meget klart signal til enhver i vores land om, hvad der kommer til at gælde fremover. Gå ikke i gymnastiksalen, gå ikke på bibliotek og arranger ikke middag derhjemme«, siger den svenske statsminister, Stefan Löfven.
Fodbold. Den argentinske midtbaneslider Javier Mascherano har meddelt, at han stopper sin glorværdige karriere. Nu 36-årige Mascherano sluttede sine mange år på internationalt topplan i hjemlandet hos Estudiantes, men før det nåede han blandt andet at spille hos de europæiske topklubber Liverpool og FC Barcelona. Med den spanske storklub vandt han i 2011 og 2015 Champions League. Midtbaneslideren nåede 147 landskampe, hvilket er argentinsk rekord, og blandt højdepunkterne var VM-finalen i 2014, hvor han spillede samtlige 120 minutter i 1-0-nederlaget til Tyskland. I 2004 og 2008 blev han olympisk mester.
Atletik. EM i 2024 skal afvikles i Rom. Det har Det Europæiske Atletikforbund afgjort på et møde, hvor valget stod mellem den italienske hovedstad og Katowice-Silesia i Polen.
Fodbold. Generalforsamlingen i Dansk Fodbolddommer Union (DFU) endte i kaos, da en samlet bestyrelse undervejs mod forventning valgte at gå af og dermed udløste en ekstraordinær generalforsamling 12. december, skriver fyens.dk. Der har i et stykke tid været splittelse mellem DFU’s 23 dommerklubber. Uenigheden har gået på, hvor tæt DFU skulle samarbejde med Dansk Boldspil-Union og lokalunionerne ligesom der har været uenighed om udstyrssponsor til dommerne.
Atletik. Det Internationale Atletikforbund uafhængige etiske komité har anket frifindelsen for en dopingforseelse af verdensmesteren i 400 meter løb, Salwa Eid Naser, til sportsdomstolen, Cas. Naser blev frikendt for at have forbrudt sig mod de såkaldte whereabouts-reger, hvorefter atleter skal opgive, hvor de befinder sig af hensyn til dopingkontrollanter. Løberen missede tre besøg indenfor et år, og det takseres som værende lig med en overtrædelse af dopingreglementet. Det lykkedes dog Bahrain-løberen at forklare sig ud af et af de missede forsøg ved at forklare, at dopingkontrollanten havde banket på et skab i stedet for hendes dør.
Cykling. Kraftige forlydender i cykelsportskredse tilkendegiver nu, at det lukningstruede sydafrikanske WorldTour-mandskab NTT, som blandt andre Bjarne Riis og Michael Valgren sagde farvel til i den forgangne uge, alligevel fortsætter i 2021. Det skulle være lykkedes holdejeren Douglas Ryder at finde en ny hovedsponsor, hvilket tegner opmuntrende perspektiver for de otte ryttere – blandt andre den belgiske timeverdensrekordholder Victor Campenaerts, den italienske veteran Domenico Pozzovivo og den 23-årige talentfulde dansker Anders Stokbro – der har kontrakt med Ryder for den kommende sæson.
Fodbold. Kasper Schmeichel er tvivlsom til onsdagens Nations League-kamp mod Belgien. Den danske keeper måtte lade sig skifte ud af søndagens opgør mod Island efter at han havde fået et knæ i hovedet, og hvis der er den mindste tvivl om Schmeichels tilstand, spiller han ikke onsdag, oplyser landstræner Kasper Hjulmand. Til gengæld er Joakim Mæhle, der forlod Brøndby Stadion på krykker efter sejren i testkampen mod Sverige i sidste uge, klar igen.
Fodbold. Jens Stryger Larsen har forladt den danske landsholdslejr og er rejst til hjem til Udinese, hvor han spiller til hverdag, skriver Dansk Boldspil-Union på twitter. Dermed går Den danske forsvarsspille glip af onsdagens landskamp mod Belgien efter aftale med Serie A-klubben. »Stryger er på vej tilbage efter en længere skadesperiode, så vi har aftalt at spare ham«, siger landstræner Kasper Hjulmand i meddelelsen. Jens Stryger Larsen fik fuld tid i søndagens sejr på 2-1 over Island i Nations League.
Håndbold. Allison Pineau, der blev kåret til verdens bedste i 2009, har brækket næsen og er dermed tvivlsom til EM i Danmark i december. Frankrig er forsvarende europamester og blandt andet i indledende pulje med de danske værter.
Fodbold. Vendsyssel FF genoptager sæsonen, skriver klubben på Twitter. »Den ufrivillige kamppause fra vores side blev heldigvis ikke så lang. Det er nemlig blevet besluttet, at vi genoptager sæsonen på lørdag, hvor vi skal en tur til Hvidovre for igen at spille om point til tabellen i 1. Division«, skriver klubben. Vendsyssel har ikke været i kamp, siden der blev indført en restriktioner i Nordjylland for at undgå spredning af en muteret udgave af coronavirus fra mink.
Olympisk. Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, tyske Thomas Bach, føler sig overbevist om, at der vil være tilskuere på lægterne, når OL efter planen går i gang 23. juli næste år i Tokyo. Det siger Thomas Bach efter et møde med Japans premierminister, Yoshihide Suga. De seneste ugers nyheder om, at medicinalselskaber som amerikanske Pfizer er tæt på at være klar med en vaccine mod coronavirus, har øget tiltroen til, at OL kan afholdes næste år.
Amerikansk fodbold. Den danske NFL-spiller Hjalte Froholdt blev for første gang i sæsonen udeladt fra kamptruppen, da New England Patriots natten til søndag dansk tid vandt kampen mod Baltimore Ravens. Fynboen, der havde været på banen i otte ud af otte kampe hidtil i sæsonen, kunne fra sidelinjen se sine holdkammerater vinde 23-17.
Fodbold. Det norske fodboldlandshold blev forhindret i at deltage i lørdagens udekamp i Nations League mod Rumænien på grund af en positiv coronatest i truppen. Men onsdagens kamp mod Østrig vil blive gennemført med en helt ny trup. Og til at styre kampen er U21-landstræner Leif Gunnar Smerud hevet op som midlertidig træner for A-landsholdet. Det skriver Norges Fodboldforbund ifølge Ritzau på sin hjemmeside. Den oprindelige trup kan ikke spille onsdagens kamp, og derfor er en ny trup indkaldt til landsholdstjeneste. Spillerne støder til truppen fra forskellige steder, og for at undgå smittespredning skal de tage direkte til et lufthavnshotel efter ankomsten i Norge, hvor de bliver testet. Efter planen skal holdet tirsdag flyve til Wien med et chartret fly.
Tennis. Når tennistouren i slutningen af december og januar finder vej til Australien, bliver der rusket godt og grundigt op i det hele. Alle turneringer op til Australian Open 18. januar bliver nemlig afholdt i en og samme delstat, Victoria. Det sker for at sikre, at spillere ikke bliver fanget i coronakarantæne mellem delstater og forskellige byer. Det oplyser det australske tennisforbund ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.
Tennis. Rafael Nadal vandt sin første kamp ved sæsonfinalen i London over Andrej Rubljov, der blev besejret i to sæt med cifrene 6-3, 6-4. I den anden kamp i gruppen slog Dominic Thiem Stefanos Tsitsipas i tre sæt med cifrene 7-6, 4-6, 6-3.
Motorsport. Selv om han endnu ikke har fået kørekort, lykkedes det i weekenden den blot 17-årige Bastian Buus at sikre sig Pro-Am-titlen i det europæiske motorsportsmesterskab, GT4 European Series.
fortsæt med at læse




























