0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Brøndby IF
Foto: Brøndby IF

Brøndby henter en ung nordmand til forsvaret

De seneste nyheder fra sportens verden.

Fodbold. Henrik Heggheim er ny forsvarsspiller i mesterklubben Brøndby, der har skrevet en 4-årig kontrakt med den 20-årige fra Viking, hvor han altid har spillet. Heggheim debuterede for 16 måneder siden og har siden spillet 46 kampe for klubben i Stavanger. Han får rygnummer 3, men først lidt senere, da han for tiden er med det norske U21-landskamp, der møder Østrig og Estland i EM-kvalifikationen. »Vi får i Henrik en stærk og hurtig forsvarsspiller med kvaliteter på bolden, og som med det samme vil øge konkurrencen blandt stopperne«, siger Brøndbys sportschef, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside.

Fodbold. Chelseas franske midtbanespiller Tiemoué Bakayoko har indgået en toårig lejeaftale med AC Milan. Bakayoko kom til Chelsea i 2017, men har tidligere været udlejet til Milan og var i sidste sæson udlejet til Napoli, hver han i 44 kampe scorede 2 gange.

Fodbold. Uruguay mangler et par store navne i de forestående VM-kvalifikationskampe mod Peru, Bolivia og Ecuador. Luis Suarez fra Atlético Madrid er knæskadet og har sendt afbrud, hvorimod forbundet har set bort fra Edinson Cavani, der spiller i Manchester United og derfor er underlagt skrappe britiske udrejseregler i forhold til coronasmitte.

Fodbold. Bayern München har endnu engang hentet en af de store profiler fra en af konkurrenterne i Bundesligaen ved at skrive en fireårig kontrakt med RB Leipzigs anfører, Marcel Sabitzer. Bayern Münchens nye træner, Julian Nagelsmann, bliver dermed genforenet med den 27-årigske østrigske midtbanespiller, der opnåede 229 kampe for Leipzig.

Håndbold. Mandagens repræsentantskabsmøde i Dansk Håndbold Forbund (DHF) bliver uden den afgående formand, Per Bertelsen. For tre uger siden meddelte DHF, at der efter 10 år skal skiftes ud på formandsposten og at den hidtidige generalsekretær, Morten Stig Christensen, er indstillet til at blive ny formand. »Jeg er dybt skuffet, må jeg indrømme. Jeg har fået mange knive i ryggen i det her af nogle folk, som jeg ikke troede, jeg skulle få det af. Det er uværdigt, synes jeg, efter et langt liv i håndbold«, siger Per Bertelsen til TV2 Sport. Det er et flertal bestående af delegerede fra Jydsk Håndbold Forbund, Håndbold Region Øst, Fyns Håndbold Forbund, Divisionsforeningen og Håndbold Spiller Foreningen, der ønsker en ny struktur i et forsøg på at skabe et mere moderne forbund.

Golf. Efter søndagens sejr i Omega European Masters er 20-årige Rasmus Højgaard tilbage i top-100 på verdensranglisten. Med 24 point avancerede Rasmus Højgaard 39 pladser og er fortsat bedste dansker som nummer 83. Han har som bedst været nummer 63 efter sin foregående sejr for nøjagtig et år siden. Joachim B. Hansen er næstbedste dansker som nummer 183, mens Marcus Helligkilde, der søndag blev nummer to efter et omspil om sejren i en Challenge-turnering i Holland, hoppede 32 pladser frem og er nummer 213.

Badminton. Staten Dubai og dets såkaldte Sports Council smykkede sig med lånte fjer, da de for nylig annoncerede, at den danske OL-guldvinder Viktor Axelsen og det danske badmintonlandshold havde trænet intensivt i Dubai op til OL. Problemet er bare, at det var løgn. Nu tager Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Badminton Danmark så til genmæle og beder Dubai Sports Council i en skrivelse afsendt mandag om berigtigelser af oplysninger bragt i pressemeddelelser og via kanaler på sociale medier. Det oplyser Hans Natorp, formand i DIF, til Ritzau.

»Vi har reageret. Vi har afsendt et brev fra DIF sammen med Badminton Danmark, hvor vi på det kraftigste tager afstand fra, at de benytter dansk idræt til at promovere dem selv«, siger Hans Natorp ifølge Ritzau og tilføjer: »Vi beder dem helt specifikt korrigere de løgnagtige påstande, de har fremsat omkring badmintonlandsholdets tilstedeværelse i Dubai«.

Stanis Elsborg, senioranalytiker i initiativet Play the Game, har kaldt det en »alvorlig sag«, at Dubai misbruger det danske badmintonlandshold i sin propaganda. For på den måde er »dansk idræt uforvarende med til at blåstemple landet som et sportscentrum, man tager til for at skabe bedre resultater – og dermed afspore debatten om krænkelser af menneskerettigheder og lignende«.

DIF vil nu informere andre lande om, hvad dansk idræt har oplevet. »Vi er i løbende dialog om idrætspolitik med vores kolleger i andre lande. Og vi kommer til at gøre vores kolleger opmærksomme på, at vi har været udsat for det her«, siger DIF-formanden.

Twitter
Foto: Twitter

Fodbold. Uruguay mangler et par store navne i de forestående VM-kvalifikationskampe mod Peru, Bolivia og Ecuador. Luis Suarez fra Atlético Madrid er knæskadet og har sendt afbrud, hvorimod forbundet har set bort fra Edinson Cavani, der spiller i Manchester United og derfor er underlagt skrappe britiske udrejseregler i forhold til coronasmitte.

Fodbold. Bayern München har endnu engang hentet en af de store profiler fra en af konkurrenterne i Bundesligaen ved at skrive en fireårig kontrakt med RB Leipzigs anfører, Marcel Sabitzer. Bayern Münchens nye træner, Julian Nagelsmann, bliver dermed genforenet med den 27-årigske østrigske midtbanespiller, der opnåede 229 kampe for Leipzig.

Golf. Efter søndagens sejr i Omega European Masters er 20-årige Rasmus Højgaard tilbage i top-100 på verdensranglisten. Med 24 point avancerede Rasmus Højgaard 39 pladser og er fortsat bedste dansker som nummer 83. Han har som bedst været nummer 63 efter sin foregående sejr for nøjagtig et år siden. Joachim B. Hansen er næstbedste dansker som nummer 183, mens Marcus Helligkilde, der søndag blev nummer to efter et omspil om sejren i en Challenge-turnering i Holland, hoppede 32 pladser frem og er nummer 213.

Fodbold. FC København-spilleren Nicolai Boilesen har meldt afbud til landsholdets tre kommende opgaver mod Skotland, Færøerne og Israel.

Den skadede FCK’er erstattes i forsvaret af Brøndby-anføreren Andreas Maxsø, der fik A-debut mod Sverige i efteråret 2020. Mandag eftermiddag indtraf der også afbud fra Martin Braithwaite (Barcelona), men kun til kampen mod Skotland. Han erstattes af Marcus Ingvartsen fra Union Berlin. Braithwaite, der udgik skadet fra Barcelona kamp søndag, er ifølge Dansk Boldspil-Union fortsat i spil til kampene mod Færøerne og Israel.

Franck Fife/Ritzau Scanpix
Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Lionel Messi er - som man kan se - lidt ude af kampform.

Fodbold. Lionel Messi fik debut og spillede de sidste 25 minutter af Paris SG’s sejr på 2-0 ude over Reims i den franske Ligue 1, hvor Kylian Mbappe blev matchvinder med en scoring i hver halvleg.

PSG-træneren Mauricio Pochettino erklærer sig tilfreds med Messis første optræden, mens Reims’ forsvarsspiller Andrew Gravillon erklærer sig beæret over at dele bane med argentineren. »Han er imponerende. Sidste år så vi ham spille i Champions League, og nu har vi fornøjelsen af at have ham i vores liga. Jeg gik over til ham for at få hans trøje til min lillebror, men han gav den ikke til mig. Måske har jeg heldet med mig næste gang«, siger Gravillon.

Reims-målmanden Predrag Rajkovic havde derimod mere held i sprøjten, da han han blev ramt af Messi-mania. Predrag Rajkovic fik således taget af billedet af Messi bærende på en yngre Rajkovic-model.

Fodbold. OB får ved årsskiftet tilgang af den norske højreback Nicholas Mickelson fra Strømsgodset. Den 22-årigehar fået kontrakt til sommeren 2025.

Para-OL. Danske Daniel Wagner blev nummer fire i finalen på 100 meter i den kombinerede T42/T63-klasse ved de paralympiske lege i Tokyo. Russeren Anton Prokhorov satte med 12,04 sekunder verdensrekord, mens Daniel Wagners tid blev 12.37.

Ishockey. Det danske landshold er klar til at spille med i OL-turneringen i 2022, men om de bedste spillere fra NHL kommer med, det er fortsat et uafklaret spørgsmål. Der foreligger nemlig endnu ikke en aftale mellem NHL og Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) om forsikringsforholdene for en række af verdens bedst betalte sportsfolk. Nikolaj Ehlers håber, at NHL-spillerne får grønt lys. »Jeg er rimelig sikker på, at vi kommer med. 100 procent kan man jo ikke være. Men jeg regner med det og håber på det«, siger den farlige forward fra Winnipeg Jets til Ritzau og tilføjer: »Det ville godt nok være bittert at gå glip af det. Det vil vi altså med til. At kalde sig olympisk atlet, det er der ikke mange, der kan«.

Håndbold. Endnu en dansk spiller har fået fremtiden på plads fra 2022/2023-sæsonen. Sønderjyskes langlemmede stregspiller Frederik Ladefoged har indgået en treårig kontrakt med den tyske bundesligaklub Bergischer gældende fra næste sommer.

Para-OL. Dressurrytteren Susanne Sunesen sluttede ved legene i Tokyo som nr. 7 i freestyle på hesten Leeds. Susanne Sunesen forklarede efterfølgende til DR, at et par fejl blev særdeles dyre. »Hesten var fint med og det var mest mine fejl«, siger Sunesen til DR.

Fodbold. Landsholdsanfører Simon Kjær spillede hele kampen, da AC Milan søndag aften slog Cagliari på hjemmebane 4-1. Milan er et af fem hold, der har 6 point i toppen af Serie A.

Fodbold. Den tidligere landsholdsangriber Christian Gytkjær scorede sit første sæsonmål for Serie B-klubben Monza i søndagens 1-0-sejr mod Cremonese.

Fodbold. FC Midtjylland-anføreren Erik Sviatchenko vil gerne af sted til udlandet igen, men klubben vil ikke sælge. Det er status mindre end to døgn før transfervinduet lukker. »Jeg ved, der har været bud på mig, og der kommer nok også et bud mere, kunne jeg forestille mig. Der er ikke mange timer og dage tilbage af vinduet, så det bliver spændende«, siger FCM-anføreren til Ritzau. Spørger man FCM-ledelsen, skal Sviatchenko ikke regne med at blive solgt. »Erik bliver ikke solgt. Der er ingenting, der er sikkert, men Erik er her nu. Ham er vi sindssygt glade for, og han bliver her«, siger sportschef Svend Graversen.

Læs mere

Annonce