Tyske Karoline Wacker fløjter til afgang for en begivenhedsrig rejse ud af coronaland for Danmarks kvindelandshold i fodbold, når hun i aften sætter gang i kampen mod Malta og dermed VM-kvalifikationens gruppe E på Viborg Stadion.
Mindre end et kalenderår herfra har den danske trup været igennem mindst 16 landskampe, så hvis landstræner Lars Søndergaard derudover fråser lidt med forberedelsesopgaverne op til næste års EM og får en succesfuld slutrunde i England ud af det, kan spillerne ligefrem ende med at tangere deres mandlige kollegers seneste aktivitetsniveau. 5-0 over Israel var resultatet af landskamp nr. 22 i løbet af et år.




























