Ifølge Anti Doping Danmarks afgående direktør Michael Ask er integriteten i dansk idræt udfordret, fordi idrætten har til opgave at undersøge sig selv i forhold til eksempelvis matchfixing, krænkelsessager og magtmisbrug. Har han ret? Skal man være bekymret over integriteten?
»Nej, det mener jeg bestemt ikke. Hvis man eksempelvis ser på, hvordan samspillet har været mellem de forskellige aktører omkring matchfixing, så er der ikke noget at udsætte på den rolle, som Danmarks Idrætsforbund har spillet i det. Og jeg tror heller ikke, at Michael kan pege på konkrete ting. Jeg kan godt se i et internationalt perspektiv, at man skal være meget opmærksom på integriteten i idrætten. Og det er også en af de ting, som vores internationale idrætsledere målrettet arbejder på at påpege internationalt. Vi går netop ud med det, fordi vi har gode erfaringer med, hvordan vi gør det i Danmark«.




























