Efter mere end to års arbejde har Danmarks Idrætsforbund præsenteret en række råd om transkønnede i idræt.

Dansk idræt melder ud i ophedet diskussion: Hensyn til elitekvinder bør overtrumfe hensyn til transkønnede

Newzealandske Laurel Hubbard er født som mand, men er skiftet til kvinde, og deltog ved OL i Tokyo sidste år som 42-årig i kvindernes vægtløftning, hvor hun dog ikke kunne blande sig i medaljestriden. Foto: Seth Wenig/Ritzau Scanpix
Newzealandske Laurel Hubbard er født som mand, men er skiftet til kvinde, og deltog ved OL i Tokyo sidste år som 42-årig i kvindernes vægtløftning, hvor hun dog ikke kunne blande sig i medaljestriden. Foto: Seth Wenig/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hensynet til eliteidrætsudøvere, der er biologisk fødte kvinder, bør være større end hensynet til transkønnede i elitesport.

Det er en af konklusionerne i den rapport, som en arbejdsgruppe i Danmarks Idrætsforbund (DIF) har været på vej med siden 2019. Det skriver Jyllands-Posten.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at finde ud af, hvordan man forholder sig til transkønnede i idræt.

DIF slår fast, at man vil anerkende transpersoners ret til at dyrke konkurrenceidræt, men transkønnede kvinder bør ikke have lov til at konkurrere med biologisk fødte kvinder.

Sportslig fairness vejr tungt

Det understreger Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF, over for Jyllands-Posten.

Allerede ved indgangen til omklædningsrummet brager transkønnede ind i et problem

»I forhold til et ligestillingsperspektiv vil man aldrig sige dette, men lige præcis i forhold til konkurrenceidræt er kvinder reelt handikappede i forhold til mænd. Biologisk fødte kvinder har ikke så meget muskelmasse, er ikke lige så store og har ikke så høj iltoptagelse som biologisk fødte mænd. Det giver ikke mening at kåre den bedste kvinde, hvis vi ikke anerkender den fysiologiske forskel. I DIF mener vi, at det er rimeligt at fastholde kvindekategorien«, siger Rikke Rønholt Albertsen.

»Nogle transatleter og nogle interkønnede atleter vil have nogle fordele i stil med fysiologiske mænd, og det vil være uforeneligt med at kunne stille op i kvindeklassen i nogle idrætsgrene«, siger Rikke Rønholt Albertsen.

Debatten om transkønnede i elitesport har raset i flere år, og der er meget forskellige tilgange til emnet.

Eksempelvis er Den Internationale Olympiske Komité (IOC) gået anderledes til værks end DIF, der er Danmarks Olympiske Komité.

I november sidste år præsenterede IOC en ny vejledning om inklusion af transkønnede i idræt.

Retningslinjerne fastslår blandt andet, at man ikke bør antage, at en transkønnet kvinde har en naturlig, unfair fordel i forhold til en konkurrent, der er født som kvinde.

Newzealænder kom først

Et af de mest opsigtsvækkende tilfælde af transkønnede i elitesport opstod, da newzealandske Laurel Hubbard i sommer deltog ved OL i Tokyo.

Hun er født som mand, men skiftede køn, efter at hun havde passeret de 30 år, og hun som den første transkønnede deltog ved OL i vægtløftning på kvindesiden. Det hører med til historien, at Laurel Hubbard ikke gjorde sig gældende i medaljestriden.

DIF er kommet med syv råd på området vedrørende transkønnede i idræt. Der er ikke tale om krav, men anbefalinger, som specialforbundene skal arbejde ud fra.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her