Beslutningen om ikke at invitere Team RadioShack til årets Vuelta a Espana har vakt generel opstandelse i den internationale cykelverden.
LÆS OGSÅ Armstrongs tropper udelukkes fra Vueltaen
Også selv om alle på forhånd var klar over, at det amerikanske mandskabs superstjerne Lance Armstrong ikke ville være aktuel i forbindelse med den spanske cykelrundtur, der køres fra 28. august til 19. september.
Blæser til principiel kamp for holdenes rettigheder
Men den almindelige undren er for intet at regne med den vrede og indignation, som holdets chef Johan Bruyneel nu giver udtryk for i en officiel erklæring.
Ikke alene raser den belgiske manager over de spanske arrangørers aktuelle afgørelse – han blæser også til en principiel kamp for holdenes og dermed rytternes rettigheder.
SOFA-SPILSæt dit eget Tour-hold og vind flotte præmier »Jeg blev i første omgang ikke blot overrasket, men nærmest mundlam, da jeg hørte, at vi ikke er inviteret til Vuelta a Espana«, skriver Bruyneel i sin meddelelse. Troede det var en fejltagelse »Til at begynde med håbede jeg, der var tale om en fejltagelse, og derfor ringede jeg til løbets direktør Javier Guillén. Han forklarede, at de andre hold havde tilbudt større sportslige garantier, end vi havde. Jeg måtte bede ham om at gentage, hvad han havde sagt, for jeg troede ikke mine egne ører«. »Men han understregede, at vi ikke var tilstrækkeligt konkurrencedygtige. Den påstand kan jeg hverken forstå eller acceptere. I den foreløbige trup, vi har afleveret til arrangørerne, indgår med Levi Leipheimer, Andreas Klöden, Chris Horner og Janez Brajkovic fire potentielle Vuelta-vindere«.




























