Ganske som sent fredag nat kunne den olympiske guldvinder Lasse Norman lørdag eftermiddag høre, hvordan hans rutinerede makker i par nr. 7 Michael Mørkøv beklagede sig over ikke at være helt på toppen, da de to sad sammen i kabinen efter weekendens indledende strabadser. »Det går bedre end i nat, men benene fungerer stadig ikke, som jeg gerne vil«, konstaterede den 27-årige tidligere parløbsverdensmester, mens den syv år yngre OL-triumfator så noget undrende til. Kunne ikke ønske sig bedre udvikling »Jeg kender Michael godt nok til at vide, at han ikke siger sådan, uden at han virkelig mener det«, lød det umiddelbart efter fra Lasse Norman.
Fakta Stillingen i seksdagesløbet
»Jeg kan så kun slå fast, at jeg i hvert fald ikke kan mærke på ham, at der er nogen problemer. Og eftersom han selv nu udtaler, at det går fremad, er jeg da spændt på at se, hvordan han kører, når han er på toppen«.
»For mig har løbet indtil nu i hvert fald ikke kunnet forme sig bedre. Jeg har fundet banetråddet igen efter den hårde landevejstræning med landsholdet i Sydafrika lige op til seksdagesløbet, og jeg er meget optimistisk omkring fortsættelsen«.
Rivalens fravær kommer på tværs
I øvrigt kommer det ikke Michael Mørkøv særlig godt tilpas, at par nr. 7’s formodet værste rivaler, duoen Robert Bartko-Marc Hester, svækkedes, da tyskeren måtte sygemeldes.
»Vi havde indstillet os på, at skulle få den hårdeste modstand fra Marc og Bartko, men da parret så pludselig røg ud af billedet, blev løbet meget mere forvirrende«, siger Michael Mørkøv.
Læs ogsåKrisedøgn truer danske favoritter »Det var, som om flere af de par, vi egentlig ikke rigtigt havde regnet med, pludselig øjnede en chance for at hævde sig, og det betød, at vi næsten skulle overvåge alle i feltet«. Ville gerne have hjælp til at kontrollere »Det gør unægtelig opgaven sværere, så derfor ville jeg bestemt heller have haft, at Hester-Bartko havde været ved fuld styrke, så de kunne være med til at kontrollere udviklingen«.




























