Da det belgiske fænomen Eddy Merckx 25. oktober 1972 udmattet blev hjulpet af cyklen på den olympiske velodrom i Mexico City efter på en time at have tilbagelagt 49,431 km og således havde forbedret danske Ole Ritters lidt over 4 år gamle verdensrekord med 778 m, proklamerede den sejrsvante pedalatlet spontant, at det var det hårdeste løb, han nogensinde havde kørt.
De ord fra Merckx, som samme år blandt meget andet havde vundet både Giro d’Italia og Tour de France – i alt 10 etaper – Milano-Sanremo, Liège-Bastogne-Liège, Flèche Wallonne og kort inden afrejsen til Mexico ligeledes Giro del Piemonte, Giro di Lombardia og partidskørslen Trofeo Baracchi med landsmanden Roger Swerts, sætter sværhedsgraden i den timelange styrkeprøve i relief.




























