Fredag blev en stor dag for dansk cykelsport. Omkring en time efter at Jonas Vingegaard sejrede i Tirreno-Adriatico, kopierede Mattias Skjelmose (Trek) bedriften i Paris-Nice og tog en af karrierens største sejre. Den danske mester rykkede væk fra de øvrige favoritter på den sidste stigning omkring 30 kilometer fra mål og fulgtes resten af vejen med amerikanerne Matteo Jorgenson (Visma) og Brandon McNulty (UAE Emirates).
Dem satte han eftertrykkeligt på den lille målbakke, tog sejren og kørte sig i den grad tilbage i kampen om den samlede sejr. Han er nu kun 20 sekunder fra podiet og 54 sekunder fra Brandon McNulty i førertrøjen, mens folk som Remco Evenepoel og Primoz Roglic er tæt på, men dog bag danskeren.
Selv om Skjelmose nu retter blikket mod klassementet efter at have været væk fra det efter holdets sløje holdtidskørsel, mener han ikke, at han er blandt favoritterne til den samlede sejr.
»Der er sket større mirakler i cykling, end hvis jeg skulle vinde samlet, men jeg tror, de andre var stærkere end mig i dag«, siger danskeren i det tv-transmitterede vinderinterview efter sejren.
I rædsomt vejr begav rytterne sig afsted fra Sisteron på turen over 198 kilometer til La Colle-sur-Loup. Det blev bedre uden at blive godt. Tidligt på etapen viste flere danskere sig frem. Især Mads Pedersen (Trek) og Anthon Charmig (Uno-X) var aktive og forsøgte at komme i udbrud. Flere udbrud fik et lille hul, men ingen nåede mere end omkring to minutter i forspring, før favoritterne satte tryk på.
Ikke karrierens smukkeste sejr
Udskilningen reducerede feltet, indtil kun de stærkeste sad tilbage og kunne påbegynde klassementkampen. På den sidste stigning med knap 30 kilometer til mål rykkede Skjelmose fra favoritgruppen, og kun Brandon McNulty gik med.
Remco Evenepoel (Quick-Step) og Primoz Roglic (Bora) blev siddende. Belgieren trak gruppen hele vejen på stigningen og holdt snor i Skjelmose og McNulty, som indhentede manden i front, Matteo Jorgenson, men længe kun havde 10 sekunders forspring.
Da de rundede toppen med omkring 20 kilometer til mål, var forspringet tæt på uændret, men så kom der lidt uenigheder i forfølgergruppen. Nedad bakke og på flad vej ville Evenepoel ikke føre alene, og en del i gruppen deltog ikke i arbejdet.
Afstanden blev øget til 35 sekunder med 15 kilometer til mål, og de fortsatte med at øge og nåede over et minut kort før mål. Skjelmose rykkede uimodståeligt fra dem knap 300 meter fra mål, da det gik opad og var suveræn i spurten.
Med omkring 15 kilometer til mål fik han besked om, at McNulty og Jorgenson begge virtuelt lå til at kunne køre om førertrøjen, og det lukrerede danskeren på.
»Jeg begyndte at sidde over i føringerne. Jeg var lidt overrasket over, de lod mig gøre det, og de brokkede sig også, men de kunne bare have ladet være med at lade mig gøre det«, siger Skjelmose og indrømmer, at det var en taktisk smart, men ikke køn, sejr.
»Det er ikke min smukkeste sejr. Jeg spillede lidt på, at de andre var højt oppe i klassement, og det udnyttede jeg. De ville nok selv have gjort det samme«, siger Skjelmose til TV 2 Sport.
Lørdag skal det hele formentlig afgøres, når der igen venter en reel bjergetape. Søndagens afsluttende etape er kun let kuperet.
Ritzau
fortsæt med at læse
