Styrt. Cykelrytteren Jesper Skibby pådrog sig et dobbelt kraniebrud efter et styrt i løbet Tirreno Adriatico i marts 1993. Fire måneder senere vandt han en etape i Tour de France.
Foto: POLFOTO/EPA

Styrt. Cykelrytteren Jesper Skibby pådrog sig et dobbelt kraniebrud efter et styrt i løbet Tirreno Adriatico i marts 1993. Fire måneder senere vandt han en etape i Tour de France.

Tour de France

Styrtkavalkade: Jørn Mader ser tilbage på blodige møder med asfalt, pigtråd og bjergsider

Tidligere cykelkommentator fortæller om en række af cykelhistoriens mest vanvittige styrt.

Tour de France

Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) måtte i forgårs indse, at det ikke bliver til en Tour de France-sejr i årets udgave af verdens største cykelløb.

Bjarne Riis’ store cykelstjerne styrtede på en regnvåd nedkørsel og måtte udgå efter at have pådraget sig et brud på skinnebenet.

Den spanske rytter er dog ikke ene om at være styrtet i karrieren. Hvem husker ikke tyskeren Jan Ullrich, der i 2001-udgaven af Tour de France fløj ud over en bjergside i Pyrenæerne og landede nede på skrænten, inden han fortsatte med en iturevet tysk mestertrøje på overkropen?

Foto: PDJ/AP

Eller hvad med etapen i 2003-udgaven af Tour de France, hvor Lance Armstrong, iført den gule, styrtede efter at være kørt ind i en tilskuers pose? For slet ikke at nævne hollandske Johnny Hoogerland der i 2011 var involveret i et styrt, hvor en bil var skyld i, at han fløj direkte ind i et pigtrådshegn i vejkanten.

Eksemplerne er mange, og Politiken har taget en snak med den tidligere cykelkommentator Jørn Mader om de styrt, der har gjort størst indtryk på ham.

Han har siddet lige uden for målstregen under mange cykelløb i selskab med kollegaen Jørgen Leth, og de to dækkede Tour de France fra 1989 til 2003.

1971

»Luis Ocaña kørte på Col de Menté på 14. etape. Han førte løbet og var ved at slå Eddy Merckx. På nedkørslen angreb Merckx med Ocaña på hjul. Merckx er lige ved at køre galt, Ocaña gjorde hvad han kunne for at undå ham og styrtede og blev fuldstændig forslået og måtte udgå. Han var den bedste det år. Så vendte han tilbage i 1973, og der holdt Merckx sig væk og Ocaña vandt suverænt«.

Foto: ROCHARD/L'Equipe

1991:

»Det var sidste etape på Champs Ellysees. Djamolidine Abdoujaparov kørte i den grønne pointtrøje. Og i spurten ændrede han simpelthen retning. Jeg ved ikke, om han var skæv, eller hvad han var. Men i stedet for at køre ligeud, så kørte han lige pludselig skråt, hamrede direkte ind i barrieren og røg op i luften og faldt ned, fuldstændig forslået. Konyshev vandt spurten. Men Abdoujaparov skulle over stregen for at få den grønne trøje, så han rejste sig op med cyklen på skuldrene og gik over stregen. Han lignede en, der var udsat for et rockerangreb«.

1993:

»Jesper Skibby var involveret i en massespurt i Tirreno Adriatico uden hjelm. Efter løbet spørger Jørgen (Leth, red.), om han ikke skulle køre med hjelm fremover. Så svarede han: »Det er jo ikke Sverige«. Han styrtede så hårdt, at han røg op i luften og slog hovedet to gange ned i asfalten og fik dobbelt kraniebrud. Han vendte tilbage i Tour de France samme år, hvor han vandt en etape ved at køre væk fra feltet en kilometer fra mål«.

»I 1987 var Skibby også tæt på at vinde Flandern Rundt, da løbsdirektøren ville overhale ham, men i stedet kørte hans cykel i stykker og ramte Skibby. Hans bil kunne ikke komme frem, så han vandt ikke løbet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: LORENZEN SØREN/Jyllands Posten

1993:

»Lance Armstrong blev verdensmester i virkelig hardcore regnvejr i Oslo. Da de andre skal køre spurten er Lars Michaelsen med, og det er første gang, at jeg med egne øjne oplever et menneske slå to kolbøtter med en cykel. Det var helt vildt, han røg op og ned med cyklen. Jeg var dybt chokeret. Jørgen råbte: »for satan« i mikrofonen. Men Lars Michaelsen kom op til os bagefter, han var bare lidt chokeret«.

1994

»En politimand vil fotografere feltet, og han rammer en rytter. Så ryger de allesammen. Jeg troede, at de var blevet slået ihjel. Laurent Jalabert kom op at sidde på asfalten og så væltede han igen. Ligesom en bokser, der er klar og så falder igen. Blodet stod ud af Jalabert. Af øjne, næse og mund. Vi (Jørgen Leth og Jørn Mader, red.) var dybt rystede og råbte højt i mikrofonen. Det skete lige ud for os«.

Foto: LARSEN CLAUS BJØRN

1995:

»Det var 15. etape, og Lance Armstrongs holdkammerat fra Motorola, Fabio Casartelli, kommer forkert ind i et sving på en nedkørsel. Han havde ikke hjelm på og ramte hovedet ind i en af de sten, der stod i vejsiden på bjergnedkørslerne og blev slået ihjel. Det var forfærdeligt. Næste dag kørte holdet samlet over stregen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1999:

»Giuseppe Guerinis styrt var også forfærdeligt. Han kunne have mistet sejren på Alpe d’Huez. Der var simpelthen en tysk mand, der trådte frem for at fotografere ham. Så vil manden gå tilbage samtidig med at Guerini vil gå indenom ham. Og så ramte de hinanden. Guerini kom dog op på cyklen og vandt etapen«.

2003:

»Det var der, Tyler Hamilton fik verdens mest berømte kraveben på første etape. I al fald det mest berømte brækkede kraveben og ingen kunne forstå, han kunne køre videre med det. Han vandt senere en etape efter at have kørt alene 142 kilometer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden