Dansk fodbold har indtil nu været forskånet for de helt store sager om matchfixing. Antallet begrænser sig til tre ensartede sager fra 2010 og 2011. Her spillede to 2. divisionsspillere, Samir Haiba og Jesper Sneholm, og Kim Aabech fra den daværende Superligaklub Lyngby alle penge på, at deres respektive hold ville tabe fodboldkampe, som de selv medvirkede i. Nu er en ny dansk sag om matchfixing imidlertid under opsejling. Lars Berendt, der er kommunikationschef i DBU, bekræfter, at der rigtigt nok er en ny dansk sag på vej om matchfixing – en sag, som han beskriver som en sag, vi endnu ikke har set magen til i dansk fodbold. »Idet der – ligesom der var i sagerne med Samir Haiba og Jesper Sneholm – er tale om sager uden fortilfælde, ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt at oplyse om den formelle håndtering af sagen«, skriver Lars Berendt i en e-mail.
LÆS OGSÅ DBU efterforsker ny sag om aftalt spil - den største nogensinde
Ingen i DBU vil på nuværende tidspunkt udtale sig nærmere om sagen. Men Lars Berendt forventer, at der vil komme en udmelding fra DBU i løbet af vinterhalvåret, når sikkerhedschef Henrik Kjær Jensen har fået samlet et materiale, der er tilstrækkeligt til en fremstilling.
Om den nye matchfixingsag er en sag for DBU’s eget Disciplinærudvalg eller politiet, vil Lars Berendt heller ikke udtale sig om. DBU’s Etiske Udvalg har ifølge formand Per Larsen endnu ikke hørt om den verserende sag.
DBU undersøger 5-10 sager årligt
I 2008 oprettede Dansk Boldspil-Union, DBU, en hotline, som klubber, spillere og trænere kunne ringe eller sende en e-mail til, hvis de havde mistanke om matchfixing i dansk fodbold.
Begrebet matchfixing – der dækker over forskellige former for aftalt spil – var ellers noget, man tidligere havde forbundet med fodboldkulturer milevidt fra den danske. Men da en større matchfixingskandale, Hoyzersagen, ramte Tyskland i 2005, fik DBU øjnene op for, at matchfixing måske ikke var så fremmet en størrelse for danskerne, som man tidligere havde troet.
Taget i opløbet: Kendt spiller fik indsats på egen kamp stoppet For at være på forkant med situationen oprettede DBU derfor deres hotline. Og siden da har antallet af henvendelser til hotlinen ligget på mellem 5 og 15 om måneden. »Vi modtager løbende henvendelser om alt mellem himmel og jord«, siger Henrik Kjær Jensen, der er sikkerhedschef i DBU og tovholder på unionens hotline. Selv om DBU’s hotline altså oprindeligt blev oprettet med henblik på matchfixing, tikker der ugentligt henvendelser ind om sorte penge, fusk med spillerkontrakter og meget andet. Men blandt bunken af forskelligartede henvendelser ligger der også nogle af dem, som DBU oprindeligt havde i tankerne, da de oprettede hotlinen.
